Bøger af Edvard Hoem

I tidsrummet 2014-2017 udgav det norske forlag Oktober Edvard Hoems store slægts- og udvandrersaga. Nu udkommer første bind Høstkarl i himlen på dansk d. 30. August.Knut Hansen Nesje er forfatterens oldefar, og romanen begynder en sommerdag i 1874. Vi er i Molde ved fjorden, langt oppe i Norge. Nesje er høstkarl på en stor gård og har en søn. Hans kone døde to år tidligere.Romanen starter på Nesjes 36 års fødselsdag – den dag møder han sin nye kone Serianna.Nesje og Serianna bliver på de fire tønder skrånende land, mens næsten alle andre af familiens medlemmer, svogre, brødre og børn emigrerer til Amerika. Hvor vi følger dem i deres forsøg på at fravriste de lunefulde prærieegne et liv i Midt-vesten. Men i Molde følger vi Nesje og Serianna, deres liv og anfægtelser, hvor Vorherre spiller en hovedrolle, og hvor Kielland og Ibsen dukker op og har biroller i det store spil. ”Bøger bliver til, når mennesker hjælper hinanden med at fortælle historier om et liv, andre har levet.” Det er Edvard Hoems poetik - i markant modsætning til tidens jeg-jeg-mig-mit kultur.En sammenligning med Mobergs Udvandrerne og med Laura Ingalls Wilder falder naturligt. Næste bind har titlen Din bror på prærien.

Seksten og et halvt år er Eilert Knutsen, da han midt i 1890’erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje med tårer i øjnene. Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i syd-Dakota. Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække. Men han er bange for det med kvinderne, og da han falder for den smukke Rosa Edelblad, og investerer sine fremtidshåb hos hende - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham …? Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med. Hjemme i Norge går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen, i dette liv. Edvard Hoems Din bror på prærien er en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde. En sammenligning med Mobergs Udvandrerne og med Laura Ingalls Wilder – for voksne – falder naturligt … Din bror på prærien er en selvstændig roman i forfatterens slægts- og udvandrersaga. Første bind Høstkarl i himlen udkom ultimo august 2018. Edvard Hoem: Fire gange indstillet til Nordisk råds litteraturpris

Edvard Hoems autentiske roman om sin families udvandrerhistorie og om, hvordan det gik dem, der blev derhjemme – i fattig-Norge. I tredje bind af Edvard Hoems familiekrønike er perspektivet udvidet: En sammenligning mellem livet på de canadiske/amerikanske prærier og livet i Norge fortæller detaljeret bl.a. om den amerikanske drøms glitrende substans, og om hvad udvandringens motor i grunden var. Atlanterhavet skiller de to brødre Eilert og Anton Edvard. Eilert udvandrede som 16 årig til Amerika, i 1893, lokket af moster Gjertine. Anton Edvard blev hjemme i Norge, holdt på plads i Ydre Hoem, hvortil han var kommet som syv-årig, fordi hans og mor ikke havde råd til at føde på ham, lød forklaringen. I stedet er han vokset op hos onkel Erik og tante Anne, som er barnløse. Planen er, at han skal overtage gården, engang … Og det sker. Nu. Mange år efter brevveksler de to brødre og anstiller diskret en sammenligning mellem livet på prærien i USA/Canada (Donalda) hvor Eilert ”har taget land” og livet i Ydre Hoem, Begge brødre kæmper for at komme fri af gældsbyrder, banker, dyrtid og depression. Og for hvem lykkes det mon bedst? Romanen slutter i 1927. Landet ingen har set er et selvstændig bind i forfatterens slægts- og udvandrersaga. Første bind Høstkarl i himlen udkom ultimo august 2018.

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år.”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil.Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge.Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år.Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Oslo og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne.Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

Eilert Knudtson er kommet tilbage til Norge for at træffe sine søskende og for at komme sig over sorgen og tabet efter Martha, som døde i barselssengen og efterlod ham alene med deres otte børn. Året er 1927. Seksten år gamle Lars vil med Eilert tilbage til Canada. Han siger, han må væk fordi en sten skygger for solen, hvor han er nu, og onklen vil gerne have ham med, for Eilert mangler selskab – og arbejdskraft og Lars er stærk. Lars Hoems liv i Canada bliver en mørk tråd i romanen, der fører frem mod de nådesløse depressionsår i 30'erne. Eilert må føre en hård kamp mod myndighederne. Da han ikke kan betale afdragene på den jord, han har købt for at klare sig, tvinger myndighederne ham til at leje sin ejendom ud. Den ældre farmer kæmper mod tørke, haglstorme og græshopper – foruden faldende priser – for at vinde tilbage, hvad han har tabt. 'Liv andre har levet' er en stor familiesaga med uforglemmelige hovedpersoner. Romanen stiller med stor skarphed det fundamentale spørgsmål: I hvor høj grad kan et menneske styre sit liv ved egen indsats og hvor meget bliver afgjort af kræfter, som vi ikke råder over. ”Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romsdalske forfædre og deres længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens emigranter.” - klassekampen

