Bøger af Christina Hesselholdt

Christina Hesselholdt tager i sin nye roman fat i den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden. Vivian Maier levede på overfladen en stilfærdig tilværelse som en kærlig, kontant og ilter barnepige for velbjærgede familier i Chicago og New York. Men i over fire årtier tog hun mere end 150.000 fotos, hovedparten med Rolleiflex kameraer. Billederne kom først for dagens lys på en auktion kort før hun døde forarmet og vist nok temmelig ensom. I en tid, hvor jegdyrkelse og selviscenesættelse når nye højder, udøver Vivian Maier en særlig fascination. Hvem var denne excentriske person? Og hvorfor forsøgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst? I Vivian beskæftiger en hel flok af stemmer, inklusiv Vivians egen, sig med disse spørgsmål. Man følger Vivian gennem hendes opvækst hos en mildest talt dysfunktionel familie i New York og i Champsaur i Frankrig, og man følger hende som barnepige i Chicago og som fotograf på gaderne i de amerikanske storbyer og på landet i Frankrig. Det er stemmerne der bærer fortællingen frem, Vivians mors stemme, Vivians stemme, stemmen hos et af de børn hun passede og forældrenes stemmer. Og ikke mindst stemmen tilhørende den pågående fortæller, der holder trådene i fortællingen sammen og stiller Vivian nærgående spørgsmål. Pressen skriver: »Den der vittige kække gæve djærve kokette bramfri lakoniske bryske brave tone […] Et orkester af stemmer dirigeret af en storladen fortæller. […] Mange af tekststykkerne er små værker i sig selv, mættede med kringlede tanker og rige metaforer […] Hesselholdts skriftsprog […] løber så ubesværet og storladent af sted som en elegant, erfaren kvindes på én gang henkastede og nøje koreograferede gestikulation« ****** – Lilian Munk Rösing, Politiken »Tydeligvis er den nye roman, Vivian, en prisværdig bestræbelse på at rykke ud af komfortzonen, væk fra det selvcentrerede. Den bevægelse gør denne læser mere end glad. […] Forfatterens stil er fortsat dejligt egensindig […] Man læser den engageret, tvivlende, diskuterende. […] eksperimentet kalder på respekt.« ***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten »Smuk fortælling om tab og livsbegær. […] den morsomme Hesselholdt […] Hesselholdts særlige evne til at gestalte en karakter, så man mærker den helt ind under huden. […] Vivan er en smuk bog.« ***** – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Fascinerende sjæleportræt […] Sproget og billederne emmer af poesi og musikalitet […] Med en slående visualitet og sans for de billedskabende detaljer har Christina Hesselholdt skabt en særegen roman […] en fascinerende og smuk collage over en kuriøs kunstnersjæl.« ****** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman Vivian helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. […] Der er en utrolig, perlende, men også helt upåfaldende lethed i hendes sprog, en næsten melankolsk humor, der ligesom bobler frem i det enkelte ordvalg. […] en uforbeholden nydelse at læse.« – Tue Andersen Nexø, Information »Hesselholdt viser os en personlighed, der lever på anden hånd, et frit og selvstændigt vidne, der har sat sig for at afsløre gadens, livets sandhed. Det gør hun meget overbevisende.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Livfuldt og intenst flaksende roman […] lykkeligt vellykkede Vivian. […] højt sprogkunstnerisk niveau. Det er nærmest skandaløst, at jeg er kommet så langt uden at eksaltere over, hvor skønt bogen er skrevet. Men det er den! […] også i Vivian lyner skriften med sin helt egen fine og skæve excentricitet« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Hesselholdts fortællekreds om Camilla og hendes selskab af familie, venner og bekendte – og nok så meget mangel på samme - samlet i ét bind. Christina Hesselholdt og hendes suite om Camilla har høstet de smukkeste anmelderroser. Politiken skrev fx: "Formen er monologen (og hvilken monolog! Vittig! Bevægende! Ekvilibristisk!) med skiftende jeg-fortæller, oftest Camilla. Camilla-bøgerne kan betragtes som en udforskning af dét, der på én gang er deres form og et fundamentalt træk ved dét at være menneske: den indre monolog. Hvordan lever vi hver især med den indre monolog, med de ord og sætninger, der bestandig kværner i kraniekassen? Er vi alene med dem, eller kan vi forbinde os med andre gennem dem? Hvad sker der, når vi efterlades eller forlades af dem, vi har gjort til tankernes Du? Hesselholdts litterære indre monologer trøster og beroliger os, fordi kraniekasserne (de forskellige karakterers, karakterens og læserens) genlyder af hinandens ensomhed. Og fordi hun formår at gøre sprogkværnen til ubeskriveligt frydefulde kæder af ord og sætninger, hvad enten de snor sig om døden eller noget mere muntert. Det er intet mindre end en kærlighedens gerning. Og det er ikke eskapistisk ordleg, det er snarere en sej og tålmodig kredsen, nej snarere en dans med spring og piruetter, om smertepunktet."

