Bøger af Dion Sommer

Udviklingspsykologien eller udviklingspsykologierne er vokset eksplosivt gennem de seneste tre-fire årtier og har i dag nået et omfang, hvor faget er atomiseret i et væld af knopskydninger og underdiscipliner, som ingen forsker eller fagperson kan have et dækkende overblik over. Der er imidlertid et opbrud på vej, idet en ny samlende og tværvidenskabelig disciplin er i sin vorden udviklingsvidenskab som hermed præsenteres for første gang i Danmark.I denne bog forklares menneskets livslange udviklingsproces både historisk og med udviklingsvidenskabens nyeste begreber og grundantagelser om mennesket. Bogen gør også op med den herskende arv/miljø-splittelse og introducerer en såkaldt epigenetisk forståelse; dvs. hvordan miljøet konstant tænder og slukker for vores gener, som igen får stor betydning for vores forståelse af udvikling.Det er en af bogens afgørende pointer, at mennesker og især børns udvikling ikke lader sig forstå uden at inddrage de samfundsmæssige betingelser. Hvad er konsekvenserne af fremtidens turboladede globalisering og teknologiske udvikling? Kunstig intelligens og humanoider (sociale robotter) vil snart invadere og disrupte menneskearbejdet. Det stiller helt nye kvalifikationskrav til næste generations læring og udvikling i daginstitution og skole. Forfatteren kritiserer her de grundsyn, som ligger bag begreberne konkurrencebarnet og konkurrencestaten.Undervejs fremhæves mange vigtige konsekvenser og principper for den professionelles praksis, læring, intervention og pædagogiske fordringer.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig.Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet.Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution.Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

Er opdragelsen aflyst i senmoderniteten, eller hvordan opdrager forældre deres børn? Er senmoderne fædre nære eller fjerne – hvor involverede er de i deres børn? Hvad betyder det grundsyn, at udvikling sker i ’situationer’ og ’relationer’, for vores forståelse af senmoderne børn og barndom? Hvad er læring, og hvordan skal vi forstå børns læring i et senmoderne perspektiv? Børn i senmoderniteten handler om børneopdragelse i en tid, hvor barnet ses som et unikt væsen, der oplever og forstår på sin egen måde, og hvor der stilles store krav til både forældre og pædagoger om at kunne erkende og indleve sig i det enkelte barns perspektiv – og handle derefter. Børn i senmoderniteten kan læses af alle, der arbejder professionelt med børn, og af studerende på universiteter, mellemlange videregående uddannelser, videreuddannelseskurser og lign. samt af ansatte i forvaltninger. DION SOMMER er professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med international udviklingspsykologi, barndomspsykologi, familien i forandring - blandt andet faderens og moderens rolle for barnet - samt barnets hverdagsliv i familie og daginstitution. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger udgivet på en række sprog og er en efterspurgt foredragsholder.

Hvordan skal vi forstå leg? Er det en særlig læringsform – eller er det en aktivitet i sin egen ret uden andet formål end sig selv? Og er vi nødt til at vælge det ene legesyn fremfor det andet? Ifølge LEG – en ny forståelse er svaret nej. Den anviser derimod en tredje vej, hvor de to forståelser samles. Bogen formidler desuden et væld af nye indsigter om legen som fænomen:Hvem og hvad begrænser legen i dag, og hvordan frisætter vi legen? Hvad definerer leg og legetøj? Hvad er legesyn? Hvad betyder vores ”begrebsbriller” for, hvordan legen opfattes og ses? Hvordan udvikler legen barnets socialitet, selvkontrol, kreativitet, sprog/literacy og læring af den første matematik? Hvordan påvirker og udvikler legen barnets gener og hjerne? Hvad betyder professionsbegrebet ”intergenerationel pædagogik”? Legen går helt tilbage til menneskets forhistorie. Hvilke konsekvenser får denne nye viden for professionernes begreber og praksis? Hvorfor er legen nødvendig i fremtidens robotalder? Hvordan kan legens potentiale bruges i den fremtidsparate skole? Disse og mange andre spørgsmål finder du svar på i denne banebrydende bog. God fornøjelse.

Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat?Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne.Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden?Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling.Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.

