Bøger af Diverse forfattere

Mandag den 23. august 1999 klokken 12.20 blev ordenspolitiet i Hørsholm, via alarmcentralen 112, tilkaldt til et formodet selvmord, idet anmelderen havde fundet en tyrkisk kvinde hængt i en lejlighed i bebyggelsen Egedalsvænge i Kokkedal. Ud fra anmeldelsen fandtes der ikke noget mistænkeligt i sagen.Vagthavende i Hørsholm sendte en patrulje med to betjente ud til lejligheden.

Københavns kriminalpoliti, afdeling C – i daglig tale kaldet "Røveriafdelingen" har – som en af mange opgaver– at skabe et overblik over de københavnske røverier, der efterforskes af kriminalpolitiet på stationerne: Røverier mod forretninger, samt gaderøverier. Nogle af gerningsmændene har den frækhed at lave "grænseoverskridende" kriminalitet på tværs af kreds- og stationsgrænser, og hvis grovheden, antallet eller udbyttet når en vis størrelse, overtages efterforskningen af specialafdelingen. Problemet kan være – ud fra anmeldelserne – at konstatere med rimelig sikkerhed, at der er tale om samme røver!Sammenfald i fremgangsmåde er en del af vurderingen og ofte en bedre rettesnor end signalementet, ikke mindst fordi signalementer kan variere utroligt meget, hvad det efterfølgende også vil vise.

I sommeren 1979 overtrak en dengang 23-årig ung mand sin checkkonto oprettet i en sparekasse i Århus, og i forbindelse med den senere anholdelse nægtede han at udtale sig til politiet, hvilket formentlig var den direkte årsag til, at han blev fængslet. En utrolig kriminel karriere blev optrevlet, hvor det blandt andet viste sig, at han de forudgående tre år og seks måneder uden at have indtægter boede i tre forskellige huse og kørte i 14 forskellige biler, og hvor omkring 100 bedrageriforhold gav et samlet erstatningsforløb på mere end 1,2 millioner kroner.

Fredag den 18. december 1998 klokken 19.00, blev der i Københavns Lufthavn i Kastrup forøvet røveri mod en værditransport fra Post Danmark. Det samlede udbytte blev på 5.414.644 danske kroner.

Torsdag den 1. marts 2007 klokken godt 07.00 påbegyndte politiet rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. Adressen har siden slutningen af 1800-tallet været indbegrebet af aktivitet – først i mange år et af arbejderbevægelsens samlingspunkter og senere i nyere tid som base og ikke mindst symbol for aktivister – ikke kun i Danmark men i store dele af verden. Som en direkte følge af rydningen fulgte i mange dage de værste uroligheder op optøjer, der er set i nyere tid, og politiet blev stillet over for en ufattelig omfattende og hård indsats, ligesom såvel anklagemyndigheden og domstolene blev sat under langvarigt pres.

Denne sag viste, at selv små politikredse er i stand til ved hjælp af Rigspolitiets rejseafdeling og ved samarbejde med andre politikredse at løse selv massive problemer med rockere og de sager, der følger i kølvandet heraf. Blandt andet omfattende narkohandel, trusler, afpresninger, røverier, tyverier, og meget omfattende narkotikasmuglerier. En sag som viser, at en intensiv efterforskning og godt politiarbejde nytter i kampen mod rockere.

Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder. Mange af landets politifolk undgik dog heldigvis tyskernes anslag, og i denne artikel berettes om, hvordan nogle politifolk fra politikasernen i Aalborg klarede frisag og slap udenom tyskernes overfald den 19. september 1944.

Sagen blev meget hurtig døbt ‘‘Møllevangssagen‘‘ som sags- og efterforskningsoverskrift samt i store overskrifter i nyhedsmedierne.Anledning bar en påsat brand på Møllevangsskolen i Århus den 14. januar 2003 klokken 00.38, hvor en hel fløj på 1200 kvadratmeter til cirka 20 millioner kroner nedbrændte til grunden.Ud over Møllevangsskolen kom sagen til at omhandle mange andre grove forhold og også sager, der tidligere havde givet meget store overskrifter i medierne. Blandt andet meget groft hærværk i fire tilfælde mod flere hundrede gravsteder på to kirkegårde i Århus og i Hornslet. Desuden voldsomme drab på fire kaniner ved legepladsen ‘‘Børnenes jord‘‘. De samme gerningsmænd havde også påsat to brande i Adventkirken, en brand på Samsøgades Skole, en brand på Elise Smiths Skole, en brand på en landejendom i Hornslet og tre tilfælde af ildspåsættelse i biler.

