Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Ringen startede på 2. halvleg efter de gyldne år, var det blevet hverdag igen uden de store F1-stjerners aura. Men det betød ikke at spænding eller dramatik var forsvundet ud af billedet, for andre tog flot over og skabte åndeløs spænding og underholdning. I starten tryllebandt de danske kørere i seværdige kampe mod vore nordiske brødre, men snart efter dukkede udenlandske gæster igen op i felterne og skabte atter international atmosfære.Især til hovedløbene de traditionsrige Copenhagen Cup og Grand Prix stævner stillede igen flere af morgendagens stjerner op, som få år senere figurerede i toppen af sporten. De kom ikke bare fra Europa men også fra Australien, Sydafrika og USA. Navne som Peter Revson, Mike Spence, Frank Williams, Piers Courage og Chris Irwin samt ikke at forglemme Reine Wisell og Ronnie Peterson, der gjorde livet hårdt for vore egne talenter Ole Vejlund, Jan Heggov og Jørgen Ellekær.I modsætning til formelbilerne hvor kun få danske kørere kunne matche de udenlandske stjerner, så voksede standardbilerne i kvalitet og kvantitet over en bred front, så gæsterne her måtte kæmpe hårdt for at komme til tops blandt vore lokale matadorer som Jørgen Nielsen, Tom Belsø, Aage Buch-Larsen og Svend Engstrøm for ikke at forglemme alderspræsidenten Gunnar Henriksen, som fortsat var still going strong. Også i de mindre men lige så spændende klasser blev der udkæmpet dramatiske tvekampe mellem navne som Erik Høyer, Son Borch-Christensen og Peder Pedersen i forreste række, samt ikke at forglemme Arnold Larsen, Palle Ancher og Keld Hansen i de små øser. Foruden naturligvis de frygtløse på to hjul i stramt læder som Chris Fisker, Dan Jeppesen og Jørgen Nielsen.
Et sandt eventyr om den lille grimme grusgrav der voksede op og blev til en beundret racerbane. Den startede dansk motorsport for alvor så epoken siden blev betegnet som motorsportens guldalder i Danmark.En forladt ubenyttet grusgrav blev via nogle fremsynede mennesker til først en lille pæreformet grusbane og snart efter til en international racerbane med asfalt belægning, der med sine hvælvede kurver blev en spændende udfordring for alle.Starten i 1955 med en lille 650 meter lang (kort) væddeløbsbane gik over al forventning og efter premieren blev den asfalteret med international assistance, så de oplagte sving blev endnu mere spændende end sine flade kolleger fra trav og speedwaybanerne. Og to år senere blev den udvidet til 1400 meter og fik nu et internationalt tilsnit.Roskilde Rings guldalder skyldtes for en stor del de internationale navne, der kom til udefra for at skabe spænding for publikum og give de hjemlige kørere en målestok for international kunnen. Disse racerkørere og de holdledere, der stillede op og kastede glans over stævnerne, hjalp til med at sætte Ringen på verdenskortet i klasserne standardbiler, formelbiler og racersport men især Formel 2 og til sidst sågar Formel 1. Op mod 40.000 tilskuere stod skulder ved skulder på skråningerne og fulgte de åndeløst spændende nærkampe nede på banen i en fantastisk atmosfære. Et moderne amfiteater med racerbiler gav storslået underholdning, som ikke var set magen i landet før.Betydningen som dansk banesports vugge og storhedstid kan ikke overdrives. Dette var RACERBANEN! Den producerede flere talenter end der er plads til at nævne her, men efterkommerne i moderne motorsport som Jan Magnussen, Tom Kristensen og senest bysbarnet Kevin Magnussen er i dag kendt af alle her fem årtier efter åbningen af banen. Eventyret sluttede lidt brat i 1968 da påstanden om banens parabolfacon ikke gav den lovede lydløse racerbane, der blev proklameret inden indvielsen. Den udsendte lyd og så blev den lukket.Denne bog beskriver samtlige klasser der satte hjul på Ringen, lige fra de to, tre og firhjulede maskiner. Små som store standardbiler, sportsvogne, racersport og formelbiler - selv gokarts omtales for at gøre billedet komplet.