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890‘erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde. Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen."Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen".Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo.Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner.Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien"Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

Den første del af Edvard Holms store slægtssaga, der begynder med hans egen oldefar Nesje. I 1874 er han høstkarl på en gård i Molde, langt oppe i Norge, og enkemand med en lille søn. Da den piberygende Serianna dukker op oplever Nesje igen kærlighed. Imens drømmer svigerinden Gjertine sig væk fra det udmattende norske landliv og mod lykken i USA. Romanen er et stykke nordisk historie om familie, arbejdets hårde vilkår og at turde satse alt man kender for udsigten til en bedre tilværelse.Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

Roman om Lars, Edvard Hoems tip-tip oldefar, der deltog i Slaget på Reden.Violinmageren er en historisk-dramatisk og stærk, eksistentiel fortælling om Lars, som var på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.Han drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han voksede op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes.Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle og en marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden.Slaget på Reden beskrives detaljeret (som aldrig før i litteraturen?) og er bogens og historiens epicenter.Senere bliver han taget til fange og tilbringer 5 år som krigsfange på ”Brave”, i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner.Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården ved Christiansund.Violinmageren Lars Olsen Hoem (1782-1852): En række af de violiner, han byggede, findes i dag på museer og i privat eje. Historierne om ham har Edvard Hoem hørt af sin bedstefar.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting."Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider."Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – AftenpostenEdvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

Violinmager Lars Olsens yngste datter Julie er er i udgangspunktet en ung pige, der aldrig slår blikket ned, og som vækker opsigt, hvor hun kommer. Men tiderne forandrer sig, og mennesker bliver forandret af tiderne. Julie er født i 1836 og døde som femoghalvfjerds-årig i 1911 på Alders Hvile i Bergen og hun efterlod sig ingenting, ingen familie, intet skriftligt. De små spor efter hende fortæller, at hun har tjent i fine huse i Christiansund, og at hun nærmest resten af sit liv har tjent som husjomfru hos de fornemste – og rigeste – familier i Bergen. Hun har mange tjenere under sig og indtager måltiderne ved herskabets borde. Og hun erfarer med en resigneret selvfølgelighed, hvor stor afstand der er mellem klasserne i samfundet. Hun kender livet igennem sin egen plads. Uden dog på noget tidspunkt at acceptere: at sådan er verden.Ud fra meget beskedne historiske fakta, som Hoem har gravet frem, har han digtet et kvindeliv fra før velfærdssamfundet, skåret igennem ideologi og klicheer, og bragt det til udfoldelse. Husjomfru er en roman om en kvinde – en kvinderoman. Edvard Hoems roman om Julie handler om, hvorledes tidens spændetrøje og tilfældige afgørelser får livsvarige konsekvenser, om drømme om kærlighed, som aldrig går i opfyldelse, men også om et liv fuld af mening.Edvard Hoem er født i 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Han har fire gange været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og han har skrevet bøger indenfor de fleste genrer – lyrik, en biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner.Romanserien om hans slægt, hvor ”Høstkarl i himlen” er første bind, er blevet modtaget med begejstring både af anmelderne og af læserne. Serien har han på en måde forlænget bagud med ”Jordemoder på jorden” og ”Violinmageren”. Edvard Hoem modtog i 2020 Brage-prisen, den største litterære udmærkelse i Norge.

Julie er en historisk person. Født 1836, død i 1911 på plejehjemmet Alders hvile i Bergen, Hun efterlod sig ingenting, ingen familie, intet skriftligt.De små spor efter hende, i annoncer o.l. hvor hun har udbudt sin arbejdskraft, fortæller, at hun har tjent i de ”fineste” huse i Bergen som husjomfru. Har haft mange tjenere under sig og har indtaget måltiderne ved herskabets borde. Og hun har erfaret med en resigneret selvfølgelighed, hvor stor afstand der er mellem klasserne i samfundet. Hun kender livet igennem sin egen plads uden dog at acceptere, at sådan er verden. Udover King James Version – den engelske bibel, trykt 1762, som hendes far hjemkøbte, læser hun helst Arbejdet. Hoem har digtet et kvindeliv frem fra beskedne historiske fakta. Et kvindeliv fra før velfærdssamfundet tog over. Han har skåret igennem ideologi og klicher og skabt et troværdig fascinerende portræt af en kvinde og viser, hvordan tidens spændetrøje og tilfældige afgørelser får livsvarige konsekvenser. Et liv fuld af drømme om kærlighed, der aldrig går i opfyldelse, men alligevel fuld af mening.