[]Barndomspsykologi []har for længst opnået en central placering i det pædagogiske mijø. Bogen er foreløbig kommet i 16 oplag og er desuden udkommet i Norge og Sverige.Dion Sommer (1948) er cand.psych., professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet. Dion Sommer er forfatter og medforfatter til en lang række artikler og bøger om moderne barndom og børns udvikling.

Dette er en bog, der er rig på alle den slags oplysninger og viden, som lærerstuderende og lærere bør kende til. Derfor bør den indgå i undervisningen på læreruddannelsen og indkøbes på alle folkeskoler. Gunnar Green, Undervisere Der er sket meget i Danmark og de nordiske lande gennem de seneste årtier. Ny teknologi og nye økonomiske vilkår har skabt helt nye betingelser for menneskers arbejdsliv, og politiske beslutninger og institutionelle forandringer har sat nye rammer for vores samliv. Dermed er også betingelserne for børnefamilien radikalt ændret. Ikke desto mindre kan man opleve, at familien på mange måder ligner sig selv. Skønt familien strengt taget ikke længere er nødvendig for den enkeltes overlevelse, lever de fleste voksne mennesker i Danmark stadig i kernefamilier, og trods tendenser til opløsning af det traditionelle familiemønster vokser de fleste børn op i en familie med to samlevende biologiske forældre. Med udgangspunkt i den modsætning mellem kontinuitet og forandring, som forskningen i familieliv og familieformer afdækker, beskriver og diskuterer bogens forfattere betingelserne for familiens liv i det nye årtusind. Hvad betyder de store forandringer i det moderne samfund for den måde, vi lever på? Hvilke konsekvenser har de for familiestrukturen og for familiens indre liv – både i positiv og negativ forstand? Og hvilke tendenser tegner der sig for familien i fremtiden? Bogen består af følgende kapitler: Familien – kontinuitet og forandring (om bl.a. familiens historiske udvikling frem til i dag) Familie og børn – tal og tendenser (om faktuelle forhold omkring familien) Modernisering – individualisering og fællesskab (om familiens position og familielivets vilkår i et samfundsperspektiv) Børnefamilien – dynamik og relationer (om relationer og familiens indre liv) Udsatte familier – belastning og sammenbrud (om hvad der sker, når der opstår problemer i en familie) Familien i fremtiden – på vej mod en ny betydning? Bogen er velegnet som grundbog i undervisningen på mange mellemlange og videregående uddannelser og er derudover en nyttig håndbog om familieforhold. Lars Dencik er professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter. Per Schultz Jørgensen er cand.psych. og doktor fil., professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet til 2000, formand for Børnerådet 1998-2001 og formand for evalueringsgruppen vedr. evaluering af pædagoguddannelsen 2002-2003. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. De er alle tre ophavsmænd til en lang række bøger og artikler om familie og barndom.

Udviklingspsykologi er en psykologisk disciplin, der beskæftiger sig med forandringer over tid af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv, og med ordvalget ’den nye udviklingspsykologi’ dækkes et behov for en opdateret og ajourført præsentation på dansk med rod i ny international forskning og teoridannelse.Over otte kronologiske kapitler, som dækker aldersspektret for foster til sen alderdom, sætter bogen fokus på centrale livs- og kernetemaer – det gælder blandt andet tidlig tilknytning hos det nyfødte barn, mentalisering og moraldannelse i den tidlige barndom, personlighed og temperament i den mellemste barndom, identitetsudvikling i pubertet og ungdom, arbejds- og familierelationer i voksenalderen og livets afslutning ved sen voksenalder.Bogen er skrevet af professorer i udviklingspsykologi, Dion Sommer og Lars Larsen, og forskningssygeplejerskerne Marianne Eg og Susanne Friis Søndergaard, og bogen henvender sig til studerende på pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne samt til bachelor- og kandidatstuderende på psykologistudier.

