Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Dorthe Kvist

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dorthe Kvist
    208,95 kr.

    Dorthe Kvist er havedesigner, blogger, TV-vært i TV2 ”Årets dejligste have”, ”En have i gave”, ”Vores haver vores vej” m.fl. Haveekspert i Go’morgen Danmark, skribent og stylist i diverse magasiner og aviser bl.a. ”Kvistens Haveskole” i BT, foredragsholder, forfatter m.m.Denne bog handler om, hvordan din have bliver lige så hyggelig, eventyrlig og brugbar som du drømmer om. Dorthe Kvist giver råd, så du kan skabe din egen fantastiske have med dens egne lokkende oplevelser og mysterier. Bogen gør det nemmere at vælge havestil og indretning. Haveglæden har blomstret i mange år, og haven er nu ligeså vigtig for os som vores bolig, og den skal selvfølgelig være præcis lige så lækker og afspejle vores personlige stil. Haven vil vi bruge til det hele. Vi vil spise og tage bad derude, slappe af, lave yoga, arbejde, være sammen og dyrke vores egen mad. Haven er også et sted, hvor der er mulighed for at tage en digital detox. Det er her, vi lader op og gearer ned, og hvor vi kommer i kontakt med naturen igen. Måske fordi mange af os lever foran en skærm, og fordi vores verden bliver mere og mere digitaliseret, bliver vi langsomt mere fremmedgjorte over for naturen. Vi har brug for haven, naturen og jordkontakt, og derfor ønsker vi os meget mere af vores uderum.”Når jeg tegner haver for folk, er et af de ønsker som med garanti er på listen hver eneste gang, et ønske om at få skabt hyggelige rum i haven. Rum til spisning, afslapning, meditation, rum til sport, rum til at gemme sig i, til at geare ned og lade op i. Rum til grøntsager, til yndlingsblomsterne eller rum til at invitere gæster i. Ønskerne er mange og listerne lange, men mange finder det vanskeligt at komme i gang. Med denne bog får du masser af gode råd til, hvordan du griber det an”.

  • - Idéer til udsmykning med tørrede blomster
    af Dorthe Kvist
    206,95 kr.

    Hvad er perfection? Og på hvilket stadie er en blomst allersmukkest? Ligesom i den smukke natur, er alt ikke på sit højeste hele tiden, forfald er en del af den naturlige cyklus, og skønhed findes i alle stadier. Arbejdet med tørrede blomster er en måde at hylde naturens skønhed og forfald.Med denne bog om tørrede blomster vil vi vise, at blomster også har et liv efter døden. Som en forlængelse af den bæredygtige tankegang kan man også recycle blomster. Tørrede blomster er en måde at spare på resurserne, at genbruge, og at gøre op med ”brug og smid væk kulturen”.Bogen gennemgår tips til, hvilke blomster der kan tørres, hvor de kommer fra i naturen, haven, eller fra fremmede lande, hvor meget man må samle i naturen samt metoder til at tørre og gemme dem. Her er også masser af inspiration til, hvad man stiller op med blomsterne i dekorationer, kranse, terrarier, buketter og kunstneriske installationer, alle med DIY-vejledninger.Tørrede blomster kan være både dramatiske, elegante, mystiske og ikke mindst smukke og i særdeleshed poetiske.Dorthe Kvist er selvstændig havedesigner, stylist, blogger, forfatter og ejer af Meltdesignstudio. Hun er kendt fra flere TVprogrammer på tv2 fri og Go´morgen Danmark, er forfatter til bøgerne ”Bliv ven med din have” og ”Byhaven, kål, kartofler og kærlighed” samt ”Sådan skaber du RUM i din have”. Udover at designe og indrette uderum for private, boligforeninger og firmaer, holder hun foredrag, workshops, udvikler haveprodukter og skriver i diverse medier, alt sammen om have og uderum.

  • af Dorthe Kvist
    94,95 kr.

    Dorthe Kvist er vokset op i en familie, hvor alle var haveentusiaster, og hvor man sjældent besøgte hinanden uden at have en stikling med i håndtasken. Den erfaring og viden kom hende til gavn, da hun sammen med sin mand købte en gammel villa og gik i gang med at gøre haven til et dejligt uderum. I dag har hun specialiseret sig i at rådgive andre om alt fra indretning til dyrkning af haven.BLIV VEN MED DIN HAVE er skrevet til mennesker, der ligesom Dorthe selv har prøvet at stå med ønsket om en dejlig have, som kan passes samtidig med små børn og travle karrierer. Hun ved præcis, hvad det er, man har behov for at vide og forklarer det på en letforståelig og uhøjtidelig måde. Samtidig giver hun inspiration og opmuntring, så også du kan komme i gang med at føre dine havedrømme ud i livet. BLIV VEN MED DIN HAVE er inddelt i seks kapitler med overskrifterne: Den spiselige have, Den blomstrende have, Den sjove have, Slapperhaven, Den lille have og Design din egen have. Du får viden om alt fra frugttræer, bærbuske, køkkenhave og staudebede til gør det selv-projekter som fx en bænk af pindebrænde. Til børnefamilierne er der gode råd om hemmelige gemmesteder, legehuse og ild og vand i haven. Og til byboerne er der tips til urtehaven på 5. sal, æblelunden i baggården og blomsterfesten på tagterrassen. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Dorthe Kvist
    94,95 kr.

    Flere og flere vælger at flytte til byen. Samtidig vælter en bølge af interesse for havebrug, selvforsyning og økologi hen over os, og bølgen omfatter også byboerne. Heldigvis er der uanede muligheder for at udfolde sin haveglæde, også selvom man bor på tredje sal til venstre. BYHAVEN er en manual til dig, der ikke har en have i traditionel forstand, men en altan, tagterrasse, baggård eller et andet lille uderum og gerne vil i gang med frugter, grøntsager, urter og blomster i krukker, kasser og højbede. Det er en bog fuld af inspiration og praktiske råd om, hvordan man som byrotte også kan være bonderøv.Havedyrkning skal ikke længere være forbeholdt landmænd og villaejere. Det er tid til bærbuske i parkerne, kartofler i baggårdene, salat i tagrenderne, urter på altanerne, morgenfruer i rabatterne og kaglende høns på taget af cykelskurene.E-bogen egner sig kun til læsning på via iBooks, Kobo Books eller Readium udvidelsen til Chrome.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.