Bøger af Christian Aalling

STEMMER I TÅGEN er en samling noveller, hvor en række mennesker, der alle gør forsøg på at forstå sig selv og deres situation, men som har markante blinde vinkler, kommer til orde. Den samme grundpersonlighed går igen, men i forskellige konkrete udformninger: mandlige såvel som kvindelige, aldersmæssigt varierede, og med baggrunde, der har formet deres livssyn forskelligt. De har intelligens, de er eftertænksomme og reflekterende, men de fleste af dem mangler den klogskab, der kan føre til dybere selvindsigt og livsforståelse. Det gennemgående tema er derfor den eksistentielle tåge, de bevæger sig rundt i. Men mens deres forskellige livssyn slår revner og sprækker bag deres ryg, så antydes det også, hvordan det netop er igennem sprækkerne, at lys kan skinne ind.

Historien om en mand, der bliver afdækket bid for bid Jakob Knudsen, far til Carmilla Knudsen, bliver mindet om ud­valgte brudstykker af sin egen historie. Fortælleren fore­trækker at være anonym, men der er ingen tvivl om, at det er én, der kender Jakob indgående. Fortælleren fokuserer på episoder, der kaster lys over Jakob Knudsens forhold til de mennesker, der har stå­et ham nærmest, og som har haft særlig betydning for hans mangeårige mistanke om, at den personlige identi­tet, han bærer rundt på, er en tilslørende iklædning sna­rere end et ægte udtryk. Miljøet for skildringerne er hans barndomsby, Tirslunde, og så den lille by Magsted, hvor han har levet det meste af sit voksenliv, og hvor hans datter Carmilla voksede op og levede indtil sin død som 18-årig i 1991.

Himmelske laks i bobler handler om rastløshed og længsel. Tre forskellige skikkelser er gennemgående i samlingen, og læseren inviteres indenfor i deres fælles verden, en verden, hvor en søgen efter eksistentiel og religiøs fuldbyrdelse og en tørst efter følelsesmæssig og seksuel opfyldelse bider hinanden i haserne; en verden, hvor det seksuelle og det religiøse ikke er hinandens modsætninger, men hinandens skygger, og hvor frustration og tilfredsstillelse knap er til at skelne fra hinanden.

Det er april måned 2020, og coronaepidemien har lukket samfundet ned. Deborah beslutter at bruge det tomrum, der er opstået omkring hende, til at påbegynde en autofiktiv roman, som hun længe har overvejet at skrive. Hun vil i romanen forsøge at udrede trådene i et kompliceret forhold, som hun havde til sin veninde, Carmilla, op igennem deres barndom og ungdom. Carmilla døde, da de begge kun var 18 år gamle, og Deborah har lige siden følt sig skyldig i sin venindes død. Nu, næsten 30 år senere, vil hun endelig tage skridtet og prøve at få bearbejdet sin fortid og måske derved få forløst sin nutid. Hun har aldrig fuldstændig forstået det mystiske forhold, som hun havde til sin veninde dengang, og hun har heller aldrig haft mod til virkelig at prøve at forstå det. Da hun nu i sin coronafremkaldte ensomhed går i gang med forberedelserne til sin autofiktive roman om forholdet til Carmilla, viser det sig også hurtigt, at processen tvinger hende til at se ting i øjnene, som alvorligt udfordrer hendes selvbillede.