I 1985 blev Derek og Nancy Haysom brutalt myrdet i deres hjem i Virginia. Datteren Elizabeth Haysom og hendes tyske kæreste Jens Söring blev efter en længere efterforskning og en pinefuld retssag idømt livsvarigt fængsel for dobbeltmordet. Elizabeth har forklaret at det var Jens Söring, som udførte mordene. Jens Söring har fastholdt at han oprindelig påtog sig skylden for at beskytte Elizabeth og fordi han troede at han som diplomatsøn kunne påberåbe sig immunitet. Men at det i virkeligheden var Elizabeth som myrdede forældrene. Skyldsspørgsmålet er aldrig blevet afklaret. Virginia Is For Lovers er en roman bygget på et skelet af virkelighed. Fortælleren hedder Mr. Up Front. Som en paparazzo-fotograf driver han rovdrift på kendte menneskers liv og offentlighedens enorme appetit på hemmeligheder og gåder. Nu står Mr. Up Front med mordgåden fra 1985 i hænderne. Men i virkeligheden er det tiden inden dobbeltmordet, hvad der førte til mordet, som interesserer ham. Han styrer de fire hovedpersoner Elizabeth, Jens, Nancy og Derek gennem sin fortælling som var de heste og han kusken. Hvad er hans eget motiv og hans egen sårbarhed? Han er ensom. Og synet af Elizabeth i et tv-program om den gamle retssag har gjort ham forelsket. Pressen skriver: ››Mord, sex og løgne på den finurlige måde… "Virginia is for lovers" er et paradoksalt fornøjeligt værk, fordi Christina Hesselholdt er den suveræne stilist og humorist.‹‹ ***** —Børsen ››Virginia is for lovers er elementært interessant i kraft af den virkelighed, den uhæmmet og selvrefleksivt snylter på… true-crime-genren… tiltalende og vedkommende deformitet, en litterær afart af virkeligheden, hvis paradoksale samtidige misdannelse og blotlæggelse af sandheden det er fascinerende at være vidne til. ‹‹ ***** —Berlingske ››Hendes originale roman om et virkeligt dobbeltmord er legende og vellykket… Den indvarsler måske en ny bølge i dansk litteratur, en afløser for den snart fortærskede autofiktion, nemlig exofiktion, hvor biografiske data om andre mennesker end forfatteren selv blandes med fiktive tilskrivninger.‹‹ ***** —Jyllands-Posten ››Christina Hesselholdt interesserer sig lige så meget for fortællingens drivkraft som for forbrydelsens motiv i sin dobbeltmordsroman, der er både reflekteret og vittig i sin parade af fortællerstemmer. ‹‹ ***** —Politiken ››Pulp Faction… forrygende og fortryllende stil… Det er vildt fantastisk og uforligneligt skrevet af den rent faktisk store ordkunstner Christina. ‹‹ —Weekendavisen ››romanen bugner af fantasi og boblende fortælleglæde, og dermed bliver den både et sjovt og et tankevækkende bidrag til vor tids paparazzifascination af true crimes ‹‹ — Avisen Danmark ››Virginia is for Lovers er fyldt med litterære henvisninger, og det er en helt igennem fortryllende roman, der bl. a er båret af Christina Hesselholdts flotte sprog. ‹‹ — Københavneravisen

