Bøger af Dorte Saiz Marquina-Jongberg

Da Dorte Saiz Marquina-Jongberg som 38-årig blev mor for anden gang, blev hun også erklæret uhelbredelig syg af kræft. Midt i glæden over det nye liv, hvor Dorte sammen med sin kæreste, Sisse, skulle tage hul på tilværelsen som familie, slog kræften ned.Sygdommen var så fremskreden, at den ikke kunne stoppes. Lægerne gav Dorte få måneder at leve i og indledte en kemobehandling, som resten af hendes liv skulle mindske generne.Få uger efter den barske besked fra lægerne, begyndte Dorte at skrive om sin sygdom på Facebook. Det begyndte med en kortfattet besked, hvor hun fortalte, at hun var alvorligt syg. Siden fortsatte Dorte med at opdatere på Facebook om sin hverdag, om livet med lille Pil, sin søn, Noah, om behandlinger og undersøgelser. Hun delte billeder af sig selv, sine børn, sin elskede Sisse og udsigten fra en hospitalsseng.Dortes statusopdateringer var fulde af ærlighed. Med livsklogskab, ærlighed, livsmod og hu­mor fortalte hun hudløst om livet med en dødsdom hængende over hovedet. Om at være kræftpatient i en nybagt familie, hvor alting skulle til at begynde. Men nu så ud til at slutte alt for tidligt.Og Dorte fik følgere. Nære venner, gamle bekendte, og mennesker, hun aldrig havde mødt, begyndte at følge hendes Facebookprofil og fulgte med i opture og nedture, fanget af hen­des gribende beskrivelser af livet som terminal kræftpatient. Dag for dag hang de på og håbede sammen med Dorte på en ny dag, på nye minder, på mere kærlighed og flere solskinstimer.Månederne gik, og Dorte levede videre, på trods af lægernes dystre spådom. Hun kaldte sig selv for en heldig kartoffel, når hun postede fotos af sin familie. Midt i al smerten smilede hun ud til Facebookvennerne på en selfie sammen med Pil, Sisse og Noah, og der strømmede håb ud gennem hendes ord.Som hendes sygdom skred frem, blev opdateringerne mere og mere rystende. Samtidig formåede hun stadig at stå stærkt i det, der var så svært. Til det sidste inspirerede og løftede hun sine følgere, mens hun gik igennem det værst tænkelige, det, som vi alle frygter.Seks dage, inden Dorte dør, skriver hun en besked til journalist Janne Mulvad om, at hun frit må bruge Dortes tekster fra hendes Face­bookopslag.Janne og Dorte havde en fælles veninde, og Janne havde fulgt Dortes sygdomsperiode gennem opslagene på Facebook.Et års tid inden havde Janne skrevet til Dorte og opfordret hende til at udgive nogle af de fine ting, hun skrev. Dengang havde Dorte takket nej, men nu kunne Dorte godt se, at det var sidste chance for, at hun skulle kunne komme til at skrive og udgive, som hun længe havde drømt om.Janne returnerede Dortes besked med et “tak for tilliden”, og gik, sam­men med Dortes ægtefælle, Sisse, i gang med at skrive den bog, du nu sidder med i hænderne.Janne Mulvad er uddannet journalist fra Roskilde Universitet i 2005 og arbejder på Frederiksborg Amts Avis i Hillerød. Janne har to børn.Sisse Marquina-Jongberg var gift med Dorte, som hun har datteren, Pil, sammen med. Sisse har en Phd-grad i fødevarevidenskab fra 2012 og arbejder i Novo Nordisk Fonden.