Bøger af Carsten Munk-Hansen

Bogen er det tredje bind af tre planlagte bind om fast ejendom: I Overdragelsen, II Bolighandlen og III Ejerbeføjelsen. Fremstillingens giver et grundigt overblik over centrale områder af en omfattende regulering af fast ejendom, med angivelse af litteratur, hvor læseren kan søge yderligere oplysning.En ejer af fast ejendom er på særdeles mange områder begrænset i sin råden sammenlignet med ejeren af et formuegode i almindelighed. Fremstillingen tager udgangspunkt i ejerens perspektiv (fremfor samfundets eller myndighedernes). Både den privatretlige og offentligretlige regulering behandles, eksempelvis ejendomsdannelsen, servitutter, naboretten, hævd, zoneinddelingen, den fysiske planlægning, beskyttelse af natur, beskyttelse af kultur, forurening fra fast ejendom, erstatning for forurening, jordforurening, ekspropriation, byggeri og adgang til fast ejendom.Bogen har en kortfattet,overblikspræget og opdateret fremstilling af de vigtigste regler, der regulerer ejerens råden. Hovedvægten er lagt på principper og skrevne retsregler og litteratur, hvor domme kun er medtaget i beskedent omfang. De medtagne domme er udvalgt som pædagogiske eksempler. Bogen giver læseren en mulighed for at få et hurtigt overblik over et – i øvrigt næsten ubegrænset stort – retsområde for på dette grundlag at søge relevant fordybelse.Materiale efter den 1. marts 2015 er ikke medtaget i bogen.

Fast ejendom II. Bolighandlen belyser den retlige regulering af bolighandlen, det vil sige ejendomsformidlingsloven og forbrugerbeskyttelsesloven.Behandlingen af forbrugerbeskyttelsesloven omfatter en række vanskelige spørgsmål om risikofordelingen mellem ejerskifteforsikringen, sælgeren og køberen. Med henvisning til flere hundrede ankenævnskendelser og domme påvises, hvordan ankenævnspraksis bevæger sig væk fra retspraksis på en række områder. Forfatteren prioriterer således en retsdogmatisk analyse af ejerens retsstilling i de spørgsmål, der typisk giver anledning til tvister.Bogen fungerer både som opslagsbog og lærebog. Denne gennemreviderede og ajourførte 2. udgave rummer nyskrevne kapitler om blandt andet ejendomsformidlerens erstatningsansvar, om den erhvervsdrivende boligsælger og om energimærkning. Carsten Munk-Hansen er professor ved Aalborg Universitet og har tidligere gennem samlet 23 år arbejdet som advokat og partner med navnlig fast ejendom som beskæftigelsesområde. Forfatteren afholder kurser om fast ejendom og har udgivet bl.a. Ejendomsmæglerloven med kommentarer og Ansvarsregulering i overdragelsesaftaler.

Fast ejendom I. Overdragelsen handler om reglerne for overdragelse af fastejendom samt køberens og sælgerens misligholdelse af aftalen.Denne tredje udgave lægger øget vægt på erhvervsejendomme, herunderinvesterings-, domicil-, landbrugs- og produktionsejendomme, men også påandelsboliger, kolonihavehuse, frijorder mv. Flere emner er yderligere udfoldet,bl.a. selvbyggere, retsmangler, faktiske mangler begrundet i psykiskefaktorer, fordringshavermora, direkte krav og erhvervelsesbetingelserne.Bogen fungerer både som opslagsbog og lærebog.Carsten Munk-Hansen er professor ved Aalborg Universitet og har tidligeregennem samlet 23 år arbejdet som advokat og partner med navnlig fast ejendomsom beskæftigelsesområde. Forfatteren har afholdt adskillige kurserom fast ejendom og udgivet bl.a. Ejendomsmæglerloven med kommentarerog Ansvarsregulering i overdragelsesaftaler.

