Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Mennesker er historiske væsner, der bærer fortiden i sig. De dyrker den både individuelt og i flok - til mindehøjtideligheder, på familieplan såvel som på internationalt plan. For at kunne fungere må mennesker ikke alene kunne erindre, de må også kunne glemme. Direkte eller indirekte forholder mennesker sig til, hvad der skal huskes, og hvad der kan glemmes, og dermed involveres de i erindringens og glemslens politik. Denne antologi indkredser historieformidlingens erindringspolitiske funktioner ud fra en etnologisk, faghistorisk, litteraturhistorisk og museal synsvinkel.
Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme. I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.
Kulørt historie handler om historiefilmen og bearbejdede udgaver af litteraturens klassikere. Den kulørte historie var i mange år udelukket fra bibliotekernes hylder og skolernes undervisning. Kultureliten fandt den ikke lødig, men skadelig for børn, unge og voksne, som ufortrødent konsumerede de kommercielle kulturprodukter i deres fritid. Kulturindustriens historie- og litteraturformidling har i de senere år vundet indpas på biblioteker og i skolernes undervisning, men har stadigvæk karakter af noget mindre fint eller sågar noget, der med løftede pegefingre skal advares mod. I bogen argumenterer forfatterne for, at historiefilmen og bearbejdede udgaver af litteraturens klassikere kan være udmærkede indgange til at få indsigt i fortiden og den litterære kulturarv. Carsten Tage Nielsen skriver om Vietnamfilmen på plakaten - film, historie og erindringsarbejde og Torben Weinreich om De udødelige - litteraturens klassikere i formidlingsstrategisk perspektiv. Vietnamfilmen er hverken dårlig eller underlødig historie, men udtryk for et amerikansk erindrings- og identitetsarbejde, hvis formål har været at rehabilitere vietnamveteranerne og hele nationens sår, konkluderer Carsten Tage Nielsen, og Torben Weinreich gør sig til talsmand for, at det er vigtigt for børn og unge at kende til litteraturens universer, personer og temaer, hvis de skal integreres kulturelt i samfundet. Det behøver ikke nødvendigvis at ske gennem originalværkerne, men kan sagtens foregå gennem både forkortede og bearbejdede udgaver. Bogen er ottende bind i en skriftrække om humanistisk historieformidling i komparativ belysning.
Det store forskningsprojekt Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning førte til udgivelsen af en række flerfaglige udgivelser og diskussioner om danskeres måde at bruge historie på, og om hvordan historie formidles i undervisningen. I bogens første del giver forskere og undervisere en kritisk vurdering af projektet som helhed og i særdeleshed slutbindets (At formidle historie) samtidsanalyse, karakteristik af dansk historieformidling og -brug samt forslag til, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres mere engagerende og perspektiverende for modtagerne. I bogens anden del tænker fire af projektdeltagerne videre med afsæt i det gennemførte projekt og kommer i den sammenhæng ind på: formidling af danmarkshistorier i dag, historiekulturen ved indgangen til det 21. århundrede, formidling af historie i et demokratisk perspektiv samt menigmands interesse for og brug af historie.
Danmarkshistorier - en erindringspolitisk slagmark bind 1-2 indeholder fire analyser af udformningen og brugen af danmarkshistorier siden 1960. Tolkningen af fortiden er og har altid været en kampplads, hvor fagfolk og andre historieformidlere har været i konkurrence eller strid. Bogens fire forfattere undersøger, hvordan faghistorikere formidler til en bredere offentlighed, hvordan danmarkshistorier formidles i tv, hvordan de skrives af forfattere og endelig hvordan litteraturhistorien fremstilles af litteraturforskere. Analyserne sammenligner flere danmarkshistorier inden for de enkelte undersøgelsesfelter og anlægger såvel en afsender- som modtagersynsvinkel. Bind 2 afsluttes med et komparativt efterskrift.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.