Bøger af Diverse forfattere

Sikring af fingeraftryk er som bekendt et vigtigt bevismiddel i politiets efterforskning, og det gælder såvel de alvorlige drabssager, som det gælder i de mindre grove forbrydelser. Jeg vil ikke her komme ind på det rent tekniske i forbindelse med fingeraftryk, men blot nævne, at alle mennesker har individuelle fingeraftryk. Dette har i nogen udstrækning været kendt i tusinder af år, og allerede i det gamle Babylon brugtes fingeraftryk på lertavler som garanti mod forfalskninger.Videnskaben om fingeraftrykkene (daktyloskopien) blev grundlagt i England i 1880’erne, og dette af en politimand, som anvendte metoden til at identificere og skaffe beviser mod forbrydere. Metoden blev indført i Danmark i 1904, og fingeraftryk regnes i dag i alle lande for at være et fuldgyldigt bevis. At det ikke altid er nemt at arbejde med fingeraftryk og de små detaljer, vil nærværende sag vise, men at det var et fingeraftryk, som endnu engang førte til en gerningsmands pågribelse, er uomtvisteligt.

Hvad koster et drab, som en jaloux ægtemand begår overfor sin hustru – Hvor billigt kan man slippe i straf – hvad sætter myndighederne ind på at opklare enkelthederne i en sag, som tilsyneladende er enkel og ligetil, men som alligevel viser sig at være meget kompliceret?I denne sag skulle retten tage stilling til, om den mand, som politiet sigtede for drabet, nu også var den rigtige gerningsmand. Hvis han var gerningsmanden, var det så et forsætligt drab? Eller var det et drab, udført efter begæring? Eller var det et drab af nødværgegrunde?Alle muligheder stod åbne, og alle forklaringer havde været anvendt på skrift af den sigtede under kriminalpolitiets efterforskning af sagen.

- Hvad er det De gør hr. Thorsen, når De sejler med hurtige speedbåde mellem Østtyskland og Danmark? De smugler vel ikke spiritus og cigaretter?- Jeg smugler? Hvad regner De mig egentlig for?

Fredag d. 10 juli 1987 kl. ca. 05.45 rystedes en af kældrene under Københavns Amts Sygehus i Glostrup af en eksplosion, der skulle vise sig at være indledningen til en forbrydelse uden fortilfælde i dansk kriminalhistorie.

- Når kriminologi bliver til socialhistorie."Hans hoved at afhugges, hans krop på en stejle og hans hoved at sættes der over på en stage". Sådan lød dommen over den unge Hans Jensen Smørfod ved rettertinget i Helsingør den 1. september 1570, og der blev efterfølgende lakonisk noteret, at "han stod sin ret".

Under efterforskning i en sag vedrørende drab på en ung kvinde i en vaskekælder i Odense i 1967 fremkom der oplysninger om en anden kvindes forsvinden helt tilbage fra 1961, og der opstod spørgsmål om, hvorvidt de to sager havde forbindelse til hinanden. En efterforskning blev iværksat vedrørende den 52-årige kvindens forsvinden, og foreløbig afsluttet i 1967, uden at man fandt frem til sikre efterretninger om den forsvundne kvinde. Forelå der en forbrydelse?Fundet af et skelet nedgravet under et vindfang ved et hus i Odenses udkant i foråret 1984 bekræftede de bange anelser.

Lørdag den 29. oktober 1988 anmeldte en 54-årig mand til politiet i Køge, at han under en tur med sine hunde i Magleskov, der ligger ca. 5 km nordvest for stationsbyen Borup, havde fundet et nedgravet lig.Fundet viste sig at være liget (skeletdelene) af en yngre mand, der var blevet begravet nøgen i nogle plasticsække i skovbunden.I artiklen beskrives det omfattende efterforskningsarbejde, der er blevet udført for at udfinde, hvem man havde begravet i Magleskov.

Fundet af liget af en myrdet, ukendt mandsperson i en øde plantage i Jylland udløste et omfattende eftersøgnings- og opklaringsarbejde, som dog til sidst kronedes med held og ledte frem til drabsmanden – men var motivet til drabet i virkeligheden jalousi mellem homoseksuelle?

Der er i artiklen lagt vægt på at belyse vigtige begivenheder, der berørte politiet og det danske samfund i besættelsesårene 1943-45.Artiklen gør ikke krav på at være udtømmende.

