Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Charlotte Skjold

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Charlotte Skjold
    147,95 - 257,95 kr.

    Romanen giver læseren et indblik i, hvor vanskeligt det er at komme fri af et dysfunktionelt parforhold, hvor psykisk vold er dagens orden. Mette er efter mange års samliv med Morten langsomt, men sikkert manipuleret ind i hans destruktive univers. Langt om længe går det op for hende, hvor nedbrydende og alt ødelæggende det er for hende og børnene. Morten lyver og manipulerer konstant med familien. Han er psykisk og fysisk voldelig, men kan også af og til være indsmigrende og venlig, hvilket fastholder Mette i håbet om bedring i fremtiden. Den evige vekslen mellem massiv kulde og kortvarig ”kærlighed”, får Mettes selvtillid og dømmekraft til at smuldre, og hun forledes til at tro, at det er hende, der er noget galt med. Mette må ud i friheden! ...

  • af Charlotte Skjold
    157,95 kr.

    Romanen giver læseren indblik i, hvad der sker bag facaden i et ”mørkt land”, som er præget af mandens kontrollerende adfærd. Mette lever i et problemfyldt parforhold med Morten, hvor psykisk og fysisk vold er en del af hverdagen. Hun kommer fra en dysfunktionel familie, hvor moren har et blandingsmisbrug. Det fremgår af små tilbageblik i hendes barndom. Mette forsøger konstant at tilpasse sig for at undgå Mortens angreb. Han lyver og fordrejer virkeligheden, kritiserer og ydmyger, hvilket gør Mette usikker og undergraver hendes dømmekraft og selvværd. Hun er fanget i et spind af fascination og frygt og har svært ved at løsrive sig fra ham. Hun påtager sig i alt for høj grad ansvaret for hans destruktive dominans, affinder sig med situationen og glatter ud og undskylder ham over for omgivelserne. Mette er i tvivl. Hvor meget skal hun affinde sig med? Uddrag af bogen Stemningen havde været trykket i går. Hun og børnene havde været en tur i skoven. Sne var der ikke mere af, så kælkene blev derhjemme. De havde mødt mange andre familier, der benyttede søndagen til fælles udflugt. Det kunne hun godt savne. Fællesskabet. Familieudflugt og hygge. Morten havde bare surmulet i sofaen. Ikke et eneste ord havde han sagt hele dagen. Tavshed var et af hans våben, som han benyttede med jævne mellemrum. Hun havde spurgt ham om almindeligheder i løbet af dagen for at løsne op for stemningen. Om han ville have mad, om han ville have kaffe. Hun havde foreslået, at de kørte en tur hen til hans forældre. Han havde overhovedet ikke svaret hende, men blot lagt armene over kors og vendt ryggen til. Det havde hun det rigtig svært med. Det var forfærdeligt at blive totalt ignoreret. Han behandlede hende, som om hun var luft. Hun vidste, at han kunne være tavs i dagevis. På den måde havde han fat i den lange ende. Om forfatteren Charlotte Skjold er sygeplejerske og coach. Hun har privat klinik, hvor hun guider mennesker til at komme videre i livet, når alt virker uoverskueligt. Det er fra sit arbejde, at hun har fundet inspiration til bogen blandet med en god portion fiktion. Linedans er hendes debutroman.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.