Bøger af Ditte Tofteng

Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

Aktionsforskning – en grundbog giver en introduktion til aktions­­forsk­ningens historie, metodologiske diskussioner og ­praksis. Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at ­forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det under­søgte praksisfelt. Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe viden om og forandring af verden. Bogen giver en række konkrete eksempler på, hvordan aktionsforskning kan ­ud­foldes i praksis inden for demokratiudvikling, socialt ­arbejde, udvikling af ­organisationer, undersøgelse og understøttelse af bæredygtighedsproblemer m.m. Med Aktionsforskning – en grundbog har forskere, studerende og praktikere et solidt afsæt for at udføre aktionsforskning. Bogen er skrevet af forskere fra Roskilde og Aalborg universitet, som alle er prak­tiserende aktionsforskere og medlemmer af Dansk Aktionsforsknings Netværk.

Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik.  Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Aktionsforskning - en grundbog giver en introduktion til aktionsforskningens historie, metodologiske diskussioner og praksis.Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det undersøgte praksisfelt. Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe viden om og forandring af verden.Forfatterne giver en række konkrete eksempler på, hvordan aktionsforskning kan udfoldes i praksis inden for demokratiudvikling, socialt arbejde, udvikling af organisationer, undersøgelse og understøttelse af bæredygtighedsproblemer m.m.Med Aktionsforskning - en grundbog har forskere, studerende og praktikere et solidt afsæt for at udføre aktionsforskning.Bogen er skrevet af forskere fra Roskilde og Aalborg Universitet. De er alle praktiserende aktionsforskere og medlemmer af Dansk Aktionsforsknings Netværk.

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

Denne antologi præsenterer 14 centrale pædagogiske tænkere, hvis nøglebegreber og tænkning alle har noget særligt at bidrage med til det fritidspædagogiske felt. Ønsket med bogen er at styrke det teoretiske fundament og cementere fritidspædagogik som en disciplin i sin egen ret. De 14 tænkere er alle sat ind i en aktuel fritidspædagogisk kontekst for at demonstrere deres tænknings værdi og gyldighed i dag og i fremtiden. Teorier, tænkere og tanker gør det imidlertid ikke alene, og det afspejles også hos de udvalgte tænkere. Langt de fleste af deres tanker og begreber er rundet af deres erfaringer fra, kendskab til og analyser af praksisfeltet. Det er en pointe i bogen, at fritidspædagogik, som al anden pædagogik, er båret af den praksis og de konkrete fysiske steder, hvor mennesker igennem tiden har mødtes og mødes.   Tænkere John Dewey (1859-1952) Alexander Neill (1883-1973) Anton Makarenko (1888-1939) Lev Vygotsky (1896-1934) Erik Erikson (1902-1994) Paulo Freire (1921-1997) Oskar Negt (f. 1934) Max van Manen (f. 1942) Thomas Ziehe (f. 1947) Jean Lave (f. 1939) Etienne Wenger (f. 1952) Gert Biesta (f. 1957) Hartmut Rosa (f. 1965) Judith Butler (f. 1956)   Bidragydere Ditte Tofteng Jacob Clausen Jan Jaap Rothuizen Lisbeth Madsen Maj Borggaard Hansen Mikael Jørgensen Mikkel Snorre Wilms Boysen Nils Falk Hansen Rasmus Præstmann Hansen Stig Broström Üzeyir Tireli

”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.