Bøger af Dorothea Petersen

To unge homoseksuelle mænd, Mohammad og Hanif, flygter fra Pakistan til Danmark, som de har hørt er et land, hvor homoseksuelle par kan leve uden frygt for forfølgelse eller afstraffelse. Hurtigt går det dog op for dem, at Danmark ikke er det slaraffenland, de drømte om at komme til, da de forlod Pakistan, for også her i landet bliver de udsat for chikanerier og overfald. Få dage efter et groft voldeligt overfald på de to mænd møder Mohammad tilfældigt den midaldrende kvinde Heike. Han er vred og forbitret over parrets situation, røver hendes taske og stikker af. Efter at have talt med kæresten fortryder han røveriet, kontakter Heike, afleverer tasken og giver hende en undskyldning. Heike og Mohammad mødes flere gange, taler sammen. Fjendskab udvikler sig til varmt venskab, og det går op for dem, at de begge har dybe erfaringer med at føle sig fremmede i Danmark. Uddrag af bogen Hvinende cykelbremser. Hun hørte en cyklist bremse hårdt op lige bag sig, blev stående og så sig forskrækket og irriteret tilbage. En yngre mand sprang lynhurtigt af cyklen, greb rygsækken ud af hendes cykelkurv, kastede den over skulderen. Hun nåede at gribe fat i tyvens bagagebærer, da han rejste cyklen, men han slog hårdt ud efter hendes hånd. Hun måtte slippe grebet og så ham spurte af sted i vild fart i retning mod Nørrebrogade. – Stands, din forbandede skurk. Rasende smed hun cyklen på skråningen, løb efter ham, råbte, bandede, og truede med alverdens ulykker. Røveren hørte hende næppe mere, nu var han allerede langt borte. Han var omhyllet af en mørkegrå støvsky, kun et uklart omrids anedes forude. Om forfatteren Dorothea Petersen (f. 1944 i Sydslesvig) er uddannet cand.scient. Tidligere udgivelser: 2001: Medforfatter til Mit barn døde. 2012: Parallelle verdener – at finde et ståsted imellem to kulturer, en erindringsroman om opvæksten i efterkrigsårene i Sydslesvig. 2014: Havets rytter, en historisk roman om stormfloden ”Grote Mandränke”, der i 1362 sønderrev vadehavsøen Strand.

Beboerne i byen Rungholt på den nordfrisiske ø Strand lever et syndigt og gudløst liv. En mørkklædt rytter opsøger øens præst i kirken og varsler, at en voldsom stormflod endnu samme nat vil sønderrive Strand og udslette Rungholt. Han opfordrer præsten til øjeblikkeligt at forlade øen og bringe sig i sikkerhed på fastlandet. Få timer senere hærges Strand af Grote Mandränke, og flere tusinde mennesker omkommer.Omkring 600 år senere dukker rytteren op igen. Mennesker, der møder ham er skræmte. Hvem er han? Hvad vil han? Eller er han blot et sansebedrag?Havets rytter er inspireret af virkelige hændelser ved Vadehavet. Uddrag af bogen: Omkring hundrede skridt fra fastlandet stormede en mørkklædt skikkelse på en grå skimmel lydløst forbi ham. Hauke mærkede rytterens flagrende kappe strejfe sin skulder. Rytteren så sig et kort øjeblik tilbage, fjernede en flis af hætten fra panden, og deres øjne mødtes. Hauke så ind i et par brændende øjne i et blegt, gråskægget ansigt. Han genkendte rytteren, der havde opsøgt ham i kirken. ”Vent på mig, fremmede. Hvad er det, du vil mig? Hvem sendte dig til Rungholt? Fortæl mig, hvem du er.” Han fulgte efter rytteren, der i vild fart fortsatte ind mod land og red over diget uden at reagere på Haukes mange tilråb. Hauke så rytter og hest forsvinde bag diget. Om forfatteren: DOROTHEA PETERSEN er født i 1944 i Sydslesvig og uddannet cand. scient. I 2001 var hun medforfatter til Mit Barn Døde. I 2010 modtog hun en særlig pris i konkurrencen Det fortællende Europa for fortællingen At finde et sprog. I 2012 udkom hendes erindringsbog Parallelle verdener – at finde et ståsted imellem to kulturer.

En sommermorgen i 1948 på Flensborg Banegård. En flok små børn fra dansksindede, tyske familier i trange kår venter på at blive sendt på ferieophold i Danmark. Fireårige Dorothea sendes til Brande, hvor hun skal bo hos en fremmed familie, hvis danske sprog hun ikke forstår. Det første møde med Danmark er overvældende. Hun nægter at tale med nogen og vil bare hjem til sin egen familie igen. Men hendes omsorgsfulde og tålmodige plejeforældre giver ikke op. De vækker hendes interesse i at lede efter danske ord, og hun finder sproget. Det bliver til flere årlige sommerophold i Danmark. En oplevelse af at færdes i to parallelle verdener med mange kulturforskelle mellem dansk og tysk gør hende splittet. I hvilken verden hører hun til? Uddrag af bogen: Mon min far hentede mig på banegården? Havde nogen mon underrettet ham om, at jeg vendte hjem i dag? Det ville blive svært at skulle finde vejen hjem selv. Jeg var noget bekymret over situationen. På Flensborg Banegård var der et mylder af mennesker, der tog imod os. Langt borte fik jeg øje på min far. Min høje, ranglede far ragede op som et fyrtårn over menneskemængden. Bekymringen blev afløst af stor glæde. ”Her er jeg, Vati.” Jeg råbte efter ham. Han havde allerede set mig og hørt mig. ”Moin Thea.” Han løftede mig op i sine arme og gav mig et kram. Jeg trak skyggen af hans hat ned over hans ører og gemte mit hoved under hans jakke. Jeg ville aldrig slippe ham igen. Om forfatteren: Dorothea Petersen, født i 1944 i Sydslesvig og uddannet cand.scient. I 2001 var hun medforfatter til Mit barn døde. I 2010 modtog hun en særlig pris i konkurrencen Det fortællende Europa for fortællingen ”At finde et sprog”.