”Christina Hesselholdts – meget gerne livslange – føljeton om sit frisatte alter ego Camilla & Co er en sitrende fryd at læse,” skrev Weekendavisen i 2010. Nu er Camilla og resten af selskabet tilbage. De fem venners livslange venskaber sættes på en prøve. Camillas hest dør, så bryder computeren sammen, så dør hendes far. Der er en oplevelse af at leve i de sidste tider. Det gælder om at glædes, mens man endnu kan. Men der er sprækker mellem vennerne, som skændes over tidens altopslugende emner, især om køn og dyrevelfærd. Hvordan finder man fodfæste i en verden, hvor menneskers og dyrs lidelse skærer en i øjnene, samtidig med at de fem midaldrende venner oplever tab og smerte på det personlige plan? Spørgsmål om liv og død vælder op, båret på strømmen af de fem personers stemmer, i monolog, i dialog, i åben kamp og i forsøg på at finde tilbage til det, man engang holdt af ved hinanden. Selskabet (samleudgaven af de fire første anmelderroste Camilla-bøger) blev Christina Hesselholdts store gennembrud som dansk, nordisk og europæisk forfatter.

Novellix – Stor litteratur i et lille formatDer findes mange gode grunde til, at man kalder hunden for menneskets bedste ven - dens ubrydelige trofasthed, betingelsesløse kærlighed og dens symbiose med sin ejer er blot nogle få. I denne æske har vi samlet fire rørende og tankevækkende fortællinger, som kredser om det særlige forhold mellem hund og menneske, skrevet af fire store forfattere, som alle viser særlig indsigt i hundens væsen. Perfekt til alle, der har hund, har haft hund, drømmer om en hund eller bare elsker hunde – og rigtig gode noveller!Æsken indeholder fire bøger:Christina Hesselholdt – Du, mit hundeduVirginia Woolf – GipsyAnton Tjekhov – KastankaRudyard Kipling – Garm

