Bøger af Carl Gustav Johannsen

Systematiske reviews er den centrale genre, når den videnskabelige evidens for virkningen af forskellige offentlige indsatser skal dokumenteres. Det har især været gældende inden for det sundhedsvidenskabelige område, men er det i stigende grad også inden for socialpolitik, kriminologi og uddannelsessektoren.Evidensbaseret viden har fx indgået i debatten om konkrete emner som inklusion i folkeskolen, virkninger af dagpengeperiodens ophør og mange andre. Det er derfor vigtigt for fagprofessionelle, beslutningstagere og ikke mindst studerende at have forståelse for, hvad der ligger bag begrebet evidensbaseret viden, og hvordan denne viden produceres.Evidens og systematiske reviews gennemgår med mange illustrative, aktuelle eksempler evidensproduktionen fra A-Z og kan dermed bidrage til at ruste medarbejdere, ledelse og borgere til arbejdet med evidensbaseret viden og til at kvalificere debatten om forskellige indsatsers virkning eller mangel på samme.Bogen har relevans for store dele af den offentlige sektor. Den er skrevet af fagfolk med et indgående førstehåndskendskab til evidens på det sociale område og uddannelsesområdet og kan med fordel indgå i undervisningen på en række professions-, bachelor- og kandidatuddannelser.

Die technologiebasierten Innovationen in den Bibliotheken haben nicht nur zu einer Erleichterung langweiliger Routinearbeiten geführt, sondern hatten auch grundlegendere Auswirkungen, die die grundlegenden Beziehungen und die jeweiligen Arbeitsfunktionen zwischen Bibliotheksnutzern und -mitarbeitern verändert haben. Die Folgen waren oft sehr unterschiedlich und gingen in entgegengesetzte Richtungen: Sie führten entweder zu einer höheren und prestigeträchtigen Stellung des Bibliotheksberufs oder machten ihn mehr oder weniger überflüssig. Der Schwerpunkt des Buches liegt auf der Analyse und Diskussion der Herausforderungen, denen sich vor allem öffentliche, aber auch wissenschaftliche Bibliotheken stellen müssen. Um die Mechanismen hinter den verschiedenen Konsequenzen besser zu verstehen, wird ein theoretischer Rahmen angewandt, der sich an Everett Rogers Theorie der Diffusion von Innovationen orientiert. Die dargelegten Punkte werden anhand von bibliothekarischen Fallstudien illustriert, z. B. zu personallosen Bibliotheken und institutionellen Repositorien. Verschiedene Arten von Bibliotheksinnovationen - sowohl technologische als auch ästhetische (Bibliotheksarchitektur und -design) - werden behandelt. Außerdem wird eine neue Rolle oder Metapher des Bibliotheksbenutzers identifiziert: der Benutzer als Datenquelle.

Technology-based innovations in libraries have not only resulted in lightening boring, routine work tasks but have also had more fundamental consequences, which have changed the basic relationships and respective work functions between library users and staff members. Moreover, the consequences have often been quite different pointing in opposite directions, either leading to an elevated and prestigious position of the library profession or rendering it more or less superfluous. The focus of the book is to analyze and discuss the challenges met by mainly public but also academic libraries. To better understand the mechanisms behind the diverse consequences, a theoretical framework inspired by Everett Rogers Diffusion of Innovations theory will be applied. The points made will be consequently illustrated by library case studies concerning, for instance, staff-less libraries and institutional repositories. Different kinds of library innovations ¿ both technological and aesthetic (library architecture and design) ¿ will be dealt with. Besides, a .new library user role or metaphor: the user as data source is identified.

How do library professionals talk about and refer to library users, and how is this significant? In recent decades, the library profession has conceived of users in at least five different ways, viewing them alternatively as citizens, clients, customers, guests, or partners. This book argues that these user metaphors crucially inform librarians' interactions with the public, and, by extension, determine the quality and content of the services received. The ultimate aim of this book is to provide library professionals with insights and tools for avoiding common pitfalls associated with false or professionally inadequate conceptions of library users.

Evidens og systematiske reviews har relevans for store dele af den offentlige sektor. Den er skrevet af fagfolk med et indgående førstehåndskendskab til evidens på det sociale område og uddannelsesområdet og kan indgå i undervisningen på en række professions-, bachelor- og kandidatuddannelser. Systematiske reviews er den centrale genre, når den videnskabelige evidens for virkningen af forskellige offentlige indsatser skal dokumenteres. Bogen gennemgår med mange illustrative, aktuelle eksempler evidensproduktionen fra A-Z og kan dermed bidrage til at ruste medarbejdere, ledelse og borgere til arbejdet med evidensbaseret viden og til at kvalificere debatten om forskellige indsatsers virkning eller mangel på samme.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Kapitel 11 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.