I "Violinmageren" fortæller Edvard Hoem historien om sin tiptipoldefar, der deltog i Slaget på Reden. Romanen er en historisk-dramatisk og stærk eksistentiel fortælling om Lars, der befandt sig på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.Lars drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han er vokset op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes.Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden.Senere bliver han taget til fange og tilbringer fem år på "Brave" i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner.Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården.Edvard Hoem er født i 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Han har fire gange været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og han har skrevet bøger indenfor de fleste genrer – lyrik, en biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner.Romanserien om hans slægt, hvor "Høstkarl i himlen" er første bind, er blevet modtaget med begejstring både af anmelderne og af læserne. Serien har han på en måde forlænget bagud med "Jordemoder på jorden" og "Violinmageren". Edvard Hoem modtog i 2020 Brage-prisen, den største litterære udmærkelse i Norge.

Roman om Lars, Edvard Hoems tip-tip oldefar, der deltog i Slaget på Reden.Violinmageren er en historisk-dramatisk og stærk, eksistentiel fortælling om Lars, som var på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.Han drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han voksede op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes.Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle og en marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden.Slaget på Reden beskrives detaljeret (som aldrig før i litteraturen?) og er bogens og historiens epicenter.Senere bliver han taget til fange og tilbringer 5 år som krigsfange på ”Brave”, i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner.Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården ved Christiansund.Violinmageren Lars Olsen Hoem (1782-1852): En række af de violiner, han byggede, findes i dag på museer og i privat eje. Historierne om ham har Edvard Hoem hørt af sin bedstefar.

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år.”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil.Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge.Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år.Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Christiania (Oslo) og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne.Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

From one of Norway's leading writers, translated into English for the very first time, comes a transatlantic novel of dreams, sacrifice, and transformation set at the turn of the twentieth century. The year is 1874. Nesje is a recent widower with a young son, working as a haymaker on an estate in the town of Molde and steadily clearing his own small holding. Then he meets Serianna-an outsider, looking for work, who takes him fishing and smokes a pipe and is thoroughly unlike anyone he's met before. Soon the two fall in love and marry, and Nesje begins to dream of a prosperous future. But prosperity is hard to come by. Some Norwegians-including Serianna's spirited sister, Gjertine-have begun to immigrate to the American West, attracted by the glimmer of land and commerce. One of Nesje's sons follows, while another moves to the city and becomes a wealthy merchant, and another is adopted by Serianna's childless brother and sister-in-law. In Norway and in America, however, the turn of the century is approaching: mechanization is superseding skilled labor, the moneyed classes are growing ever more powerful, and sacrifices don't always deliver what was promised. Haymaker in Heaven is a sprawling saga-drawn from Edvard Hoem's own family history-and a vivid portrait of two countries at a critical moment of intersection.

Eilert Knudtson er kommet tilbage til Norge for at træffe sine søskende.Og for at komme sig over sorgen og tabet, efter at Martha døde i barselsseng og efterlod ham, alene med deres otte børn. Året er 1927.Seksten år gamle Lars vil med Eilert tilbage til Canada. Han siger, han må væk, fordi en sten skygger for solen, hvor han er nu. Og onklen vil gerne have ham med. For Eilert mangler selskab – og arbejdskraft, og Lars er stærk.Lars Hoems liv i Canada bliver en mørk tråd i romanen, der fører frem mod de nådesløse depressionsår i 30’erne.Og Eilert kommer ind i en hård kamp – med myndighederne. Da han ikke kan betale afdrag på den jord, han har købt for at klare sig, tvinger myndighederne ham til at leje hans ejendom. Den ældre farmer kæmper med tørke, haglstorme og græshopper – foruden faldende priser – for at vinde tilbage, hvad han har tabt."Liv andre har levet" er en stor familiesaga med uforglemmelige hovedpersoner. Romanen stiller med stor skarphed det fundamentale spørgsmål: I hvor høj grad kan et menneske styre sit liv ved egen indsats, og hvor meget bliver afgjort af kræfter, som vi ikke råder over?"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter." – KlassekampenEdvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.