Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Brian Carlson

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Vandets kejserinde
    af Brian Carlson
    118,95 kr.

    Sarina, vandets kejserinde, sender i 1665 sin ene nyfødte tvillingedatter Eméro ud af Esnedo By – havfolkets hovedstad på bunden af koralhavet. Målet er London i håbet om, at prinsessen trygt kan vokse op dér.Ved Eméros ankomst til den engelske hovedstad raseres byen af en altødelæggende brand. Kun få ved, at katastrofen er et direkte angreb på barnet. Et led i de mørke kræfters kamp mod fuldbyrdelsen af en årtusind gammel profeti.Mange år senere omkommer Eméros datter og svigersøn under tragiske omstændigheder, og barnebarnet Emma vokser op hos sin bedstemoder.En sommernat ser femårige Emma ind i en verden, bedstemoderen omhyggeligt har holdt skjult for hende. Ved første øjekast et lysende eventyr, men snart udfolder der sig en virkelighed, hvor kærlighed og bedrag tvinger pigen ind i en verdensomspændende krig.Uddrag fra bogen:”Må jeg på Senatets vegne ønske Dem og prins Fari til lykke med Deres yndige lille datter, Deres Majestæt”.Sarína stod med ryggen til Østers-porten, da den gik op. Hun vendte sig langsomt om, smilede svagt og nikkede et ”tak”.Korallerne i tronsalens gulv varmede med deres blågrønne lysende skær og fik med lysekronerne i loftet det enorme rum til at skinne, som var man trådt ind i et eventyr.Om forfatteren:Brian Carlson er født i 1970. Han er bosat i Odense og uddannet korrespondent i 1993 fra Syddansk Universitet. Han udkom med sin debutroman Soldaten & Sølvterrinen i 2010. Sarína – Vandets kejserinde er hans anden bog.

  • - Baseret på virkelige hændelser og frit fortalt efter Rigsgreve Ejnar Offer Oberbech-Clausens liv
    af Brian Carlson
    70,95 kr.

    Ejnar Offer Oberbech-Clausen, bondesøn fra Nyborg, senere udnævnt til romersk rigsgreve af Pave Benedikt XV. Umiddelbart to modsætninger, kunne man mene, men på forunderlig vis sammenført i en og samme person.Hans liv var eventyrligt, for han gjorde det eventyrligt. At han tillige var efterkommer af den spanske soldat, Isidoro Panduro, der i Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet strandede i Danmark og blev forfader til den kendte danske Panduro-slægt, gør kun historien bedre.Ejnar Oberbech-Clausen blev født 1883. Drømte hjemme. Hæftede sig på livet. Rejste ud. Giftede sig ind i en adelig fransk familie, ejede og drev fire vinslotte og omgav sig med fantastiske kunstskatte, som senere blev hjembragt til hans eget danske Voergaard Slot, hvor han endte sine dage i 1963, 80 år gammel.Ejnar Oberbech-Clausen ville sit liv. Han havde evnerne, fliden og heldet til at få det til at lykkes. Han udfordrede sine omgivelser og i høj grad sig selv.Der er ingen tvivl om, at manden var determineret, operationelt begavet, ekstremt flittig og en anelse heldig. Han omgikkes notabiliteter i de parisiske saloner og franske palæer. Udsagn tyder på, at han til tider var ret så snobbet og selvhøjtidelig.Der var mange forhindringer og tragedier i løbet af hans liv, og det er dem sammen med selve livsforløbet, der er forsøgt sammensat som en helhed i denne bog, som - skal det pointeres - for store deles vedkommende er fiktion.Inspirationen er hentet fra grundstammen af begivenheder, der stammer fra Ejnar Obetbech-Clausens liv. Dialoger, personkarakteristikker og enkelte begivenheder er ren og skær fantasi. For at krydre fiktionen er navnene på persongalleriet fra hans virkelige liv bibeholdt. Enkelte personer er opfundet til lejligheden, lige som enkelte datoer for begivenheder er korrekte og andre opdigtede.Hans livshistorie var simpelthen for righoldigt til, at den skulle forbigås i tavshed - derfor skrev jeg bogen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.