Hvornår kan en sælger gyldigt fraskrive sig ansvaret for det solgte? Der er mange myter herom, f.eks. om dødsboers salg, om generelt formulerede ansvarsfraskrivelser etc. Forfatteren påviser, at myterne ikke er rigtige. Derimod afhænger effektiviteten af ansvarsfraskrivelsen af en rimelighedsbedømmelse. Forfatteren gennemgår på grundlag af dansk retspraksis, hvorledes en lang række hensyn indgår med større eller mindre vægt i rimelighedsbedømmelsen, og anviser i sammenfatningen hvilke hensyn, der navnlig har betydning i bedømmelsen af, om en ansvarsfraskrivelse eller en ansvarsbegrænsning er rimelig.På grundlag af bogen blev forfatteren, der er en erfaren advokat, tildelt en ph.d.-grad. Bogen udmærker sig imidlertid ved at have øje for praktisk anvendelig viden formidlet i et godt sprog. Undersøgelsens udgangspunkt er overdragelse af fast ejendom, der ikke er omfattet af forbrugerbeskyttelsesloven, men forfatteren inddrager tillige retsafgørelser om løsørekøb og en række andre retsområder.

Fast ejendom III. Ejerbeføjelsen giver et koncentreret overblik overcentrale områder af den omfattende regulering af fast ejendom medangivelse af litteratur, hvor læseren kan søge yderligere oplysning.En ejer af fast ejendom er i særlig grad begrænset i sin rådensammenlignet med en ejer af et formuegode i almindelighed. Fremstillingentager udgangspunkt i ejerens perspektiv – ikke samfundetseller myndighedernes. Både den privatretlige og offentligretligeregulering behandles, eksempelvis ejendomsdannelsen, servitutter,naboret, hævd, zoneinddeling, fysisk planlægning, beskyttelse afnatur, beskyttelse af kultur, forurening fra fast ejendom, erstatningfor forurening, jordforurening, ekspropriation, byggeri og adgang tilfast ejendom.Bogen fungerer både som opslagsbog og lærebog.Carsten Munk-Hansen er professor ved Aalborg Universitet og hartidligere gennem samlet 23 år arbejdet som advokat og partnermed navnlig fast ejendom som beskæftigelsesområde. Forfatterenhar afholdt adskillige kurser om fast ejendom og udgivet bl.a. Ejendomsmæglerlovenmed kommentarer og Ansvarsregulering i overdragelsesaftaler.Værket består af yderligere to bind:Fast ejendom I. Overdragelsen handler om reglerne for overdragelse af fastejendom samt køberens og sælgerens misligholdelse af aftalen.Fast ejendom II. Bolighandlen gennemgår de særlige regler i lov om forbrugerbeskyttelseved erhvervelse af fast ejendom mv. og ejendomsformidlingsloven.

Fast ejendom I. Overdragelsen handler om reglerne for overdragelse af fast ejendom samt køberens og sælgerens misligholdelse af aftalen.Denne tredje udgave lægger øget vægt på erhvervsejendomme, herunder investerings-, domicil-, landbrugs- og produktionsejendomme, men også på andelsboliger, kolonihavehuse, frijorder mv. Flere emner er yderligere udfoldet, bl.a. selvbyggere, retsmangler, faktiske mangler begrundet i psykiske faktorer, fordringshavermora, direkte krav og erhvervelsesbetingelserne.Bogen fungerer både som opslagsbog og lærebog.Carsten Munk-Hansen er professor ved Aalborg Universitet og har tidligere gennem samlet 23 år arbejdet som advokat og partner med navnlig fast ejendom som beskæftigelsesområde. Forfatteren har afholdt adskillige kurser om fast ejendom og udgivet bl.a. Ejendomsmæglerloven med kommentarer og Ansvarsregulering i overdragelsesaftaler.Foruden Fast ejendom I. Overdragelsen består værket af yderligere to bind:Fast ejendom II. Bolighandlen behandler de særlige regler i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. og ejendomsformidlingsloven.Fast ejendom III. Ejerbeføjelsengennemgår de særlige regler om brugen af fast ejendom, dvs. miljøretten i bred forstand, herunder ejendomsdannelse og -registrering, servitutter, naboret, hævd, zoneinddeling, fysisk planlægning, natur-og kulturbeskyttelse, forurening, ekspropriation, byggeri og adgang til ejendom.

