Bøger af Carsten Lyngdrup Madsen

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere – især islændinge – efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning, skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt – verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.

Spørgsmålet som rejses i denne bog er, om stednavne kan give os valid viden om førkristen religion i almindelighed og om førkristne kultsteder i særdeleshed. Bogens forfatter giver et ubetinget ja, stednavne kan kaste lys over både religion og kult, og stednavne kan udpege steder, hvor mennesker i førkristen tid har været samlede for at dyrke deres guder – kultsteder.

Vølvens Spådom har til alle tider fascineret, inspireret og draget. Grundtvig skrev, at han ikke ville bytte dette ene digt bort for 10 Illiader og 10 Odyseer. Suzanne Brøgger har kaldt digtet for "Nordens svar på Johannes' Åbenbaring". Derfor er Vølvens Spådom blevet oversat og gendigtet utallige gange. Denne antologi består af 26 udgaver af digtet. To på originalsproget - oldislandsk og 24 i oversættelse til hhv. dansk, norsk, svensk og en enkelt til latin. Nogle af udgaverne er forsynet med indledning, noter og anmærkninger, mens andre blot består af en ukommenteret oversættelse.

Lapland – Sápmi – udgør et areal, der er næsten ti gange så stort som Danmark. Størstedelen er vild og urørt natur. Befolkningstallet overstiger næppe 100.000 mennesker. I denne enorme og tyndtbefolkede vildmark fylder naturen absolut alt og menneskene meget lidt. Naturen har i høj grad præget samernes liv. Samisk førkristen religion var animistisk. Planter, dyr, bjerge, søer, klipper og andre dele af naturen var befolkede af ånder og naturmagter. Naturen var hellig. Samerne havde ikke behov for templer eller gudehuse, de fandt deres helligsteder og kultpladser i naturen. Mennesker var ikke hævet over naturen men var en del af den. Det var altid magterne i naturen, som havde det sidste ord. Samerne kommunikerede med naturen og naturen med dem. Man havde ikke præster, men benyttede shamaner, som havde særlige evner til at skabe forbindelse mellem mennesker, guder, naturånder og forfædrene i underverdenen. Men samisk religion var også lavpraktisk. Man ofrede til guderne for at de skulle hjælpe med jagt, fiskeri, rendrift og andre af dagliglivets gøremål. Derfor levede man i et ydmygt og taknemmeligt forhold til naturen og dens magter.SAMERNES GAMLE RELIGION giver i ni tematiske kapitler et bredt indblik i de forskellige sider af samernes førkristne religion, som den er beskrevet i de ældste kilder og fortolket af den seneste forskning.

H. G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda har længe været så godt som umulig at opdrive. Nu genudgives det lille tobindsværk i ét samlet bind. Første afdeling består af 13 gudesange og anden del af 22 heltesange. Den mundtlige tradition, som ligger bag disse sange, går for de ældstes vedkommende tilbage til førkristen tid og Eddadigtene regnes blandt de vigtigste kilder til forståelsen af det førkristne Norden.

En fuldstændig gengivelse af Are Thorgilssons (1067-1148) Íslendingabók kommenteret og oversat af Finnur Jónsson. Denne udgave indeholder ikke blot Íslendingabók på oldislandsk og dansk, men har afbildninger af samtlige sider af det islandske håndskrift.

Gylfaginning er første del af Snorres Edda. Her giver den islandske digter Snorre Sturlason en systematisk gennemgang af det førkristne verdensbillede. Han går kronologisk til værks - begynder med skabelsen og slutter med verdens undergang - ragnarok. Han gengiver myterne om guderne og fortæller om deres bedrifter. Han skildrer Tors kamp med jætterne, Balders tragiske død og tiden efter ragnarok.

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere - især islændinge - efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning,skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt - verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.