Bøger af Dorte Kousholt

Kvalitative analyseprocesser giver konkret indblik i, hvordan du kan analysere empirisk materiale. Bogen starter der, hvor mange metodebøger stopper: Når du har dit empiriske materiale i hus, hvad gør du så? Analysearbejdet er helt centralt for kvalitativ forskning – det er gennem analyserne, at resultaterne fremkommer. Alligevel er det ofte ret dunkelt, hvordan analysen egentlig er foretaget. Denne bog sætter spot på selve analyseprocessen, de analytiske greb, som er anvendt, og hvordan teoretisk begrebsarbejde har guidet analysen undervejs. På den måde inviterer bogen læseren ind i forskerens værksted og retter fokus på selve analyseprocessen med dens kringlede proces, trin og vildveje, tilrettelæggelse og strategier.Bogen er inddelt i hermeneutiske, poststrukturalistiske og dialektiske analyseperspektiver. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at det teoretiske afsæt ikke på nogen entydig måde giver én bestemt analysemetode. Derfor præsenterer bogen forskellige analysetilgange under hver af de tre overskrifter og viser, hvordan man på forskellige måder kan arbejde sig igennem den analytiske proces. Forfatterne tilbyder desuden anvisninger i form af modeller, analytikker og spørgsmål, som man kan lade sig inspirere af, når man skal planlægge og gennemføre sine egne analyser.Kvalitative analyseprocesser henvender sig primært til studerende, der skal analysere kvalitativt empirisk materiale som led i en lang eller mellemlang videregående uddannelse eller et ph.d.-forløb. Den er især anvendelig indenfor det pædagogisk-psykologiske felt og beslægtede områder. De beskrevne analyseprocesser har dog samme relevans udover disse felter, og bogen kan derfor anvendes af alle, som ønsker at blive klædt bedre på til at gennemføre teoretisk informerede kvalitative analyser.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen.Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide?Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

Børn i dag lever deres liv på tværs af institution og hjem - og det har betydning for børns udvikling og børnefamiliernes hverdag. Denne bog tager afsæt i spørgsmål om hvordan børnenes sammensatte hverdagsliv har betydning for familiens liv og hvordan familiens liv har betydning for børnenes hverdag i børnehaven.Gennem eksempler fra seks børn liv, giver bogen et konkret indblik i aktuelle problemstillinger og dilemmaer i børns og familiers hverdag på tværs af børnehave og hjem.Den moderne familie får i høj grad sin betydning i relation til børns og forældres liv andre steder. Vi kan ikke forstå eller udforske familien som en isoleret enhed, men må se den som en del af børns og forældres samlede hverdag. Bogen viser, hvordan børnenes fællesskaber i børnehaven har betydning i forhold til børnenes muligheder for at skabe sammenhæng i deres liv. Gennem forældrenes fortællinger får vi indblik i, hvordan børnenes sociale liv i børnehaven har betydning for forældrenes muligheder og familiens hverdag.Børnefællesskaber og familieliv henvender sig til professionelle, der arbejder med børn og familier, og til studerende inden for pædagogik og psykologis på mellemlange og videregående uddannelser.

Der har altid været konflikter i og om skolen. Nogle børn bliver udpeget som problematiske eller særlige, andre har store personlige vanskeligheder i skolen. Men konflikterne bliver sjældent inddraget i de psykologiske undersøgelser af børnenes problemer, selvom de både kan dominere skolens sociale samspil og skjules i måden, vi taler om skolevanskeligheder på. Bogens sigte er at skabe forståelse for disse omstændigheder og undersøge vanskeligheder i børns skoleliv på måder, der ikke blot udpeger problematiske parter. Vi må i stedet knytte vanskelighederne til historiske udfordringer og modsætninger i det at skabe skole – og forsøge at løse dem. Bogen bygger på et forskningsprojekt i konflikter og skolens hverdagsliv set fra børns, forældres, læreres, pædagogers, skolelederes og samarbejdspartneres perspektiv. Bogen diskuterer og lægger op til en ny forståelse af konflikter i skolen og af, hvordan vi skal prøve at løse dem. Konflikter om børns skoleliv rummer bidrag af : Charlotte Højholt, professor i psykologi, Roskilde Universitet Dorte Kousholt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Ida Schwartz, cand.psych., ph.d. og leder af forskningsprogrammet "Inklusion og hverdagsliv" ved UC Lillebælt. Lærke Testmann, pædagog, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, ph.d.-studerende ved DPU og adjunkt på Professionshøjskolen København. Maja Røn Larsen, cand.mag. i psykologi og socialvidenskab, lektor på Roskilde Universitet. Pernille Juhl, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, ph.d. og adjunkt på Roskilde Universitet. Peter Busch-Jensen, cand.mag. i psykologi og kommunikation, lektor på Roskilde Universitet. Tilde Mardahl-Hansen, cand.comm. i psykologi og performancedesign, ekstern lektor ved Roskilde Universitet og adjunkt ved UC Lillebælt.