Dette er en historie om, hvorledes et menneskes liv ændres, når skæbnen spiller sit grumme spil, så en tilsyneladende almindelig, rolig mand forvandles til en frygtindgydende Rambo.

Fremtiden så lys og lykkelig ud for den 20-årige kvindelige medicinstuderende – her Ina – da hun den 22. februar 1992 cirka kl. 19.00 forlod sit kollegieværelse i Vindegade i Odense for at besøge sin nye ven.Hun var i gang med sit ønskestudium og havde netop mødt sin nye ven. Hun ville gå den korte vej tværs over gårdspladsen til det uoplyste cykelskur for at hente sin cykel.På samme tidspunkt passerede en ensom og deprimeret und mand forbi på fortovet ud for kollegiet. Da han så den unge kvinde, fulgte han efter hende ind i cykelskuret, og få minutter senere var Ina brutalt og meningsløst berøvet sit liv.

Mandag formiddag den 3. oktober 1988 blev der på ‘‘Strøget‘‘ – gågaden i København – forøvet væbnet røveri mod pengetransport til bankafdeling, hvorved 3 mænd under anvendelse af vold mod 2 bankfunktionærer samt ved trussel med oversavet jagtgevær fik et udbytte på ca. 1,4 millioner kroner i kontanter – herunder udenlandsk valuta.Røveriet var forskellig fra andre, idet politiet grundet flere vidners henvendelser inden røveriet faktisk var på vej til gerningsstedet, men derudover måtte myndighederne gennem en langvarig procedure for at få udleveret den ene røver, som var flygtet til Sydamerika.

I årene 1995 og 1996 fremkom der i den danske presse af og til oplysninger om, at der forskellige steder i landet blev afholdt møder, hvor nye deltagere mod indbetaling af cirka kr. 18.000 kunne indmelde sig i en pyramideorganisation. Ved indmeldelsen opnåede de ret til at skaffe nye medlemmer, hvilket blev belønnet med en betaling fra organisationen. Organisationen stillede meget store indtjeningsmuligheder i udsigt. Disse pyramideorganisationer var kendt under navnene "Spring", "Wave" og "Titan" med flere.

Kulturforskelle og generationskløfter kan give anledning til mange problemer og misforståelser. Heldigvis går det dog sjældent så galt, som det gjorde i Odense sidst i juli 2005. Her bliver en 14-årig pige og hendes far holdt som gidsler af ni irakiske mænd i deres eget hjem i næsten et døgn. De ni irakiske mand mistænker pigens far for at have slået den ældste søn af den irakiske familie ihjel.

I fremadrettede efterforskninger sker det jævnligt, at den mistanke, sagen tager sit udgangspunkt i, afstedkommer oplysninger om helt anden kriminalitet.Den kendsgerning blev Midt- og Vestjyllands Politi hen over foråret og sommeren 2011 endnu en gang mindet kraftigt om, da en mistanke om, at en stor mængde kokain snarligt ville blive udsmuglet fra Danmark til Tyskland, resulterede i én af de største sager vedrørende berigelseskriminalitet, politikredsen har behandlet. Alle navne er fiktive.

Hvis en indvandrerkvinde finder en kæreste, som familien ikke ønsker, eller hun på anden måde rager uklar med kulturelle skikke, kan det være med livet som indsats. Hver eneste uge bliver i Danmark begået forbrydelser som trusler og vold på grund af religiøse normer eller æresbegreber. Det er stort set altid i forbindelse med en kvinde, for kvinden er nøglen til en ærbar familie. Denne artikel handler om æresdrabet på den 18-årige Ghazala Khan, der netop havde giftet sig med den 26-årige Emal Khan, som hendes familie ikke accepterede.

Måske var det for tidligt i livet for pigen Mette at flytte fra de trygge rammer og omgivelser hos mor og far, da hun i en tidligere alder forelskede sig i Per og flyttede sammen med ham. Hun var under alle omstændigheder ikke voksen nok til at føle nogen form for empati, og måske forsøgte hun at overtage Pers identitet og hele hans liv. Det blev på et tidspunkt Per for meget, og de gik fra hinanden. Mette var stadig forelsket i Per og ville gøre alt for at få ham tilbage, og dette "alt" medførte, at hun, nok mest i trods, fandt sig en anden udkåren, John.John viste sig umådelig glad for den blonde Mette og kastede al sin kærlighed på hende, overdængede hende med gaver, fine middage, dyre tatoveringer og med lovning om endnu mere, hvis bare hun blev hos ham.Kærligheden kan dog ikke købes for penge og heller ikke hos Mette, der i det skjulte havde kæmpet for at få sin udkårne tilbage. Og det lykkedes hende efter nogle måneder.Johns ugengældte kærlighed til Mette gik nu over i ondskabsfuldheder med først Mette, dernæst hendes familie og sidst, men ikke mindst, hendes udkårne Per, og det fik katastrofale følger.John blev af Per brutalt skudt ned på åben gade i nærheden af sit hjem i Dianalund, hvorefter Mette og Per stak af fra alt og alle og levede to dage på flugt fra politiet og efterlyst som fredløse over ganske land.Alle navne er fiktive.