En mandag eftermiddag hen på efteråret 1986, blev der begået et mærkeligt røveri midt på en befærdet strøggade i Århus. En ung mand var ansat som hotelpiccolo på byens førende hotel. Og han var på vej fra hotellet til en bank på Strøget med over 130.000 kroner, da han på mystisk vis blev slået ned og frarøvet alle pengene.Kriminalpolitiet undrede sig. Det lykkedes nemlig ikke at finde frem til mennesker, som havde set noget som helst. Politifolkene arbejde længe og grundigt med sagen. Til sidst stod det klart, at der slet ikke var foregået et røveri.Her fortæller vi, hvordan tre udlændinge planlagde og udførte det, der skulle se ud som et røveri, men som i virkeligheden viste sig at være et raffineret tyveri, kombineret med en falsk anmeldelse til kriminalpolitiet.

I enhver storby findes der måske dobbelt så mange alkoholikere som narkomaner, der ligesom disse dagligt nødvendigvis skal skaffe penge til det nødvendige antal genstande. Hvis dette ikke er muligt på lovlig vis, bliver mange af disse personer kriminelle og ofte indblandet i både store og små forbrydelser. I denne skildring blev nogle personer i løbet af et døgn involveret i særdeles alvorlig kriminalitet, fordi der netop på grund af pengemangle opstod panik.

Forfattere og digtere henter som bekendt ofte inspiration til deres værker i dagliglivet hændelser, ud fra hvilke de lader fantasien få frit spillerum uden smålig hensyntagen til de virkelige forhold. Her er den virkelige historie der inspirerede Steen Steensen Blicher til at skrive sin berømte novelle.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.Gidseltageren mente det alvorligt. Politiet blev tilkaldt, og da dramaet havde varet mere end en time, begyndte gidseltageren at "tælle ned" til det tidspunkt, da han ville dræbe gidslet. Umiddelbart før den frist, som gidseltageren selv havde sat for drabstidspunktet, måtte politiet skyde gidseltageren.Et drama, som kostede gidseltageren livet, og som har sat dybe spor, ikke alene hos den unge kvinde, men også hos de vidner samt politifolk og redningsfolk, der var til stede.

Han anstiftede langt over 100 brande i København. Ilden gav ham tilfredsstillelse – en slags seksuel oplevelse. Hvordan var han indrettet? Hvad var årsagen til hans abnorme drift?

Den 27. december 1976 kl. 17.05 blev den 24-årige ungarske flygtning, Gabriella Szabor, i en ambulance indbragt til Frederiksberg hospitals skadestue fra hjemmet i Smallegade.Hun var død ved ankomsten. Dødsårsagen kunne ikke umiddelbart konstateres af lægerne. Og da hun på højre side af halsen havde mærker, der lignede en kvælningsfure, blev Frederiksberg kriminalpoliti tilkaldt. Var det drab?

Den 10. november 1980 om formiddagen blev liget af en 50-årig mand fundet drivende i en sø, hørende til en af Københavns store og smukke parker. Bortset fra, at der ikke kunne herske tvivl om, at manden var dræbt, stod alt hen i det uvisse.Hvem var manden? – Hvor og hvornår havde drabet fundet sted? – hvad var motivet?

Et røveri på en servicestation på Skanderborgvej i Viby ved Århus, forøvet en mørk og blæsende januaraften i 1979, bevirkede at en 18-årig pige fik ansigtet vansiret for livstid. Sagens opklaring medførte temmelig usædvanlige forviklinger, hvilket viser, hvor fantastisk grundigt en efterforskning skal gennemføres, før en sag og dens aspekter kan anses for fuldstændigt belyst.

At en tyv overraskes hører til hverdagsscener, men at han bliver drabsmand er sjældent, ligesom drabsmanden sjældent er 66 år.

Den 16. september 1982 anmodede det franske kriminalpoliti via Interpol kriminalpolitiet i Haderslev om assistance i en sag vedrørende drabsforsøg, begået imod en 42-årig fransk kvinde i den sydfranske turistby Cap d‘Agde om aftenen den 13. september samme år. Det skulle vise sig at blive en sag, som man inden for dansk retshistorie havde vanskeligt ved at finde sammenlignelige fortilfælde af. Medens den 45-årige velstående forretningsmand fra Sydfrankrig sammen med sin 19-årige datter tog ophold i Paris nogle dage, forventede han ved hjemkomsten at modtage den sørgelige underretning, at hans hustru var myrdet, medens han havde været bortrejst. I stedet blev han opsøgt af politiet og anholdt, sigtet for meddelagtighed i drabsforsøg imod sin hustru. Et drab som han nøje havde planlagt, og som han havde lejet to danske lejemordere til at begå mod en betaling på 15.000 dollars.