• Hvilken betydning har retsfilosofi for retsforskningen?• Hvilke tilknytningspunkter er der mellem retsfilosofi og almen videnskabsteori?• Hvilke tilknytningspunkter er der mellem henholdsvis filosofi og tradition og juristens metodeanvendelse?• Hvad er forskellen mellem juridisk og retsdogmatisk metode?• Hvilke videnskabsidealer gælder for retsforskning?Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler.Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter.Fremstillingen er ikke uden udfordrende standpunkter om retskildelæren.En analyse fører til, at det juridiske virke snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt.

Hvilken betydning har retsfilosofi for retsforskningen? Hvilke tilknytningspunkter er der mellem retsfilosofi og almen videnskabsteori? Hvilke tilknytningspunkter er der mellem henholdsvis filosofi og tradition og juristens metodeanvendelse? Hvad er forskellen mellem juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder for retsforskning? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler. Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter Fremstillingen er ikke uden udfordrende standpunkter om retskildelæren. En analyse fører til, at det juridiske virke snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt. IndholdsoversigtForord Kapitel 1. Om fremstillingen Kapitel 2. Almen videnskabsteori Kapitel 3. Retsvidenskab Kapitel 4. Retsfilosofier Kapitel 5. Retsdogmatisk metode Kapitel 6. Retlige værdier Kapitel 7. Loven Kapitel 8. Lovfortolkning og lovkonflikt Kapitel 9. Retlige argumenter (andre retskilder) Appendiks I. Om at besvare case-opgaver Appendiks II. Om at skrive projektopgaver Forkortelser Litteraturfortegnelse Retsafgørelser mv. Stikordsregister

Denne fremstilling er blevet til på baggrund af en meget venlig henvendelsefra forlaget, hvilket udmundede i en forlagsaftale i december 2019. Fremstillinger hovedsageligt udarbejdet i 2020, og der er som udgangspunkt ikkemedtaget stof efter årsskiftet til 2021.Undersøgelserne og fremstillingen er alene mit ansvar.Jeg skylder dog en stor tak til tre mennesker, der har hjulpet mig med enkeltspørgsmål,når jeg ikke kunne finde svar:Sofie Christensen, fuldmægtig, cand.merc. (jur.), Erhvervsstyrelsen, Erhvervsret,KøbenhavnDaniel Munck Søe Jensen, fuldmægtig, cand.merc. (jur.), sekretariatet forDisciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, Nævnenes Hus, ViborgUlla Langer, sekretariatschef, cand.jur., Klagenævnet for Ejendomsformidling,KøbenhavnTak for jeres uegennyttige indsats! Hver gang har jeg fået svar uden tøven.Herning, den 15. marts 2021Carsten Munk-Hansen

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.

Denne bog er skrevet til studerende, der endnu ikke har kendskab til det juridiskefagområde. Den er en introduktion til juridisk metode og nogle juridiskebegreber.

Bogen er det andet af tre bind om fast ejendom: I Overdragelsen (2015), II Bolighandlen (2016) og III Ejerbeføjelsen (2015).Fremstillingen belyser reguleringen af bolighandlen, dvs. ejendomsformidlingsloven og forbrugerbeskyttelsesloven. Det er en samlet fremstilling om bolighandlen og dens udfordringer, men navnlig de spørgsmål, der giver anledning til tvister er opprioriteret.Behandlingen af forbrugerbeskyttelsesloven omfatter en række vanskelige spørgsmål om risikofordelingen mellem ejerskifteforsikringen, sælgeren og køberen. Med henvisning til 396 ankenævnskendelser og 141 domme påvises, at loven har en række svagheder, og at ankenævnspraksis bevæger sig væk fra retspraksis på en række områder. Endeligt argumenteres der for løsningsmodeller af vanskelige tilfælde.