HOVEDSTOLEN handler om, hvordan man erindrer barndommen. Kronologi er erstattet af en ligestilling af de forskellige minder, og selv de mindste detaljer er vigtige: farver og lugte.Bogens tyngdepunkt er en skilsmisse mellem hovedpersonens far og mor og hendes forhold til sine bedsteforældre. Begrebet 'faren' bliver behandlet i alle sine facetter, både som far, farfar, Gud og det farlige.Titlen henviser til Per Højholt, der engang sagde at en forfatter ikke bør tage af hovedstolen, dvs. skrive selvbiografisk. Før nogle af bogens kapitler optræder citater, der kan tolkes som familiemedlemmernes reaktioner på de tekster, forfatteren har præsenteret for dem. Nogle gange er de uenige i hvad der er sket, og således tjener reaktionerne til at 'korrigere' den virkelighed, der bliver præsenteret i teksterne, så grænsen mellem virkelighed og fiktion bliver udvisket.Pressen skriver:”Spørger man indimellem sig selv, hvorfor man gider læse romaner, er svaret: på grund af de sug i maven en bog som Christina Hesselholdts kan give, af fremmed viden og glemt barndom og et stort nærvær.”- Thomas Bredsdorff, Politiken”Christina Hesselholdt er magiker. Hun har taget af hovedstolen på en måde, så den stadig står helt og uskadt – og klar til genbrug!”- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Lykkelige familier er en udvidet udgave af romanen I familiens skød, som nu er blevet forenet med novellen ”En festlighed”, der har samme persongalleri. Det er en solrig sommerdag i Danmark. Forlæggeren Lars Hede og hans kone Anne har sommerhus ved vandet. Med sig har de deres femårige datter, Sara, og tolvårige Amalie, som er Lars’ datter fra et tidligere ægteskab. Familien Hede har besøg af Lars’ mor på toogfirs og den midaldrende forfatter Julius, som Lars har inviteret på landet for at fortælle, at han alligevel ikke skal på forsiden af forlagets katalog. Ud på eftermiddagen støder endnu en gæst til: den afghanske flygtning Naseema.Med Amalies efterfølgende nonfirmation skifter scenen fra Lars Hedes sommerhus til hans ekskonens lejlighed. Her er hele familien samlet; eks- og pap-, blod og bånd i en skøn forening. Igen og igen viser det sig, hvor svært det kan være at leve sammen og finde sig i hinanden.Pressen skriver:»I sin seneste håndfuld bøger har Christina Hesselholdt ladet sit skalpelskarpe sprog snitte sig helt ind til marven af de nære menneskelige relationer. Samme bane forfølger hun også i sin nye, kunstnerisk veldrejede roman, ’Lykkelige familier’.«**** - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet»Hesselholdt forfiner en prosa, der lynsnart springer mellem forskellige positioner og mellem ydre beskrivelse og indre tanker. (…) Bogen er altså i realiteten en gammel nyhed, men siden første læsning er jeg blevet mere hooked på Hesselholdt.«***** - Erik Svendsen, Jyllands-Posten»Lykken bliver sat på prøve, og det bliver smukt og trist på samme tid. Jeg er begejstret for Hesselholdt, der også denne gang formår at skildre det moderne og opbrudte familieliv nænsomt og troværdigt.«*****  – Kathrine Nadia Jørgensen, Alt for damerne***** - Ask Hansen, Politiken

"Selskabet gør op" er tredje og sidste bog i Christina Hesselholdts anmelderroste fortællekreds om Camilla og hendes selskab: familie, venner og bekendte. Fortællingerne står denne gang i i opbruddets, afskedens og dødens tegn. Camillas afdøde mor, som hidtil har spillet en birolle, træder tydeligt frem i Camillas erindring. Samtidig skal Alma og Christian skilles. Charles flytter fra Camilla. Selskabet gør op, og historien slutter.Pressen om "Camilla and the Horse": ”En af Danmarks bedste prosaforfattere vrider sit talent i nye retninger.” - InformationPressen om "Camilla og resten af selskabet": "Christina Hesselholdt er en af de danske forfattere, som for øjeblikket skriver allerbedst. Hendes prosa er levende, lysende, favnende og fascinerende ...  mon ikke, at også Christina Hesselholdt bliver læst om mange år og værdsat som en af de bedste forfattere i nyere dansk litteratur?" - Kristeligt Dagblad 

Det er en solrig sommerdag i Danmark. Forlæggeren Lars Hede og hans kone Anne har sommerhus ved vandet. Familien omfatter i øvrigt en 5-årig datter, Sara, og 12-årige Amalie, Lars’ datter fra et tidligere ægteskab. Familien Hede har gæster: Lars’ 82-årige mor og den midaldrende forfatter Julius, som Lars har inviteret på landet for at fortælle, at han alligevel ikke skal på forsiden af forlagets katalog. Senere på eftermiddagen støder endnu en gæst til. Det er den afghanske flygtning Naseema, som har været udsat for tortur i sit hjemland. Romanen bevæger sig ind og ud af personernes tanker og følelser. Julius raser i sit indre over, at Lars kalder hans bog et ”produkt”, mens forlæggeren i sit stille sind ønsker, at forfatteren dog bare ville skrive en helt almindelig salgbar roman. Anne har svært ved at holde Amalie ud, og Naseema føler sig omklamret af Annes godhed. I løbet af dagen viser det sig igen og igen, hvor svært mennesker kan have ved at leve sammen og finde sig i hinanden. Men der er også nogle, som kommer tættere på hinanden, end de var ved bogens begyndelse.”Kærlig og ironisk, munter og alvorlig komedie om 'den lykkelige familie'.”- Information 