I København og omegn blev der i perioden fra 1976 til 1983 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder og posthuse, hvor især to røverier i 1983 var særligt udbytterige.Efterforskningen viste, at gerningsmændene alle var tidligere ansatte i Hovedstadens Trafikselskab, hvorfor pressen straks døbte gerningsmændene: HT-banden.

Røveri har som forbrydelse været kendt fra Arilds tid, men røveri har som alle andre forbrydelser mange afskygninger, og der dukker stadig nye op. Denne sag omhandler en form for røveri, der i sig selv måske ikke just er noget nyt, men som dog i nærværende tilfælde var af sådant økonomisk omfang, at det gav genlyd og gav et sådant udbytte, at der godt kan blive tale om indledningen til en ny epoke, en variation – efter at bankrøverier gennem de senere år er blevet så hverdagsagtige, at bladende knapt ofrer spalteplads på dem.

Anmeldelser om forsvundne unge piger skal altid behandles alvorligt. En understregning af vanskelighederne ved at løse forsvindingsgåder ses deri, at politiet i de seneste år står med fire uopklarede sager om unge piger, der forsvandt på mystisk vis og som senere blev fundet myrdet.

Der har altid hersket en naturlig spænding omkring drab og mange andre voldsomme forbrydelser og omkring snedige berigelsesforbrydelser, men det er kun sjældent, at sådanne forbrydelser har haft nogen større samfundsmæssig eller politisk betydning.Noget andet har derimod til tider været tilfældet, når talen har været om lovovertrædelser bestående i kritisk omtale af forhold eller personer, der er blevet udbredt i bøger eller aviser. De har ofte bidraget til ændringer af samfundsmæssige systemer eller tilstande og har bragt mange indflydelsesrige personer til fald.

Efter godt fire års intensivt efterforskningsarbejde kunne anklagemyndigheden i august 1974 fremsætte begæring til kriminalretten i en dansk provinsby om beslutning om anholdelse af direktøren for et aktieselskab, der handlede med skind.

Meldingen om, at en dansk forsikringsdirektør var blevet taget som gidsel, og at 1,5 million dollars var blevet overført til en bank i U.S.A., gav et øjeblik anledning til klamme hænder og løben på politigårdens lange gange.

Den 29. november 1972 begyndte et mareridt for tandtekniker Hans Larsen og dennes hustru, der sammen med ægteparrets 3 sønner havde deres hjem i Klarup, en forstadsagtig landsby få kilometer sydøst for Ålborg. Et mareridt, der skulle komme til at vare måneder for derefter, da deres mellemste søn under makabre forhold blev fundet død, at gå over til ufattelig sorg over den skæbne, for hvilken deres dreng var blevet et helt uskyldigt offer.

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld. I den hensigt opkøbte han bøndernes overskud af råopium og fremstillede heraf morfinbase, som han siden med god fortjeneste omsatte i Vesteuropa. Men som man siger – krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Sådan gik det også til sidst for Ahmet – krukken blev hankeløs i Danmark.

En varm eftermiddag i forsommeren 1992 blev en 82-årig kvinde fundet livløs liggende hårdt såret i en kælderskakt på bagtrappen til beboelsesejendommen Fabersvej 36 A, Randers. Ved indbringelsen til Randers Centralsygehus kort efter blev hun erklæret for død. En storstilet jagt blev indledt på gerningsmanden, og der var mange muligheder.Hvad kunne motivet være?

23-årig kvindelig narkoman likvideret i park på Frederiksberg. Hun blev myrdet med 18 knivstik, fordi hun vidste for meget og tidligere havde talt med politiet.

Den 8. november 1892 fandt den sidste henrettelse sted i Danmark, hvis vi ser bort fra retsopgøret efter sidste verdenskrig. Henrettelsen fandt sted i Horsens Tugthus og blev fra fængslets vinduer overværet af et par hundrede medfanger.Personen, der blev henrettet hed Jens Nielsen, og han ville 13 dage senere være fyldt 30 år. Jens Nielsen nåede trods sin unge alder at opleve mange ting i Danmark og i udlandet, og fælles for hans oplevelser var, at de altid var forbundet med kriminalitet. Da denne kriminalitet samtidig blev grovere og grovere, skulle det gå galt til sidst, så den 8. november 1892 faldt øksen over Jens Nielsens nakke.