Bøger af Christian Christrup Kjeldsen

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. Det viser resultaterne af Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læser sjældnere i deres fritid. Danske elevers læsekompetence i 4. klasse præsenterer resultaterne af PIRLS 2021-undersøgelsen og fortæller om undersøgelsens baggrund og formål samt om udviklingen i elevernes læsekompetence fra 2006 og til i dag. Resultaterne peger på, at der fortsat er brug for en fælles indsats for at styrke elevernes læsning i skole og i fritid.

Trods mange årtiers indsats for at skabe lighed gennem uddannelse vokser den sociale og økonomiske ulighed i Danmark. Det er stadig den familiemæssige baggrund, der har størst betydning for unges valg af uddannelse, og tiden på skolebænken er afgørende for, hvordan de klarer sig i et samfund som det danske.I "Social ulighed set gennem uddannelse" belyser forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse blandt andet, hvad familiebaggrund, socioøkonomiske forhold og skolegang betyder for specialklasseeleverne Peter og Jespers videre vej i livet. De undersøger også, om dagtilbud, SU og voksenuddannelse kan være med til at formindske uligheder i skolesystemet og samfundet.På en baggrund af coronapandemi, stigende mistrivsel og digitalisering viser forfatterne, hvorfor det fortsat er vigtigt at bekæmpe social ulighed gennem uddannelse.

Den danske grundskole havde et godt udgangspunkt for at overgå til fjernundervisning, da coronapandemien brød ud, og skoler i hele verden lukkede ned. Det er en af konklusionerne i Responses to Educational Disruption Survey (REDS), der i et internationalt perspektiv har undersøgt, hvordan elever, lærere og skoleledere i Danmark har håndteret og oplevet pandemien.Trods it-kompetente lærere og righoldige digitale resurser oplevede flertallet af både elever og lærere, at kvaliteten af undervisningen var lavere, og at eleverne ikke lærte lige så meget som normalt. Danske elever var også mere udfordrede i forhold til motivation og faglig udvikling under skolelukningerne end elever i andre lande. Desuden har danske skoler tilsyneladende i lavest grad iværksat indsatser for at støtte elevernes trivsel under og efter pandemien.Skolen under coronapandemien præsenterer en lang række resultater, der giver os viden om elevers og læreres oplevelse af fjernundervisningen, om tilgængelighed af it-resurser og betydningen af sociale forskelle. Samtidig peger undersøgelsen på erfaringer fra pandemien, som vi måske kan gøre brug af i fremtidens skole.

Danske skoleelever har fået mere digital undervisning. Sådan lyder konklusionen i International Computer and Information Literacy Study Teacher Panel (ICILS TP), der har undersøgt udviklingen i lærernes brug af og holdning til it i skolen under coronapandemien. Resultatet er måske ikke så overraskende, i betragtning af at skolerne blev lukket og undervisningen flyttet fra fysiske klasselokaler til virtuel nødundervisning.Den øgede brug af it og digital fjernundervisning har dog ikke gjort lærerne mere positive over for it. Til gengæld samarbejder de i langt højere grad end tidligere om, hvordan de anvender it i undervisningen, og de er blevet mere opmærksomme på at hjælpe eleverne med at opnå den fornødne computer- og informationskompetence til at kunne klare sig i en digitaliseret verden.I bogen It i skolen under coronapandemien præsenterer forskerne resultaterne af ICILS TP-undersøgelsen. De fortæller om undersøgelsens baggrund og formål, om udviklingen siden ICILS-undersøgelsen i 2018 samt om mulige sammenhænge mellem og årsager til resultaterne.