Fritidspædagogikken er under forandring. Forbindelserne mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel debatteres – hvordan kan disse dele organiseres, integreres og prioriteres?Denne bog sætter fokus på de særlige fritidspædagogiske bidrag til børnelivet. Den ser nærmere på den pædagogiske faglighed i forhold til at understøtte og tilrettelægge betingelser for børns fælles hverdagsliv, læring og udvikling. Pædagogers viden og måder at arbejde med børns fællesskaber bliver her et centralt omdrejningspunkt.Bogen tilbyder et praksisnært blik på pædagogers profession og måder at arbejde professionelt med muligheder for børns samspil.Centrale temaer i bogen er:- Den fritidspædagogiske faglighed – aktiviteter og fællesskaber- Fritidspædagogik og inklusion- Forældresamarbejde og forældreperspektiver på fritidspædagogikken- Det tværfaglige samarbejde i skolen – betingelser, muligheder og dilemmaer- Betydninger for udvikling af den fritidspædagogiske praksisBogen henvender sig til pædagoger i fritidstilbud og skole samt til studerende på pædagoguddannelsen.

Fritidspædagogik og børneliv handler om børns livsbetingelser i SFO og fritidshjem. Bogens kapitler er skrevet af en række af landets førende forskere på området og omhandler emner som børns liv og læring på tværs af institutioner, inklusion, organisering i SFO’en, betydningen af børns venskaber, pædagogfaglighed, fritidsbegrebet samt samarbejdet mellem skole og SFO.Bogen er redigeret af Pernille Hviid (cand.psych. og ph.d., lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet) og Charlotte Højholt(cand.psych. og ph.d., lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC).

Sundhedspædagogik i sundhedsfremme kan også anvendes på diplom-, master- og kandidatuddannelser inden for pædagogik og sundhedsvidenskab.Bogen diskuterer udvalgte kernebegreber og synsvinkler i sundhedspædagogikken, som har essentiel betydning for sundhedsfremmende interventioner og aktiviteter, hvor målet er at opbygge ressourcer og skabe sundhed og trivsel for forskellige målgrupper. Den giver således det teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.Kritisk sundhedspædagogik er en nøglefaktor i arbejdet med sundhedsfremme. Den kritiske sundhedspædagogik tager sit udgangspunkt i et positivt og holistisk sundhedsbegreb og refererer til social og individuel empowerment og udvikling af handlekompetence gennem dialog mellem sundhedsprofessionelle og borgere situeret i en specifik kontekst.Når man arbejde med sundhedsfremme navigeres mellem to komplekse felter: det pædagogiske felt og det sundhedsfaglige felt, som har forskellige målsætninger, metoder og evalueringsmodeller, som gør det vanskeligt at svare på de centrale spørgsmål, som praktikerne stilles over for i deres hverdag, fx: ”Hvad er den bedste måde at forbedre sundheden på?”, ”Hvordan involveres brugerne i sundhedsfremme?” eller ”Hvordan skabes der viden om, hvad der virker?”Meningen med denne bog er ikke at give entydige svar på disse og lignende spørgsmål, men forfatterne inviterer læserne til refleksion på baggrund af det teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedspædagogik og sundhedsfremme, som bogen præsenterer.

Lærere lærer hver dag. Sammen med elever, forældre og skolens øvrige parter udvikler lærere viden gennem involvering i et væld af problemer og muligheder i skolen. Fx gennem at udforske problemer fra forskellige perspektiver og kritisk at udfordre eksisterende problemforståelser. Bogen tilbyder begrebet ”lærerens udforskende faglighed” som en måde at tale om, hvordan lærere kan udvikle deltagelsesmuligheder for børn i skolen i samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige parter.Gennem 11 kapitler udfoldes pædagogisk-psykologiske perspektiver på centrale lærerfaglige opgaver og problemstillinger - herunder læreres arbejde med fællesskaber, relationer, motivation, læring, emotioner, evaluering, differentiering, samarbejde og trivsel. Bogens ærinde er at invitere lærere og lærerstuderende til kritisk refleksion, diskussion og udforskning.Læreren som udforskende praktiker er en grundbog for lærerstuderende til faget pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik samt til brug på videreuddannelsesforløb med fokus på inklusion og fælleskabende skolepraksis.

Fritidspædagogikken er under forandring. Grænserne mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel opblødes, ligesom det debatteres, hvordan disse dele skal organiseres, integreres og prioriteres.Denne bog sætter fokus på de særlige fritidspædagogiske bidrag til børnelivet. Den ser nærmere på den pædagogiske faglighed i forhold til at understøtte og tilrettelægge betingelser for børns fælles hverdagsliv, læring og udvikling. Og her bliver pædagogers viden og måder at arbejde med børns fællesskaber et centralt omdrejningspunkt. Bogen tilbyder et praksisnært blik på pædagogers profession og måder at arbejde professionelt med muligheder for børns samspil. Centrale temaer i bogen er:Den fritidspædagogiske faglighed - aktiviteter og fællesskaberFritidspædagogik og inklusionForældresamarbejde og forældreperspektiver på fritidspædagogikkenDet tværfaglige samarbejde i skolen - betingelser, muligheder og dilemmaerBetydninger for udvikling af den fritidspædagogiske praksisBogen henvender sig til pædagoger i fritidstilbud og skole samt til studerende på pædagoguddannelsen.

Hvorfor og hvordan har børn brug for, at deres forældre og deres professionelle voksne finder sammen? Hvad betyder forholdet mellem de voksne for børnene og deres relationer? På baggrund af interview og døgnobservationer følges børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og familieliv med fokus på relationerne mellem børnenes voksne. Forfatterne leverer både teoretisk baggrund og praktiske ideer til at organisere forskning, samarbejde, børnefællesskaber og udviklingsprojekter.Bogen bygger på forskning udført i fællesskab mellem pædagoger, psykologer og forskere inden for psykologi, socialvidenskab og pædagogik