Er nogle mennesker født resiliente? Hvor kriser og ulykker bare preller af på dem som vand på en gås, mens andre er skrøbelige og bryder sammen? Nej, resiliens drejer sig primært om de beskyttende faktorer i individets ydre miljø, hvilket ikke mindst handler om kompetente professionelle. Men i en dansk kontekst forstås resiliens ofte om indre – og uforklarlige – egenskaber hos ‛mælkebøttebarnet’, mønsterbryderen’, ‛det robuste barn’, og træning til ‛livsduelighed’ og ‛karakterstyrke’.RESILIENS – fra robusthed til en dynamisk forståelse foretager et kritisk opgør med disse forståelser af resiliens, som er uegnede professionsbegreber. Bl.a. besvarer bogen disse centrale spørgsmål:Hvordan forstås resiliens i den internationale kvalitetsforskning?Hvad er problemet med de danske resiliensopfattelser?Hvad karakteriserer en dynamisk-systemisk resiliensforståelse?Hvad er epigenetisk og transgenerationel sårbarhed og resiliens?Hvordan skabes resiliensfremme i det tværprofessionelle samarbejde?Resiliens kommer under luppen i denne nytænkende up-to-date bog, hvor både danske og internationale fagforståelser er i fokus.

Udviklingspsykologien eller udviklingspsykologierne er vokset eksplosivt gennem de seneste tre-fire årtier og har i dag nået et omfang, hvor faget er atomiseret i et væld af knopskydninger og underdiscipliner, som ingen forsker eller fagperson kan have et dækkende overblik over. Der er imidlertid et opbrud på vej, idet en ny samlende og tværvidenskabelig disciplin er i sin vorden udviklingsvidenskab som hermed præsenteres for første gang i Danmark.I denne bog forklares menneskets livslange udviklingsproces både historisk og med udviklingsvidenskabens nyeste begreber og grundantagelser om mennesket. Bogen gør også op med den herskende arv/miljø-splittelse og introducerer en såkaldt epigenetisk forståelse; dvs. hvordan miljøet konstant tænder og slukker for vores gener, som igen får stor betydning for vores forståelse af udvikling.Det er en af bogens afgørende pointer, at mennesker og især børns udvikling ikke lader sig forstå uden at inddrage de samfundsmæssige betingelser. Hvad er konsekvenserne af fremtidens turboladede globalisering og teknologiske udvikling? Kunstig intelligens og humanoider (sociale robotter) vil snart invadere og disrupte menneskearbejdet. Det stiller helt nye kvalifikationskrav til næste generations læring og udvikling i daginstitution og skole. Forfatteren kritiserer her de grundsyn, som ligger bag begreberne konkurrencebarnet og konkurrencestaten.Undervejs fremhæves mange vigtige konsekvenser og principper for den professionelles praksis, læring, intervention og pædagogiske fordringer.

"Hvad er resiliens?" er kapitel 1 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Historien om John og Gary – nødvendighed- Den psykoanalytiske stadieopfattelse- Myten om den negative sociale arv- Barndomsresiliens: forskningens fire bølger- Bølger i resiliensforskningen- Begrebsafklaringer- Beskyttende systemer involveret i resiliens- Andre begreber af relevans: forskelle og ligheder med resiliens- Positive og negative vendepunkter gennem livsforløbetOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

I denne antologi ser en række fremtrædende psykologer og pædagoger på relationens rolle i psykologien. De forskellige teorier er opdelt i tre grupper: udviklingspsykologien, sprog og kommunikation samt kultur og samfund. I forordet skriver redaktøren, Tom Ritchie, at man ved at fokusere på relationer, kommer ind på selve nerven i det pædagogiske arbejde.Der har i de senere år været en stigende interesse for relationer eller relationstænkning i pædagogiske sammenhænge. Der er et bredt udbud af kurser, efteruddannelser og publikationer, hvis omdrejningspunkt er den relationelle tilgang til praksis. På baggrund heraf er det aktuelt at spørge, om der tale om et forbigående modefænomen, eller om relationstænkning rummer en substans, der berettiger interessen. Det spørgsmål forsøger antologien at afklare.De traditionelle bånd til de gamle fællesskaber som kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser m.m. er erstattet med en tiltagende individualistisk orientering til tilværelsen. I denne individualiseringstendens sættes den enkeltes identitet og selvrealisering i centrum, og dermed opstår der en interesse for de relationelle sammenhænge, hvori individet indgår. Relationerne bliver mere synlige.Antologien kan læses af alle med interesse for psykologi, herunder studerende på pædagog- og lærerseminarier samt efteruddannelsesforløb på CVU.Antologien er redigeret af Tom Ritchie, pædagogisk konsulent og seminarielærer ved Københavns Dag- og Aftenseminarium.Ritchie har også redigeret: Relationer i teori og praksis og Relationer i skolen.