FORMEL 1 - I DANMARK. Formel 1 løb i Danmark lyder utopisk såvel i dag som dengang Roskilde Rings initiativrige og fremsynede ledelse præsenterede ideen internt i ASK-klubben og siden for offentligheden i 1961. Det kan heller ikke betvivles, at dette gigantiske skridt var skelsættende for dansk motorsport, selvom det kun lykkedes to gange at trække kongeklassen til landet! Et kuriosum er, at der i dag udøves store bestræbelser på at få F1 tilbage – over et halvt århundrede efter første gang.Historien om F1 her i landet faldt sammen med starten på guldalderen, der blev skabt med det første Grand International stævne med berømte udenlandske stjerner i racersport biler fra 1958-59, som stort set ingen danskere havde set før. Den fortsatte med de spændende ensædede formelbiler, der dannede basis for det første danske Grand Prix Formel 2 i 1960 og derefter toppen på værket kongeklassen Formel 1 i 1961 og 62. Her dystede både daværende og kommende verdensmestre som Stirling Moss, Jack Brabham, John Surtees, Graham Hill og Jim Clark mod hinanden uden at der blev lagt kørehandsker imellem.Det var fagre nye verden i Danmark med disse fantastiske racerbiler og alt det materiel, der også blev stillet til skue på Ringen. Dermed blev dansk motorsport løftet ud af hængedyndet og lokale racerkørere som Belsø, Nellemann og Thyrring fik i de følgende årtier sat gang i drømmene om international racing. Denne bog på 240 sider med over 800 foto skruer tiden tilbage og fortæller historien om initiativtageren, F1-stjernerne og bilerne samt om de racerløb, man afviklede i disse magiske år. En dybdeborende research hiver alle røverhistorierne frem i lyset og mange ukendte billeder fra tiden muliggør dette. Unægtelig et højdepunkt i dansk motorsport – som ikke bør glemmes.
TRE SEJE SØNDERJYDER. Biografien om de tre seje sønderjyder handler om tre motorsportstalenter, som blev født indenfor en radius af få kilometer. Ja, man talte ligefrem om et lokalt hastighedsgen. De var næsten jævnaldrende og kørte alle tre gokart og lærte der sporten fra grunden. Derefter fortsatte de i formelbil, hvor de snart kom til at tilhøre den europæiske elite i Formel 3. Herfra rekrutterede Formel 1 sine kommende stjerner - målet for dem alle. De måtte kæmpe hårdt undervejs med uheld og ulykker, der på en dårlig dag kunne være endt fatalt, inden de nåede frem til kongeklassen og prøvede at tumle den ultimative racer F1. De tre havde andre ting tilfælles i deres karriere, såsom at de alle vendte deres aktiviteter mod syd. Her blev de alle tre tysk mester i F3. De fortsatte i nabolandet med efterfølgende stjernestatus og popularitet i topteams og gik til sidst under navnet ”Danish Dynamite”. Fælles for de tre er at de kom til tops i racing på talentet alene - for de kunne aldrig medbringe de hastigt voksende sponsorpenge.Så hvem er de tre seje sønderjyder - som foruden at tale en charmerende dialekt - også havde ”ståluld på køleren”? Hvordan begik de sig i de lavere kategorier og hvilke store omkostninger måtte de betale? Hvem blev den første danske Le Mans vinder? Hvem opnåede at blive den største danske stjerne i den internationale DTM-serie? Hvem var det mest seriøse bud på næste dansker i F1?Bogen indledes med sand kongerøgelse via et personligt forord fra Danmarks mest kendte internationale storkører Tom Kristensen, som mere end nogen anden også kender racerlivets barske hverdag.
DANSKE F1 DRØMME. Denne tredobbelte biografi er historien om den første helhjertede danske satsning mod F1 med racerkørerne Tom Belsø, Jac Nellemann og Thorkild Thyrring. Bogen beskriver hele deres karriere i alle klasserne, men med fokus på deres formelaktiviteter. De mødtes alle tre i den tids talentklasse – Formel Ford – der blev trinbrættet for dem i 1970 på vej mod det forjættede land F1. Her er historierne fra A til Z. De havde trådt deres racersko godt og grundigt i vidt forskellige kategorier i 1960’erne. Tom havde længe kørt i tunge standardbiler, mens Jac lige så længe havde prøvet kræfter i gokart og Thorkild var startet direkte i F3 men med bedagede modeller. Det var ingen optimal måde at nå F1 på. Læs om standardvognskøreren, der i en årrække havde lænet sig op ad sine konkurrenter i svingene og jævnligt udvekslet karosserimaling, og som nu sad i en åben formelbil uden tag over hovedet. Om hvordan det var for gokartkøreren at komme op fra de diminutive jernsenge og nu ligge indkapslet i en tynd skal af skrøbeligt glasfiber. Eller hvordan det var for en F3-kører i forældet materiel at komme fra brede dæk og nu skøjte rundt på smalle gadedæk i Formel Ford. Så hvem var de første danskere i F1 og hvem nåede sine drømmes mål først? Hvem var egentlig de danske forløbere for Jan Magnussen, Nicolas Kiesa og Kevin Magnussen? Dette og meget mere giver de over 330 sider med mere end 900 fotos svaret på.