Christina Hesselholdt er tilbage med en både morsom og alvorlig roman om at være gået i stå i en verden der kalder på forandring. Gustava er flyttet ind hos sin lillebror Mikael i huset ved skoven. Hun er arbejdsløs psykiater, han lever af aktiehandel på nettet. Gustava fordriver tiden på Mikaels sofa, kun afbrudt af de lejlighedsvise gåture med hunden. Gustava føler sig som en parasit, og hendes tilstedeværelse går i stigende grad Mikael på nerverne. Begge drømmer de om at gøre noget, at udrette noget i verden, men de er gået i stå, overvældet af indre og ydre kriser. Til sidst bliver det for meget for Mikaels hushjælp, Bruno. Noget må ske. Gennem et filter af rødt er en roman om at gå i stå midt i livet, men stadig være fuld af længsel og begær efter mere – og at forandring altid er en mulighed.

Ny smuk udgave af et af mesterlige Christina Hesselholdts tidlige værker.En have uden ende består af 20 korte og lange prosatekster, der gennem iagttagelser, erindringer, refleksioner og fortolkninger tilsammen tegner omridset af et liv i Danmark i begyndelsen af århundredet. Med et virtuost greb om sproget balancerer bogen mellem fiktion og virkelighed. Den vækker til eftertanke ved sin dyb- og skarpsindighed, den overvælder ved sin yndefulde sprogbehandling, og den rører ved sin intime, begavende menneskelighed.

Ny smuk udgave af et af mesterlige Christina Hesselholdts tidlige værker.Eks er en dialogroman om to mennesker, der lige har mødt hinanden. Judith og Daniel, der begge har mange forliste parforhold bag sig, mødes over et døgn i en lang dialog, der løser op for mange følelser og erindringer fra deres liv med andre.

Ny smuk udgave af et af mesterlige Christina Hesselholdts tidlige værker.Trilogien består af Køkkenet, gravkammeret og landskabet, Det kjulte og Udsigten, og kredser om hovedpersonen Marlon. Hvad kan få et menneske til at dræbe den person, som står ham allernærmest, skære ofrets hjerte ud og flygte med det gennem et frosset landskab? I Trilogien borer Hesselholdt skånselsløst i menneskets komplekse indre. Nu genudgives dette stærkt koncentrerede værk.

Februar 2022: Gustava, en enlig psykiater midt i 50’erne, rejser til Tromsø for at tage sit eget liv. Hun er slidt af utallige arbejdsskift og flytninger. Og nærer ingen håb for en verden som er ved at ødelægge sig selv.Men en pludselig indskydelse får hende til at opgive sit forehavende. I stedet for at vælge døden i Tromsø tager hun over hals og hoved til Venedig med den hensigt at genvinde livslysten.Hjemme finder Gustavas psykisk ustabile bror Mikael sin søsters selvmordsbreve og sætter efter hende. Rejsen bringer ham først til Tromsø og siden til Venedig. Gustava er opkaldt efter Gustav von Aschenbach- hovedpersonen i Thomas Manns roman Døden i Venedig. Mikael tror, at Gustava vil dø i Venedig ligesom Aschenbach. Nu starter en vild eftersøgning. Romanens bagtæppe er rædselsåret 2022, med krigen i Ukraine, corona og klimakrise. Men bagtæppet er også litteratur, i særdeleshed Døden i Venedig.