Det var noget helt ubegribeligt, der skete om natten den 25. juni 1817, da der blev iværksat et forsøg på masseflugt fra det berygtede københavnske fængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.De fanger, der forberedte og forsøgte at gennemføre masseflugten, var ved tidligere lignende begivenheder blevet indprentet af fængslets ledelse, hvor lidt de havde at håbe på, og hvor hårdt de i givet kunne forvente at blive behandlet ved afsløring.Hvor hårdt, det gik til i datidens fængsler, og hvor hårdt fangerne blev afstraffet for deres desperate forsøg på masseflugten, berettes om i denne artikel.

Fingeraftryk betragtes som et fuldgyldigt bevis i straffesager, men sådan har det ikke altid været. Fra forstander Bugges erindringer har jeg sakset det efterfølgende, der beretter om nogle af de første fingeraftryksidentifikationer i Centralbureauet for identifikation (C.f.i.) og om Bugges oplevelser i forbindelse med det første fingeraftryk, der som det eneste bevis førte til domfældelse i Højesteret.

Dyreaktivisterne fortsætter deres angreb, men selv om de arbejder meget i det skjulte – nogle vil kalde det stærkt sekterisk – er det lykkedes at afdække en del af den danske struktur og stille aktivisterne til ansvar.Afsløringen bekræftede det internationale samarbejde, idet udlændinge også blev anholdt, da det igennem et stykke solidt efterforsknings- og overvågningsarbejde lykkedes at standse en gruppe aktivister en mørk nat i nærheden af to minkfarme og bogstaveligt tage dem med værktøjet i hånden, lige inden et større antal mink skulle slippes ud i naturen.

Fra den 18. til den 21. februar 2002 blev retten sat i den sydfranske by Draguignan, cirka 80 km nordvest for Nice i sagerne vedrørende seks røverier mod københavnske banker, Uni-bank (Nordea-bank), Amagerbanken og BG-bank. I forbindelse med røverierne blev udbyttet på cirka 14 millioner danske kroner. Disse røverier er omtalt i en artikel i Nordisk Kriminalreportage årgang 1999.Følgende stod tiltalt ved retten i Draguignan:Bruno Jambut, Philippe Robert, Boris Markovic, Simone Atlan.

Torsdag den 17. januar 1991 kl. 17.50 blev der forøvet et brutalt røveri mod Sydbank Sønderjylland i Hørup Hav ved Sønderborg.Røvene slap væk med et udbytte på 335.000 kroner. Den senere efterforskning førte til opklaring af en hel stribe forbrydelser – blandt andet endnu et røveri samt indbrud i et hjemmeværnsdepot, hvor der blev stjålet automatvåben, hvoraf flere aldrig er kommet til veje.

‘‘Ja, men så må vi jo klare resten!‘‘Med denne udtalelse på et møde den 24. februar 2000 på Regatta Pavillonen iværksatte daværende borgmester i Farum Kommune Peter Brixtofte den såkaldte overfaktureringsmodel, hvorefter forhøjelsen af prisen på en renovering af Stavnsholthallen i Farum skulle overføres til den professionelle sportsklub Ajax-Farum Håndbold A/S som sponsorat. Peter Brixtofte blev idømt to års ubetinget fængsel for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.

Fredag den 10. januar 1997 klokken 10.08 anmeldtes der via alarmcentralen i København, at der umiddelbart forinden var forøvet væbnet røveri mod en pengetransport fra Unibank i krydset Grækenlandsvej/Wibrandtsvej på Amager.Gerningsmændene havde kapret pengetransporten og under trussel med pistol beordret chaufføren på pengetransporten til at følge efter en rød Daihatsu ad Grækenlandsvej, hvor pengetransporten blev bragt til standsning.Chaufføren blev her beordret ud af pengetransporten, hvorefter gerningsmændene kørte videre med pengetransporten og efterlod chaufføren på Grækenlandsvej.