Tre store danske formelkørere, Jens Christian Legarth, Jørgen Ellekær og Hartvig Conradsen har inspireret Carsten Frimodt til at skrive denne bog, hvor han udover at tegne et flot portræt af dem hver for sig både som mennesker og som kørere, beskriver hele formelsporten på den tid. Vi hører om alle konkurrenterne, bilerne, banerne, klasserne, løbene og resultaterne, så bogen kan også bruges som opslagsværk. Bogen har kort og godt det hele med.
Dette er anden del i sagaen om en række bemærkelsesværdige danske standardvognskørere og de konkurrenter og biler, som over flere årtier skabte dansk motorsport. De deltog både med drama og spænding på såvel de danske som udenlandske racerbaner. Hovedvægten i fortællingen er nu rykket frem til 1970/80’erne.Denne bog er baseret på utallige interviews og krydret med skæve anekdoter og personlige fortællinger fra kørerne, konerne, kollegerne, mekanikerne og alle vennerne af sporten. Heltene i denne bogen er:• Jens Winther den inkarnerede BMW-kører og landets første dansker på Le Mans.• Poul H Pedersen polstreren som gik helhjertet ind i sporten uagtet omkostningerne.• John Lundberg huserede i de små Cooper inden han overtog ledelsen af Jyllandsringen.• Flemming Rasmussen den farverige maler som altid underholdt gud og hvermand.• Sven Engstrøm den flamboyante entertainer der ikke havde det i munden alene.• Mette Kruuse den yndefulde og talentfulde pige som ikke var bange for at gå i nærkamp.• Leif Pedersen i landets flotteste standardbil ”Nuseren” som tog mesterskaber på stribe.• Steffen Sylvest den kreative mekaniker bag ”Skrotspeed” samt et stort talent bag et rat.• Anders Kolstrup troldmanden fra Valby med de vilde uortodokse ”hundehuse”.• Preben Kristoffersen redderen fra Odder som også fik succes i udlandets store serier.
Tre skandinaviske racerkørere sigtede højt og ambitiøst. De ville i F1 - men kom de det og hvordan? Ole, Reine og Ronnie var fortroppen for nutidens store stjerner Jan Magnussen og Tom Kristensen.De tre talenter var anden generation af formelracerkørere, der gjorde sig internationalt, men de var reelt det første kuld med ambitioner om og mulighed for at slutte sig til de store tenorer – F1-stjernerne.Midlet mod målet var ”racerbilernes liggestole” alias formelbilerne. Spektakulære og fremmedartede og med utopiske fartressourcer. Men også med en ildevarslende ringe sikkerhed. I tiden hvor sex var sikkert men racing var farligt – dødsensfarligt. I 1960’erne var tabstallet over 90 kørere om året!Formelkørerne i F3 også kaldet racersigøjnerne levede spartansk og med mange afsavn. De førte en nomadetilværelse i telt eller varevogn. De rejste fra bane til bane i ugens hverdage og kørte så race i weekenden og åndede lettet ud, når de havde ”overlevet” løbet.På legendariske og nu glemte baner som Roskilde Ring, Brno, Chrystal Palace, Montjuich, Montlhéry, Rouen, Schleiz og Vila Real. Baner på landeveje, i byer, i parker eller i lufthavne. Fra nord til syd – fra Finland til Sicilien og på baner i vest som i øst bag ”jerntæppet”.Bogen er en tredobbelt biografi ”fra vugge til grav” med hovedvægten på de vilde år i formel 3, hvor de tre kørte skulder mod skulder – dokumenteret af over 300 farve og sort/ hvide fotos fra dengang. Desuden apendix over samtidens konkurrenter (Emerson Fittipaldi, Niki Lauda, James Hunt m.fl.), samt alle banerne og bilerne.Forordet er skrevet af en dengang ung ukendt racerkører, der var dybt fascineret af racing. Entusiastiske Thorkild Thyrring har som bekendt selv været turen igennem, men husker de tre og tiden levende og intenst, som var det i går!