With Vivian, her second novel to be published in English, Christina Hesselholdt delves into the world of the enigmatic American photographer Vivian Maier (1926-2009), whose unique body of work only reached the public by chance. On the surface, Vivian Maier lived a quiet life, working as a nanny for bourgeois families in Chicago and New York. And yet, over the course of four decades, she took more than 150,000 photos, most of them with Rolleiflex cameras. The pictures were discovered in an auction shortly before she died, impoverished and feasibly very lonely. Who was this outsider artist, and why did she remain in the shadows her whole life? In this playful, polyphonic novel, we watch Vivian grow up in a severely dysfunctional family in New York and Champsaur in France, and we follow her later life as a nanny and street photographer in Chicago. A meditation on art, madness and identity, Vivian is a brilliant novel by Denmark's most inventive and radical novelist.

COMPANIONS draws together Christina Hesselholdt´s four short volumes centring on a young woman, Camilla, and her circle of friends. The cycle begins with CAMILLA AND THE HORSE and has been published to great critical acclaim in Denmark. At once confessional and elliptic, the CAMILLA books are a running series about a group of characters whom one meets at various stages in their lives. A character who narrates one story from his or her point of view becomes a subordinate character in another. At the centre stand Camilla and her husband Charles. Christina Hesselholdt writes about desire and conflict in relationships, about everyday life and the past, about materially comfortable, now middle-aged lives that are simultaneously well-ordered and messy. Danish title: ´Selskabet’, comprised of the four books ’Camilla and the Horse’, ’Camilla - og resten af selskabet’, ´Selskabet gør op’ and ´Agterudsejlet’.

KRANIEKASSEN i denne gennembrydende bog er fyldt med stemmer, der taler i munden på hinanden. Bogen handler om statuerne i København, Ludvig II af Bayern og om Steffen og Agnete."Vi trækker os rytmisk tilbage""Som en flodbølge""I god orden""I den orden, vi kom i""Vi forlader først skuden, lige før den synker""Du er kaptajnen, du går med ned - i jorden", sagde jeg-3"Den var værre: vi bliver færre - så ved du, at tiden nærmer""I er så enige, som var I én", sagde jeg-1, "som dengang det hele begyndte, og der kun var jeg-2 og mig""Før vi forlader stedet, slukker vi - hvis der er tid""Hvilket sted?""Dit hovedskalssted""Kraniekassen""Hæsblæsende af sted""Hovedkulds""Hvordan kommer I ud?""Gennem munden: som lidt savl, du børster væk med bagsiden af hånden""Lidt hvidt skum, som det fra bølger"”En mangestemmig festforestilling, der knopskyder ad sære veje. Et eksperiment med sprog og identitet.”- Jyllands-Posten 

”Christina Hesselholdt har skrevet en drastisk overgiven og ætsende idiosynkratisk og finurligt fabulerende højsang, der er lige til at blive tårnhøj af … Principielt er (jeg og) du-romaner en stærkt betænkelig sag (vi ser her bort fra Hesselholdts egen EKS), så allerede dér er en forfatter ude, hvor hun ikke burde kunne bunde, men hun stepper hen over vandet, gør hun, på de spidseste hæle. Fordi hun nemlig ikke skriver poesi, men goddamn prosa, kroget/knastet fortællende og fabulerende og beskrivende og digresserende, med en absolut skæv og idiosynkratisk og frigjort omhu … Det er ikke, fordi det hele er action, der er også masser af rene kærlighedserklæringer og bunker af dvælende lovemaking, men aldrig klamt, kitschet, altid (ligesom actionen) båret (højt) oppe af den fantastiske, intense & distræte hesselholdtske diktion, der i denne roman omsider er sprunget ud i fuldt flor. Kærlighedsfokuset i Du, mit du muliggør paradoksalt nok en radikal frihed, som forfatteren har grebet med kyshånd. Hun fortaber sig krystalklart (splintrende) og fabulerer barokt (eksploderende) og reflekteret påhitsomt (svævende), og gør det både ind og ud af denne heftige kærlighed.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen

HOVEDSTOLEN handler om, hvordan man erindrer barndommen. Kronologi er erstattet af en ligestilling af de forskellige minder, og selv de mindste detaljer er vigtige: farver og lugte. Bogens tyngdepunkt er en skilsmisse mellem hovedpersonens far og mor og hendes forhold til sine bedsteforældre. Begrebet 'faren' bliver behandlet i alle sine facetter, både som far, farfar, Gud og det farlige. Titlen henviser til Per Højholt, der engang sagde at en forfatter ikke bør tage af hovedstolen, dvs. skrive selvbiografisk. Før nogle af bogens kapitler optræder citater, der kan tolkes som familiemedlemmernes reaktioner på de tekster, forfatteren har præsenteret for dem. Nogle gange er de uenige i hvad der er sket, og således tjener reaktionerne til at 'korrigere' den virkelighed, der bliver præsenteret i teksterne, så grænsen mellem virkelighed og fiktion bliver udvisket.”Spørger man indimellem sig selv, hvorfor man gider læse romaner, er svaret: på grund af de sug i maven en bog som Christina Hesselholdts kan give, af fremmed viden og glemt barndom og et stort nærværd.”- Thomas Bredsdorff, Politikken”Christina Hesselholdt er magiker. Hun har taget af hovedstolen på en måde, så den stadig står helt og uskadt – og klar til genbrug!”- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

"Når man er alene, risikerer man ingenting," siger Camilla i indledningen til fjerde bog i prosasuiten om Camillas liv og levned. Charles har forladt Camilla. Hendes tanker er præget af ensomheden og kredser om forgangne og brudte relationer til venner og familie, ikke mindst til Camillas mor. Med sin sprællevende, legesyge og overlegent udsøgte stil trænger Christina Hesselholdt ind i sindets pulterkammer og holder hver enkelt ting og bevægelse frem, så enhver vil kunne genkende og blive klogere på sig selv.   Agterudsejlet er fjerde bog i prosasuiten om Camillas liv og levned.   Pressen skriver: »Hvilken monolog! Vittig! Bevægende! Ekvilibristisk! … Hun formår at gøre sprogkværnen til ubeskriveligt frydefulde kæder af ord og sætninger, hvad enten de snor sig om døden eller noget mere muntert. Det er intet mindre end en kærlighedens gerning.«****** - Politiken»Hesselholdt kan skrive, så det hjerteskærende og en let komik klinger sammen, det er et sjældent talent ... Den foreløbige afslutning på serien om Camilla og hendes venner … Tilsammen udgør de noget af det fineste, der er skrevet på dansk de sidste fem år.«- Information»Christina Hesselholdt fortsætter ufortrødent sin frydefulde, finlitterære soap om alter egoet Camilla«- Weekendavisen***** - Berlingske Tidende»Det er det hun kan, Hesselholdt, og som Camilla-bøgerne er en mesterlig opvisning i, hun kan gå fra det tungeste til den lette humor, hun kan skifte fra dybde til overflade og tilbage igen på ganske få sætninger. Romanens forfatter, Alma, taler om at skrive som et dyr, der ligger og strækker sig. Den nydelse, man kan se i dyret, den måde, det kan ligge og rulle og strække krop på – sådan skriver Hesselholdt, når hun er bedst. Sætningerne kan være korte, men kan også ligesom nægte at slutte, gøre sig længere ved lige at tilføje et ekstra led og så et til, inden de igen ruller sig sammen om et punktum.«- Kristeligt Dagblad»Det er en facetteret skildring af en kvinde, der slås for at komme overens med sig selv og sin familie, Christina Hesselholdt giver os med dette Camilla-bind. Det måtte godt fortsætte.«**** - Flensborg Avis»En tragisk, men overordentlig velskrevet bog«**** - Nordjyske Stiftstidende»Christina Hesselholdt er en forfatter, som skider højt og flot på den konservative læsers forventning om en fremadskridende handling. I stedet sætter hun strøm til billedsproget, hvis små visuelle eksplosioner detonerer rundt omkring i teksten, når læseren mindst venter det.«**** - Ekstra Bladet 

