Bøger af Dion Rüsselbæk Hansen

I Danmark har uddannelsesfeltet som opdrag at (ud)danne til og gennem demokrati. Vi ønsker individer, der ikke kun har egne særinteresser, men også fælles anliggender for øje. Individer, som er i stand til at overskride sig selv i ‘højere’ og ‘større’ fællesskaber, hvor mødet med andetheden og de andre bidrager til at udvide den enkeltes sanselige, emotionelle og intellektuelle erfaringshorisont. Demokrati som livs- og styreform og demokratiske dannelsesprocesser, sådan som de finder sted i leg og andre praksisser, har afgørende betydning for vores omgangs- og samværsformer i og uden for uddannelsesfeltet. Forfatterne har haft en række samtaler herom med digteren Søren Ulrik Thomsen, undervisningsminister Merete Riisager, uddannelses- og undervisningsordfører Jakob Mark, ordfører for skoler og ungdomsuddannelser Carolina Magdalene Maier, professor Lars-Henrik Schmidt, professor Henrik Kaare Nielsen og lektor Nikolaj Nottelmann.Med afsæt i disse samtaler peger forfatterne på, at den neoliberale ideologi, der sætter sig igennem overalt i vores samfund og efterhånden gennemsyrer uddannelsesfeltet, ikke er forenelig med dannelse og demokrati. Det repræsentative demokrati har en tendens til at gå neoliberalismens ærinde ved hovedsageligt at tjene oligarkers og plutokraters interesser, hvorved risikoen for at underminere demokratiet indefra øges.

Ledelse af uddannelse italesættes, tematiseres og problematiseres som aldrig før. Vi ser en lang række nye, konfliktuerende krav og forventninger, der knytter sig til ledelse i almindelighed og mellemledelse i særdeleshed. For at den øverste uddannelsesledelse kan fungere, er den tilsyneladende afhængig af nye former for mellemledelse i uddannelsesinstitutionerne. Dermed er der snart ikke den proces, den praksis, det subjekt og det sagsforhold, der ikke skal gøres til genstand for konstant ledelsesmæssig bevågenhed. Spørgsmålet er, hvad det betyder for kerneydelsen uddannelse? Hvilken betydning får det, at særligt mellemledelsen i tiltagende grad både skal tage ansvar for og stå til ansvar for kerneydelsen? Hvilke tidstypiske spørgsmål er ledelse svaret på, og hvilke problemer antages ledelsen at kunne løse? Hvad betyder ændrede ledelsesformer for forholdet til de professionelle? Hvilke konsekvenser kan den omsiggribende ledelse få for uddannelsesmæssige forhold såsom demokrati, frihed og kritik? Denne antologi diskuterer disse spørgsmål gennem bidrag fra forskere inden for feltet. Bogen giver ikke entydige svar, men peger på en række afgørende udfordringer, dilemmaer og paradokser, som ledere i uddannelsesinstitutioner – og særligt den stadig voksende gruppe af mellemledere – må forholde sig til. Bogen indeholder følgende bidrag:Stat, professioner og ledelseaf Jakob Ditlev Bøje & Dion Rüsselbæk Hansen Send mere ledelse – er der alternativer til Ledersamfundet?af Finn WiedemannMellem hvad? Hvad er op og ned i hierarkiet?af Lars Frode FrederiksenGalskab eller genialitet? Aktionsforskning som ny mellemledelseaf Jakob Ditlev BøjeLedelse – en intellektuel eller ‘fordummende’ affære?af Dion Rüsselbæk Hansen Effektive mellemledere – når effektivitetskrav møder gymnasietaf Peter Henrik Raae Frihed til at vælge, men ikke frit valg – frihed og liberal styringaf Marianne Abrahamsen og Katrin HjortForventninger til folkeskoleledelse – op til implementeringen af den ny reform og Lov 409 af Malan Zachariassen & Jørgen GleerupMedarbejderdeltagelse – kritik og magtudøvelse i fusionssammenhængaf Niels Mandøe Glæsner Mellem etiske perspektivskift og intervention – om ledelsesmæssig håndteringskompetence og uddannelsesforskningaf Bjørn Ribers

Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv.Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger.Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.