Omdrejningspunktet for denne bog er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer ”en mønsterbryder”? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?Bogen bevæger sig dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, end det er set tidligere, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som kan være mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre, der har børns nutidige og fremtidige ve og vel som deres hjertesag.Selv om muligheden for, at nogle børn klarer sig ”på trods”, må anerkendes, så er tidlig indsats (at fjerne presset) stadigvæk langt mere virksom end senere indsats.

***** (5 ud af 6 stjerner)Lone Nørgaard, Jyllands-Posten Der er sket meget i Danmark og de nordiske lande gennem de seneste årtier. Ny teknologi og nye økonomiske vilkår har skabt helt nye betingelser for menneskers arbejdsliv, og politiske beslutninger og institutionelle forandringer har sat nye rammer for vores samliv. Dermed er også betingelserne for børnefamilien radikalt ændret. Ikke desto mindre kan man opleve, at familien på mange måder ligner sig selv. Skønt familien strengt taget ikke længere er nødvendig for den enkeltes overlevelse, lever de fleste voksne mennesker i Danmark stadig i kernefamilier, og trods tendenser til opløsning af det traditionelle familiemønster vokser de fleste børn op i en familie med to samlevende biologiske forældre. Med udgangspunkt i den modsætning mellem kontinuitet og forandring, som forskningen i familieliv og familieformer afdækker, beskriver og diskuterer bogens forfattere betingelserne for familiens liv i det nye årtusind. Hvad betyder de store forandringer i det moderne samfund for den måde, vi lever på? Hvilke konsekvenser har de for familiestrukturen og for familiens indre liv - både i positiv og negativ forstand? Og hvilke tendenser tegner der sig for familien i fremtiden? Bogen består af følgende kapitler:Familien - kontinuitet og forandring (om bl.a. familiens historiske udvikling frem til i dag) Familie og børn - tal og tendenser (om faktuelle forhold omkring familien) Modernisering - individualisering og fællesskab (om familiens position og familielivets vilkår i et samfundsperspektiv) Børnefamilien - dynamik og relationer (om relationer og familiens indre liv) Udsatte familier - belastning og sammenbrud (om hvad der sker, når der opstår problemer i en familie) Familien i fremtiden - på vej mod en ny betydning? Bogen er velegnet som grundbog i undervisningen på mange mellemlange og videregående uddannelser og er derudover en nyttig håndbog om familieforhold. Lars Dencik er professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter. Per Schultz Jørgensen er cand.psych. og doktor fil., professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet til 2000, formand for Børnerådet 1998-2001 og formand for evalueringsgruppen vedr. evaluering af pædagoguddannelsen 2002-2003. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. De er alle tre ophavsmænd til en lang række bøger og artikler om familie og barndom.

I takt med at kvinderne i anden halvdel af det tyvende århundrede kom ud på arbejdsmarkedet, skete der også et skift i rollerne i de enkelte familier. Farens forhold til børnene ændrede sig også, og på samme måde begyndte opfattelsen af faderrollen i samfundet at forandre sig.Psykolog Dion Sommer undersøger i bogen "Når far er hjemme" nogle af de problemstillinger og bekymringer, mange i samfundet havde på den tid. Var faren overhovedet kompetent til at tage sig af et spædbarn? Knyttede spædbarnet sig til sin far? Hvor forskellige var faren og morens rolle i familien i virkeligheden?Bogen udkom første gang i 1984 og er en af de første danske undersøgelser af emnet.Dion Sommer (f. 1948) er professor emeritus ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han er særligt kendt for sin forskning i børnepsykologi, forældreskab, faderskab og kønsroller i familier.