'Han skulle aldrig være steget på toget' er en del af novelleserien 'En mand steg af toget ...', der blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2010. 12 danske forfattere, herunder Christina Hesselholdt, blev bedt om at skrive et bidrag, der indeholder sætningen 'en mand steg af toget ...'. Hvad, der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv. E-novellen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Novelleserien 'En mand steg af toget ...' blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2010. En stribe danske forfattere blev bedt om at skrive et bidrag, der indeholder sætningen 'en mand steg af toget ...'. Hvad, der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv. E-bogen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Noveller: Susanne Staun: En privat oplevelse, Jan Sonnergaard: Kvinden fra Paris, Katrine Marie Guldager: Storebælt, Naja Marie Aidt: Juli måned, bagende sol, Jesper Wung-Sung: Mand med hale, Merete Pryds Helle: Tog til tiden, Anders Bodelsen: Dirigenten, Christina Hesselholdt: Han skulle aldrig være steget på toget, Bent Vinn Nielsen: Dødens elskerinde Novellerne er udgivet både samlet og separat.Christina Hesselholdt (f. 1962) debuterede i 1992 med ‘Køkkenet, gravkammeret & landskabet‘, en minimalistisk roman, der overlod meget til læseren. Siden har hun udviklet en bredere fortællestil. Med ‘Hovedstolen‘, 1998, og ‘I familiens skød‘, 2007, vendte hun sig mod det uudtømmelige stof: Familien, hvis sære indbyrdes relationer hun dissekerer med humor og indsigt. Hun er en skarp iagttager af især kvinders rolle i familiespillet. I 2008 udgav hun ‘Camilla and the Horse‘, en fortællekreds, hvor personer skifter rolle, og fortællerens synsvinkel springer underfundigt omkring.

CAMILLA AND THE HORSE er en original samling af forbundne fortællinger om menneskelige relationer, længsel og brutalitet. Kristian og Alma strejfer omkring på den britiske hede, landskabet fra Emily Brontës roman Stormfulde højder. Men forholdet knirker, og de væmmes ved tanken om at blive gamle sammen. Scenen skifter til Edward, som flytter ind i sit barndomshjem, efter hans forældre har taget deres eget liv. Det bliver en grusom fortælling om døde, der holder de levende i et jerngreb. Igen skifter scenen til en stripbar i Berlin, hvor Camilla og Charles slår ud med armene, spenderer 9000 kr. og bliver centrum for en dekadent fortælling om seksualitetens magt. CAMILLA AND THE HORSE beskriver, hvordan menneskers længsler og drømme fastholdes af næsten usynlige magtforhold.”En af Danmarks bedste prosaforfattere vrider sit talent i nye retninger.”- Tue Andersen Nexø, Information”Suverænt, modent/legesygt Hesselholdtsk, minutiøst forpligtet på tekstens og fortællerens (og bifortællerens) associative, humørsyge forgodtbefindende … det er en forbandet eventyrlysten skrift selv og især når det bare handler om en legetøjsbjørn.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen 

Tindrende tanke- og formfuldendt prosa om Camilla og hendes verden. En ny Camilla-bog, som derved bliver nummer 2 i en planlagt serie med Camilla som den dominerende figur. Igen udfoldes Hesselholdts mageløse prosa i diskret forbundne fortællinger, der (med fortællerens eget udtryk) "laver krøller uden at binde sløjfer". Det er en prosa, som forsøger at mætte sig i poesi og derigennem oplyse den verden, vi lever i. I Camilla og resten af selskabet er det døden og kroppen, der passerer gennem skriftens følsomme fortolkning. Få danske forfattere kan se og skrive som Hesselholdt.