Psykologisk tryghed er blevet et vigtigt begreb i mange sociale sammenhænge, f.eks. i arbejdslivet. Det giver god mening, eftersom frygt og angst selvsagt ikke giver et godt grundlag for at løse sine arbejdsopgaver. De stadigt mere komplekse udfordringer i organisationerne kræver, at vi prøver os frem på en kvalificeret og systematisk måde. Når vi skal lykkes med dette sammen, kræver det psykologisk tryghed.Denne antologi præsenterer psykologisk tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster. Bogens kapitler udbreder forskningsbaseret og -informeret viden om begrebet psykologisk tryghed. Kapitlerne rummer perspektiver på, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med at bringe psykologisk tryghed i spil i virksomheder og organisationer. De giver blik for udvalgte perspektiver på, hvad psykologisk tryghed kan handle om og bidrage til.Perspektiver på psykologisk tryghed henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og kan både bruges til at reflektere over egen praksis og i forbindelse med grund-, efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være som studerende på diplom- og masteruddannelse i ledelse, på læreruddannelsen, pædagoguddan-nelsen eller sygeplejerskeuddannelsen.

'Ydmyghed i ledelse er vigtigt, fordi mange medarbejdere reelt er klogere end deres leder. En leder skal derfor ikke være interessant i sig selv, men interesseret i sine medarbejdere, deres perspektiver, ytringer, indsigter og bidrag til organisationens drift og udvikling. Ydmyghed om egen praksis skaber de bedste forudsætninger for, at hele organisationens samlede kapacitet kommer i spil på bedste vis i relation til de opgaver, organisationen har. Ydmyghed skaber plads til andre, og det er en meget væsentlig del af ledelse at kunne det.'- Lene Tanggaard, rektor ved Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg UniversitetAt være ydmyg som leder kan lyde, som om man skal underlægge sig nogen eller noget og gøre sig underdanig. Men, som denne antologi viser, hænger ledelse og ydmyghed sammen, og ydmyghed er langt fra det samme som ydmygelse. Ydmyghed bør nemlig gå hånd i hånd med det at være en stærk og succesfuld leder, der kan udvise beslutsomhed og håndtere de mangfoldige ledelsesopgaver.Den ydmyge leder er opmærksom på sin lederrolle og på, hvad der motiverer medarbejderne, og hvad de har brug for, og nedtoner sin egen person og rolle. Det er en ny form for ledelsesintegritet, der står i kontrast til den traditionelle leder, der går forrest og dirigerer og dikterer. Med en ydmyg tilgang til ledelse forlades den traditionelle hierarkiske ledelseskultur, hvor ledere styrer og overvåger medarbejderne, og der gives i stedet plads til medarbejdernes ressourcer og til det at træffe beslutninger ud fra en analytisk og inddragende tilgang. Ydmyghed i ledelse kan altså medvirke til at skabe et bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne gider være, og hvor de oplever, at de trives og udfordres fagligt.Denne antologi tilbyder forskellige perspektiver på fænomenet ydmyghed i ledelse og inspiration til mulige handletiltag. Bogen henvender sig til ledere i den offentlige og den private sektor, ledere på enten diplomuddannelsen i ledelse, den offentlige lederuddannelse eller på masteruddannelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.Bogens bidragydere er Dion Rüsselbæk Hansen, Ole Fogh Kirkeby, Karsten Mellon (red.), Henry Mintzberg, Lotte Elleberg Møller, Eva Pallesen, Sverre Raffnsøe, Edgar Schein, Peter Schein, Dorthe Staunæs, Cæcilie Orloff Søemod, Lea Meier Thode og Karl Tomm.Karsten Mellon (red.) er ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og derudover cand.mag. i pædagogik, master i organisationspsykologi (MPO) og diplom i ledelse. Han står bag udgivelserne Den kritiske leder (2017) og Den modige leder (2018), der kan ses som forløbere til denne bog.