Bøger af Carsten Fogh Nielsen

Bogen tematiserer den opgave, som samfundet har givet læreren: at indvie eleverne i de sagsforhold, der er defineret i skolelovgivningen.Bogen giver i tre kapitler læreren tre greb til at løfte den opgave ved at tilkæmpe sig autoritet gennem 1) faglighed, 2) tillid og 3) myndighed. Kapitlerne viser alle med scener fra det praktiske skoleliv, hvordan autoritet kan opbygges, og hvordan teorier om det kan forstås. Det giver læseren en række handlemuligheder for selv at opbygge autoritet og løfte sin professionelle opgave.Læreren som autoritet henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.

INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen.Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning.Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning.Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk!Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod.  Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag.Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Kants Kritik af dømmekraften hører til blandt hovedværkerne i den nyere tids filosofi. Dette gør den ikke blot på grund af sin filosofihistoriske betydning, men også i kraft af de diskussioner, den har givet anledning til inden for kunstteori og biologi. I værket undersøger Kant sammenhængen mellem vores domme om skønhed og om naturens indretning. Særligt har værket haft stor betydning for eftertidens æstetiske diskussioner.Med Kants kritik af dømmekraften - otte læsninger foreligger der en gennemgang af værket, som bevæger sig gennem dets forskellige dele og søger at se disse i deres sammenhæng. Forfatterne er alle yngre danske forskere, der på forskellig vis arbejder med Kant i deres forskning.

Matador er med skaberen Lise Nørgaards ord »en historie om, hvordan jeg så det, da alt tilsyneladende lå fast og pludselig gik i skred«. Matador minder os nemlig om, at alting altid er under forandring – et menneskeligt vilkår, som vi alle sammen deler, og som Korsbæk bliver billedet på.Tv-serien er gennemsyret af helte, antihelte og skurke, af modstandsfolk og værnemagere, af handlekraftige kvinder og stagnerede mænd. Matador er tilmed optaget i den danske kulturkanon og former fortsat vores syn på Danmark i årene 1929-1947, men der er stadig meget mere at sige om serien. Bogen her giver et filosofisk indblik i den ikoniske danske tv-serie og går i dybden med en række af de store spørgsmål, der lægges an til i serien:- Hvilke eksistentielle behov kan en paranoid frygt for baciller egentlig dække over?- Er man nødvendigvis ond, blot fordi man forventer, at andre syr en knap i ens skjorte?- Bliver mænd overflødige i Matadors univers – og i fremtidens samfund?- Hvem er seriens største hyklere?- Hvor langt bør man gå for sin bror?- Er det en god handling at give sin datter en hest, men ikke sin søn?Matador og filosofien – Korsbæk til eftertanke er skrevet af 13 danske filosoffer, sociologer, historikere m.fl., som alle elsker tv-serien. Bogen borer sig ned i forskellige filosofiske og eksistentielle temaer fra serien og giver os nye perspektiver på dens elskede karakterer, deres handlinger og menneskelige udvikling.