I vores moderne samfund, hvor fokus ofte er på evidensbaseret praksis og målbare resultater, kan det at tale om kærlighed i forbindelse med uddannelse virke uhåndgribeligt eller endda kontroversielt. Ikke desto mindre spiller kærlighed en afgørende rolle i både det pædagogiske og didaktiske arbejde med børn. Derfor vil denne antologi gennem en række kapitler med perspektiver fra moderne filosofi, psykologi og pædagogisk forskning belyse, hvordan fænomenet og begrebet kærlighed optræder i pædagogik og pædagogisk praksis. Denne bog giver dig: • en dybdegående forståelse af forholdet mellem kærlighed og pædagogik, som strækker sig fra filosofiske overvejelser til praktiske anvendelser• indsigt i historiske og moderne pædagogiske teorier, der understreger betydningen af kærlighed i undervisning og omsorg • perspektiver fra førende forskere og eksperter, der udforsker kærlighedens rolle i børns udvikling, trivsel og læring • inspiration til dybere samtaler om og refleksion over kærlighedens betydning i pædagogiske miljøer og samfundet som helhed. Uanset om du er pædagog, lærer eller har anden fagprofessionel baggrund og arbejder med børn, vil denne antologi give inspiration til, hvordan du kan anvende kærlighedens transformative kraft til at berige og forandre din pædagogiske praksis i dagtilbud eller skole.

AMMEBOGENMOR | BABY | FARaf Mette Kjær Busk og Dion Sommer!Når det første lille menneskebarn kommer til verden, fødes en familie. Denne bog handler om amning og dens mangefacetterede betydning for den lille familie, der her tæller mor, baby og far. Vellykket amning initierer en lang række positive følgevirkninger – fra de vigtige biologiske og ernæringsmæssige til de psykologiske og sociale – og tilbage igen.Igennem syv kapitler præsenteres amning i et psykobiologisk perspektiv, hvor der stilles skarpt på ammeetablering og forløbet, brystmælkens indhold og typer, hormonerne prolaktin og oxytocin, vigtigheden af hud-mod-hud-kontakt samt fædres rolle i og påvirkning af et ammeforløb – alt sammen funderet ud fra et epigenetisk fagsyn.Bogen henvender sig primært til relevante fagprofessionelle, såsom sundhedsplejersker, sygeplejersker og jordemødre, hvor viden om amning er essentiel, men andre faggrupper inden for psykologi, psykobiologi og sociologi kan også få glæde af bogens indhold.

A Childhood Psychology is a truly unique contribution to the field of childhood psychology.

What constitutes a child perspective versus the thoughts and views of children themselves is discussed in this cross-disciplinary volume. The concepts discussed integrate ideas from childhood sociology, interpretive psychology and empirical research.

"Care, Socialization and Play in Ancient Attica" scrutinizes in how infants and young children were nursed, cared for and socialized in the oikos (family unit). In what ways were mothers and fathers emotionally engaged in their offspring or were they merely indifferent? What were the developmental consequenses of growing up in multiple relationships? How were young children engaged in various types of play in everyday life and what toys were made for and handled by infants and young children? The developmental significance of toys and play is highlighted, as well as their cultural and sacral functions in ancient Athenian society.The subtitle "A Developmental Childhood Archaeology Approach" indicates an interdisciplinary paradigm by combining childhood archaeology with recent developmental childhood psychology. This book reconstructs the social and behavioural world of infants and young children in ancient Greece based on a rich collection of archaeological finds from the classical period. It presents a selection of never-before-seen child artifacts which uncover groundbreaking evidence supporting new ideas on child development. Despite a stark contrast to the world of infants and young children in the 21st century, the book's analyses will also present remarkable similarities.

Care, Socialization and Play in Ancient Attica scrutinizes in how infants and young children were nursed, cared for and socialized in the oikos (family unit). In what ways were mothers and fathers emotionally engaged in their offspring or were they merely indifferent? What were the developmental consequenses of growing up in multiple relationships? How were young children engaged in various types of play in everyday life and what toys were made for and handled by infants and young children? The developmental significance of toys and play is highlighted, as well as their cultural and sacral functions in ancient Athenian society. The subtitle A Developmental Childhood Archaeology Approach indicates an interdisciplinary paradigm by combining childhood archaeology with recent developmental childhood psychology. This book reconstructs the social and behavioural world of infants and young children in ancient Greece based on a rich collection of archaeological finds from the classical period. It presents a selection of never-before-seen child artifacts which uncover groundbreaking evidence supporting new ideas on child development. Despite a stark contrast to the world of infants and young children in the 21st century, the book's analyses will also present remarkable similarities.