Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.
Viden om læring og læreprocesser spiller i dag en central rolle i mange forskellige sammenhænge og danner baggrund for vurderinger og afgørelser med vidtrækkende betydning. Dette gælder ikke mindst inden for pædagogik og didaktik, udvikling af læringsressourcer, organisationsudvikling, arkitektur og design af uddannelsesinstitutioner, samt lovgivning og reformarbejde inden for uddannelse, undervisning og pædagogik.AT UNDERSØGE LÆRING fokuserer med afsæt i empiriske undersøgelser på, hvordan man kan udforske læring og læreprocesser, og hvilke krav man bør stille til forskningsprocessen. Dermed behandler bogen også det fundamentale spørgsmål om, hvad man kan forstå ved viden om læring og læreprocesser. Bogens temaer og spørgsmål udgør tilsammen de dele i vidensproduktionens maskinrum , som skal spille sammen for at tilvejebringe videnskabelig viden.Forfatterne inddrager eksempler fra aktuel uddannelsesforskning samt fra forskning knyttet til udviklingen af teorier om læring generelt.
Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.
Pædagogisk ledelse er skrevet til alle ledere med et pædagogisk ledelsesansvar. Først og fremmest ledere i uddannelsessektoren – fra dagtilbud, skoler, erhvervsuddannelser og gymnasier til universiteter og andre videregående uddannelser – men også til uddannelsesansvarlige i virksomheder og organisationer.Skoler skal understøtte og fremme elevernes læring, dannelse og trivsel. På den baggrund er det den bærende tanke i antologien, at de kræver en særlig form for ledelse for at lykkes, nemlig pædagogisk ledelse. Kendetegnende for denne ledelsesform er det, man kunne kalde dobbeltdidaktisk ledelse, hvor den pædagogiske leder møder de ansatte på læringsunderstøttende, dannende og trivselsfremmende måder, som lærerne så i bearbejdet form kan gentage i mødet med eleverne. Hvordan dette kan gøres, og hvilke særlige opmærksomhedspunkter det kalder på fra den pædagogiske leder, er omdrejningspunktet for antologiens forskellige bidrag. Læs om: Hvad er pædagogisk ledelsePolicy og styringProblembaseret læring som udgangspunkt for pædagogisk ledelseStrategisk pædagogisk ledelseLedelse af diversitet i pædagogiske organisationerPædagogisk ledelse og elevers læringsudbyttePædagogisk ledelse og datainformeret kvalitetsudviklingObservationer og feedback som læringspraksisInter-organisatorisk læring som løftestang for pædagogisk udviklingAt etablere en kritisk refleksiv platform for den pædagogiske lederFra opskrift til organisatorisk praksis Teknologi i uddannelse
This book brings together policymaker and practitioner knowledge, experiences, and perspectives on the interaction between the assessment and inclusion agenda to the fore. The book¿s analysis is built on comparative qualitative data from five different countries on four continents: Argentina, China, Denmark, England, and Israel. These countries have been chosen for their distinctive, and even contrasting, education policies, sociocultural and economic circumstances, and variations in performance across supranational and national standardised student assessments. In addressing these specific contexts, the book provides insights into the pitfalls and synergies which emerge as key stakeholders attempt to mediate these two educational concerns in both policy and practice.
This book brings together policymaker and practitioner knowledge, experiences, and perspectives on the interaction between the assessment and inclusion agenda to the fore. The book¿s analysis is built on comparative qualitative data from five different countries on four continents: Argentina, China, Denmark, England, and Israel. These countries have been chosen for their distinctive, and even contrasting, education policies, sociocultural and economic circumstances, and variations in performance across supranational and national standardised student assessments. In addressing these specific contexts, the book provides insights into the pitfalls and synergies which emerge as key stakeholders attempt to mediate these two educational concerns in both policy and practice.
Statecrafting on the Fringes draws critical attention to welfare practices in Denmark addressing the other: dislocated people within the post-1945 welfare state. The book deals with educational work, social work, and healthcare work addressing Greenlanders, the German minority, problem children, as well as immigrants and refugees. Through historical and sociological studies of welfare work understood as statecrafting practices, which are strengthened by the presence of the other within the Danish welfare nation-state, the authors present critical analyses of the humanitarian imperialism and the civilizing missions addressing the other.The book thus challenges the idealization of the Nordic welfare state model and characterizes Danish welfare universalism as being intertwined with national integrationism and understandings of cultural superiority. At its core, the book helps us to understand the inner workings of a much-celebrated welfare nation-state, what its implications are in an era of globalization and migration, and how we could think about it differently.
An attempt to determine why and how tests rose to prominence in an educational system that used to rely on qualitative tests and teacher evaluations. It addresses the important issues of how testing interacts with and influences an educational system, and which common factors are involved in order to implement testing in an educational system.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.