Denne bog er ikke en egentlig opfølgning af Helte-bøgerne – og så alligevel. Bogens kørere i standard, sport og formelbiler er også bemærkelsesværdige talenter som klarede sig flot med sejre og mesterskaber, men aldrig nåede helt til tops i den internationale elite som Formel 1 eller i sportsprototyper. De havde talentet men flere omstændigheder gjorde at drømmen ikke blev indfriet.Handlingen udspiller sig fra den tidligste i 1950’erne til de sidste i 1990’erne, hvilket beskriver fire forskellige årtier og epoker i racing. Fra løb på den første lille nationale sløjfe i Roskilde til de store internationale Grand Prix baner i Europa som Holland, Tyskland, England forude de nordiske baner i Sverige og Finland.Nogle af bogens navne havde en kort karriere, mens andre ofrede alt og forfulgte lykken gennem flere årtier, inden de måtte kaste håndklædet i ringen. De måtte klare sig igennem på lavbudget og var alle afhængige af venner og bekendtes frivillige og ulønnede hjælp og bistand, i hård og ubarmhjertig kamp mod de professionelle topteams. De danske racersigøjnere levede yderst spartansk og var ikke for fine til at rode skraldespande og containere igennem på de store baner for at skaffe sig brugte dæk og dele.De havde alle en vis/stor succes gennem karrieren og høstede da også mesterskaber som DM og NM – og en enkelt endda et uhørt EM i talenternes rugeklasse. Fælles for næsten alle i denne historie er at de med den rigtige opbakning og økonomi samt held og timing kunne være steget helt op i kongeklasserne som Formel 1 eller sportsprototyperne. Bogen beskriver de forskellige grunde til at de ikke nåede målet.Den giver et grundigt indblik i kørernes opvækst, karrieren på banerne og tiden efter racing. Den beskriver den utrolige indsats og flid (commitment) der blev lagt for dagen – samt ikke mindst alle de afsavn de måtte lide undervejs. Bogens billedside omfatter 650 fotos fra både private som professionelle pressefotografer – hvor flere pryder som hel eller dobbeltsider. Igen et perfekt layout.Foruden de ni hovedkapitler findes også et kapitel om de konkurrenter de kæmpede imod – og som de ofte vandt over. Navne der senere alle havnede eller nåede helt til tops i Formel 1, som Fittipaldi, Hunt, Senna og Häkkinen. Her følger de glemte navne, uheldige helte eller tabte talenter. Fælles for dem er, at vi aldrig så deres potentiale fuldt indfriet. Her er de i kronologisk rækkefølge:Andreas Geil startede sent som 53-årig og var svær at bedømme, men hans indsats i sporten som generøs mæcen for yngre talenter og som den utrættelige drivkraft bar Ringen er bemærkelsesværdig. Frits Møller var et stort talent i sportsvogn som derefter prøvede FJ men i forkert forældet biltype for så at slutte med de små vilde Mini Cooper og Fiat Abarth. Søren Nøhr brød igennem i sit allerførste race og det i formelbil Lotus FJ. Hans lovende karriere blev ultrakort grundet private tragiske omstændigheder.Jan Heggov viste speed fra første færd og blev mester i Mini Cooper i anden sæson og fortsatte derefter i F3 mod Nordens bedste på lige fod.Karsten Ree forsøgte sig sporadisk i FF i de unge år inden en længere tvungen pause af økonomiske årsager. Siden en af landets største mæcener i sporten.Henrik Spellerberg havde en karriere i gokart inden han gjorde et stærkt comeback i FF nationalt og derefter i international F3.Jesper Villumsen forfulgte fra starten formelsporet med succes i et par årtier, men en medfødt øjenfejl forhindrede hans internationale succes.Henrik M. Larsen gjorde lynkarriere i FF 1600, FF 2000 og ikke mindst Opel Lotus i EM-regi men heldet svigtede i de afgørende omgange. Siden også en flot karriere i standardbiler.Svend S. Hansen viste stort talent i FF 1600 og blev landets første europamester. Siden blev F3 forsøgt på lavbudget i udlandet inden han returnerede til FF med ny succes. Kryptisk omtalt som 10'eren.
Historien om Danmarks og Nordens første rigtige racerbiler tager sin begyndelse allerede kort efter Anden Verdenskrig. Foruden knaphed på stort set alt, så har dansk motorsport lidt under fraværet af en permanent racerbane med fast underlag. Den kom først med Roskilde Ring, som derfor er omdrejningspunktet for denne bog.Klassens betydning for tilgang og udvikling af unge talenter, kan nok ikke overdrives. Her blev der for allerførste gang i historien mulighed for at prøve kræfter indenfor et rimeligt budget med en ægte racerbil og vise talenterne frem. Dette bringer stjernefrø som Stirling Moss, Peter Collins og Jack Brabham til toppen af det ypperste – nemlig Formel 1 – få år senere.Bogens udgangspunkt er de danske kørere og de nordiske kolleger som kører væddeløb på baner som især Roskilde Ring, Falkenbergs Skrea og Karlskogas Gelleråsen, foruden afstikkere til løb i den øvrige verden. Den dækker også nogle af de utallige jord og grusbaner samt enkelte gade og lufthavnsløb i perioden 1946-62.De nordiske fartkonger omfatter danske Robert Nellemann, svenske Sven Andersson og finske Curt Lincoln og mange flere hurtige kører. De kører i tiden hvor ordet sikkerhed ikke var i højsædet og styrthjelme er lavet i læder eller af kork!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.