Bøger af Ebba Møller

Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj. Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle". Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. I denne bog bevæger vi os fra 1870 helt frem til 1945. Estelle og Jens Christian fra Olegården planlægger bryllup, men må igennem mange besværligheder inden det lykkes. Blandt andet giver Jens Christians gamle fjende, gårdejer Engeman, dem mange vanskeligheder. En ny familie med seks børn kommer til sognet, og fattige, som de er, indlogeres de på sognets fattighus. Familien er vellidt af alle bortset fra Engeman, der også her spiller en fjendtlig rolle. Men heldigvis er der besindige mænd i sognet, der tager vare om familien. For den ældste pige, Juanita, arter det sig godt: som barn besøger hun England sammen med sin nye familie, og efter hjemkomsten får den begavede pige mulighed for at studere. Hun bliver dermed en af de første piger i landet, der får en studentereksamen og mulighed for at studere på universitetet. Senere fortsætter de store oplevelser: Juanita besøger Indien sammen med sine forældre, og opnår derefter mulighed for at opholde sig hos en fyrstelig familie i Zarens Rusland. Her er det lige ved at gå galt for den unge pige, der slet ikke er vant til hoffets stive og forældede former. Og der fødes børn i Bolthøj i disse år. Både ritmesteren og Marinus Hønsepasser har fjorten børnebørn, men så fører en af dem pludselig ... Bogen er femte bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken drejer sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Vi er i 1870 til begyndelsen af 1900. Henrijette og Elo bliver viet i Bolthøj kirke, fulgt af bryllupsfest med alle de gamle traditioner. Og bedstefars tale til brudeparret huskes stadig. På Rønnegården, en af sognets bedste gårde, sker der to dødsfald, som berører hele familien. Gårdejer Røn bliver næsten sindsyg af sorg, og reagerer med vrede mod alle - især går hans voldsomme temperament ud over den 10 årige søn, Anders, der for en tid må sendes hjemmefra. Købmandsparret lader sig presse af deres fætter til at modtage dennes hustru som feriegæst, mens manden er på forretningsrejse. Gæsten er båden hoven og vigtig, men daglig omgang med fynboer får hende næsten til at blive ordentlig - og det sidste hak klarer en voldsom snestorm. I den samme snestorm får Agnes og Lyla held til at redde fire unge mennesker fra at omkomme. De to piger fra gruppen er fra en fynsk herregård. Deres far blev for et år siden gift med den unge guvernante Rhita, der var flygtet fra København efter at hun var involveret i en stor skandale: Ganske kort før sit bryllup meldelte hendes kæreste, at deres forlovelse var ophørt, og forlod derefter landet sammen med den mand, der gik for at være hans bror, men som var hans kæreste. Og hele det københavnske borgerskab snakkede om dette forhold, som var helt ukendt på det tidspunkt - ihvertfald officielt ... Bogen er fjerde bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. - oOo - Bolthøj-krøniken udspiller sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er 1860 til 1900. De to københavnske overklassepiger, Agnes og Lyla forelsker sig under et besøg i Bolthøj i de to håndværkerlærlinge ude fra Mosen. Pigerne vil lære at blive dygtige håndværker-koner og tager derfor plads på en herregård som husholdningselever. De får held til at opklare et ondskabsfuldt spøgeri, og siden indblandes i et kidnapnings-drama, hvor ritmester Uffe von Bolt heldigvis kommer dem til hjælp. De to veninder, Flora og Henrijette får lagt deres fremtid i mere faste rammer. For begge betyder det spændende ophold i udlandet og nye udfordringer. Ritmester-parret bortgifter deres fire ældste døtre på en og samme dag, mens Flora kommer i pension i Dredsden. Flora kan dog ikke klare alle de stive regler, som skolen har, så ritmesteren må afsted efter hende. Henrijette ansættes i et stort modehus og kommer til Paris og siden København. Ved et ubehageligt møde træffer hun sin biologiske bedstemor - men hun møder også bedre mennesker: Absalon, en gæv fynbo, endda fra Bolthøj. Og Elo, som hun bliver kæreste med. Bogen er tredje bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er nu 1840 til 1900. Ritmester Uffe von Bolt er flyttet ind på Bolthøj Gods, sammen med fru Ninet og deres efterhånden fem døtre. Ritmesteren er en venlig og velmenende mand, men har et kolerisk temperament som ind imellem slår gnister. Så skal både skyldige som uskyldige dukke sig! Ude i Mosen bor hønsepasser Marinus Jensen sammen med sin kone Anna og deres fem sønner. Ved et mærkeligt tilfælde kommer efternøleren, den lille Henrijette, til. Og som tiden går, bliver hun veninde med ritmesterens yngste datter Flora. Det er en urolig tid med mange forbryderbander på landevejene. Den teologi-studerende Adam fra Bolthøj bliver overfaldet på vej til Fredericia, og kommer ikke til at deltage i krigen 1864. Bolthøj sogn går heller ikke fri, og der sker mange uhyggelige ting, da store Enock og hans bande kommer til egnen. Bogen er andet bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Det er tiden for den store landbrugsreform. Mange familier bliver tvunget til at bryde op fra det trygge landsbyliv for at bosætte sig langt ude på marken, og ganske vist får de nu egen jord og gård, men de mister det tætte nabo og familieliv. Det er ensomt at bo i de nye udflyttergårde, og ikke ret mange familier har endnu haft råd til at anskaffe sig en hest. Ved en tilfældighed bliver Marie Gadekær et bindeled mellem de mange udflytterfamilier og samtidig et bindeled til landsbyen. Marie går på landevejene hver eneste dag, hun besøger hver familie en gang om måneden. Hun går med mange nyheder, men hun går aldrig med sladder; for Marie kan noget, som kun ganske få kan: hun kan læse, og hvert sted læser hun sine beskeder højt for modtagerne. Nogle gange er det officielle beskeder, andre gange nyhedsbreve om, hvad der sker i landet, men tit er det også vigtige beskeder mellem mennesker, der er knyttet sammen, familiemæssig eller som venner. Folk lytter høfligt til det, der bliver læst op, men når det foregår i København, så det er ikke særlig interessant, og så lyder spørgsmålet: "Er der nogen nyheder hjemmefra?" For hjemmefra er landsbyen, og derfra har Marie altid noget at fortælle. Bogen er første bind af seks i Bolthøj-krøniken.