Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ditte Gad Olsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 21%
    af Ditte Gad Olsen
    167,95 - 197,95 kr.

    Som veganer, og ikke mindst som familiemedlem eller ven til en veganer, kan tanken om højtider og andre festdage hurtigt fjerne fokus fra selve samværet og ende i hovedbrud om, hvad man skal servere. Med denne kogebog er det ikke længere et problem. Bogen tager fat i alle de større højtider og festdage fra jul og påske til fødselsdage og er en hjælpsom guide, der vil følge dig på rette vej i det moderne veganske køkken. I bogen vil du kunne finde opskrifter på en sensuel panna cotta med hindbærcoulis, en quiche til påskebordet, is til de varme sommerdage og endda også et ostebord til jule-dagene. Opskrifterne spænder fra de helt enkle til dem, der måske kræver lidt mere, men som samtidig viser, hvor smagfuld og spændende vegansk mad kan være. Du vil også kunne finde menuforslag til en romantisk aften, vennemiddag og nytårsaften, der vil gøre både menuplanlægning og selve madlavningen overskuelig, så du i stedet kan fokusere på det, der er vigtigst: hyggen, nydelsen og det sociale rundt om bordet. Opskrifterne tager udgangspunkt i planterigets uendelige, farverige og lækre råvarer på en måde, der gør, at madlavningen både bliver let, inspirerende og lægger op til leg i køkkenet. Kapitlerne og opskrifterne vil ligesom i forgængeren, Vegansk for alle, være fyldt med små personlige historier, anekdoter og tips til, hvordan opskrifterne kan ændres og gøres lettere – næsten som om Ditte var med læseren i køkkenet. Bogen er en hyldest til både samvær og lækker mad, og den kan bruges af både veganere, familier og venner til veganere, og dem, der blot ønsker at få lidt mere spændende grønt på bordet. Om forfatteren Ditte Gad Olsen er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og bruger sin ernæringsfaglige baggrund og madpassion til at inspirere andre til at vælge mere grønt. Ditte har været veganer i 7 år og vegetar i 2 år før da. Hendes indgangsvinkel er nysgerrig og eksperimenterende i sin søgen efter de bedste madoplevelser, hvor både smag og konsistens harmonerer, og maven bliver tilfreds. Dittes overordnede mantra er, at “det skal smage godt”. Ditte har i 2016 udgivet den succesfulde kogebog Vegansk for alle.

  • Spar 21%
    af Ditte Gad Olsen
    157,95 - 197,95 kr.

    Vegansk mad er grøn energi i højeste potens, der åbner sluserne til dine smagsløg. Glem alt om kedelige, brune linseretter, dyre ingredienser og besværlige opskrifter, for det moderne veganske køkken er alt andet end det. Den grønne kost lægger op til stor variation, kreativitet og helt nye smagsoplevelser, alt sammen skabt af ingredienser, som du normalt bruger i din dagligdag – eller som nemt kan findes i et almindeligt supermarked. Vegansk kost er baseret på kornprodukter, bønner, linser, grøntsager og frugt. Altså en kost, som ikke indeholder hverken kød, fisk, æg eller mælk i nogen afskygning. Det lyder måske meget begrænsende, men det er det langtfra. Tænk på, hvor mange slags korn, bønner, linser, grøntsager og frugter der findes på denne jord – og overvej så, hvor mange forskellige lækre og smagsfulde retter, der kan laves ud fra disse. Bogen hjælper dig på vej med et væld af vitaminsprudlende retter, som både er lette at lave, sunde og yderst velsmagende. Meningen er ikke at omvende dig til kun at spise vegansk fra nu af, men at inspirere dig til at spise mere af det gode grønne, som med garanti vil gøre din krop glad. Om forfatteren Ditte Gad Olsen har været veganer i 5 år og vegetar i 2 år før da. Hun har altid elsket at lave mad – en glæde, som hun har fået fra sin mor. Ditte studerer på andet år Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og ønsker at bruge sin ernæringsfaglige baggrund og madpassion til at inspirere andre til at vælge mere grønt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.