For at forstærke indsatsen mod narkotika på gadeplan blev der i 1990 af Københavns politi udarbejdet en ‘‘Narkotikastrategi 90‘‘, hvori det blev fastlagt at der skulle ske en forøget indsats mod narkotikamiljøer i byen. Denne indsats skulle først og fremmest omfatte det indre Vesterbro ved Københavns Hovedbanegård, idet det navnlig i kvarteret omkring Halmtorvet var særlig belastet af narkohandel på gadeplan, narkomisbrugere, kriminalitet, gadeprostitution, gadedrikkeri og anden uorden.Disse forhold medførte store ulemper for beboere, forretningsdrivende, turister og andre, der opholdt sig i området.Indsatsen, der både omfattede uniformeret og civilt politi fra alle politistationer og mange afdelinger i Københavns politi, blev påbegyndt mandag den 20. august 1990. Det blev besluttet, at indsatsen skulle vare i så lang tid, det tog at oprette ordnede forhold i området. Under indsatsen blev denne løbende evalueret og justeret for at kunne målrette indsatsen mod de grupper, lokaliteter og kriminalitetsformer, der her og nu skabte problemer i området. I det følgende gives en beskrivelse af Københavns politis indsats på Vesterbro.

At være chauffør af en hyrevogn er et samfundsmæssigt vigtigt job, der ikke mindst i aften og i nattetimerne, hvor andre transportmidler kan være ophørt med at kunne benyttes, er et meget benyttet og til tider uundværligt transportmiddel. Desværre har det vist sig, at ikke alle personer, der benytter hyrevognene, har forståelse for at vise respekt for de personer, der sørger for, at vi kan blive transporteret sikkert til et bestemmelsessted. De vælger i stedet for at genere chaufførerne med ukvemsord og til tider med vold. Den 25-årige taxachauffør Poul Otto Hansen fra Faksebilernes Taxa blev ikke kun udsat for et røveri, han blev efterfølgende på en kynisk og rå måde dræbt en sen søndag aften.

Det er politiets erfaring, at man aldrig får det fulde og sande billede af, hvad der er foregået mellem de sammensvorne i en narkotikaforbrydelse, som har handlet om store penge om som har været nøje organiseret, og slet ikke hvis personer i rockermiljøet står bag. De involveredes forklaringer til politiet er aldrig samstemmende og meget ofte vælger de fleste tavsheden frem for risikoen for repressalier. Tilbage står de beviser og indicer, som politiet kan fremskaffe på baggrund af skygninger og observationer samt aflytning af de mistænktes telefoner. Men også de er meget vanskeligt at bygge en sag på, for oftest er det slet ikke de reelle bagmænd, som viser deres ansigt på gaden, og når de ikke snakker i kodesprog over mobiltelefon, så mødes de for at træffe aftaler under åben himmel uden mulighed for politiet at lytte med.

Mandag den 25. januar 1999 kort efter klokken 9 om morgenen ankom en pengetransport fra firmaet Dansikring til det store Bilka Varehus i forstaden Tilst lidt vest for Århus. Bilen parkerede cirka 25 meter fra forretningens indgang Vest.De to uniformerede vagter blev siddende i den pansrede transportbil og ventede på, at varehusets servicevagt skulle komme ud til dem. Da han ankom, gik de alle tre ind i varehuset, idet de medbragte en pallevogn med de byttepenge, som forretningen skulle bruge i løbet af dagen. Byttepenge til så stor en forretning er en omfattende sag. Denne dag blev således leveret 275.000 kroner i 50 og 100 kronesedler samt 228 kilo mønter.

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning. Andre gav udtryk for, at der straks må sættes ind over for disse besættelser, og at det må være politiledelsens opgave at beslutte med hvilke hjælpemidler den bedst muligt og med den mindste indsats og risiko kan klare den enkelte opgave. I det følgende skal jeg beskrive nogle situationer, der viser vanskelighederne ved at træffe "den rigtige" beslutning i forbindelse med anvendelse af magtmidler.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Den 27. december 2007 klokken 08.08 blev der forøvet et groft planlagt tyveri fra Danske Banks fordelingscentral beliggende Edwin Rahrs Vej 40, Brabrand ved Århus. Ved tyveriet blev der stjålet 26,3 millioner kroner i dansk valuta og 400.000 kroner i udenlandsk valuta blandt andet thailandske Baht. Der var tale om det andet største udbytte ved et tyveri i Danmark, og det er politiets opfattelse, at tyveriet var nøje planlagt og meget professionelt udført.