Bøger af Egil Hvid-Olsen

”Av, av!”, skreg Maria – og så sagd’ det smut!Det lille barn fødtes. ”Åh, godt det er slut,”sagd’ moren og så på den lille starut.Hvor var han dog bare en fin, nuttet gut.""Barnet i skarnet og hyrder uden byrder" er en rimet gendigtning af Lukasevangeliets velkendte fortælling om Jesus, der blev født i en stald julenat.Bogen kan læses af både børn og voksne. Den er også velegnet til højtlæsning.

De fleste læser kun udpluk af Bibelen, men den kan godt læses som en helhed. Det er dog en udfordring, fordi den er skrevet i en stil, der kan virke gammeldags og svær. I “Skurke, helte og Gud” har forfatter og sognepræst Egil Hvid-Olsen genfortalt Bibelens historier, så de er lige til at gå til. Her er ikke kun de kendte fortællinger, men også de fremmedartede, dramatiske og til tider stødende af slagsen.Bibelen handler om mennesker og Gud. Den fortæller, at ethvert godt menneske også indeholder noget ondt, og at ethvert ondt menneske også indeholder noget godt. Skurkene er heltemodige og heltene skurkagtige. Den eneste egentlige helt er Jesus - men han er det ikke på en traditionel måde.Egil Hvid-Olsen fortæller bibelhistorie så det er svært ikke liiige at læse et kapitel mere. Skurke, helte og Gud er en veloplagt tour-de-bibel hvor læseren bliver holdt lige tilpas i hånden til, at det fungerer både for voksne, der kender de fleste highlights på forhånd, og som højtlæsning inden sengetid ... Det er medrivende og fungerer. Liselotte Larsen i Dansk Kirketidende. Egil Hvid-Olsen fortæller virkelig godt. Sproget flyder livligt og mundret og med hu­mor, og når det drejer sig om Det Nye Testamentes fortællinger, er det en sand fornøjelse at være med. [...] Når det kommer til Johannes Åbenbaring, denne mærkværdige og forunderlige afslutning på hele Bibelen, som Egil Hvid-Olsen ganske usædvanligt har valgt at tage med i sin genfortælling, ja, så er han ganske enkelt fremragende. Doris Ottesen i Kristeligt Dagblad.

To historier i én bog. Det er, hvad du får i “Englekor og stjernespor”. I Bibelen findes der nemlig to historier om julenat, da Jesus blev født. Den ene historie findes i Lukasevangeliet, den anden i Matthæusevangeliet. I “Englekor og stjernespor” har Mette og Egil Hvid-Olsen genfortalt de to gamle historier på rim, så de bliver sjove og hyggelige at få læst højt, selvom særligt den sidste fortælling er lidt barsk. “Englekor og stjernespor” er en rigtig julebog!

Det er klamt at kysse, synes Ida og Sejr.På den anden side må Sejrs forældre gerne kysse lidt mere. Så ved han, at de kan lide hinanden.Idas mødre kysser hele tiden. Det synes Sejr er sært. To damer kan da ikke kysse hinanden!Sejr bliver inviteret med i kirken, da Idas mødre bliver gift. Og måske er det alligevel ikke så sært, at de kysser hinanden …

Tag på en teologisk lystrejse gennem Stig Weyes underfundige billedverden.Undervejs vil der være afstikkere til både kunst-, kirke-, dogme- og bibelhistorien samt nogle få andre kunstneres værker.Udgangspunktet er Stig Weyes' udsmykninger i Grindsted Kirke, men en lang række andre malerier med kirkeligt indhold bliver også inddraget og analyseret.Bogen er sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsens fjerde. Man kan læse mere om denne og hans øvrige bøger på www.hvid-olsen.dk.Når du køber denne bog, går 10 kroner ubeskåret til Café Jydepotten og KFUM’s sociale arbejde.

Den 31. oktober 1517 udgav en tysk munk 95 teser, som kom til at ryste verden. Skønt teserne blot var ment som et oplæg til teologisk debat, udviklede Martin Luthers kritik af pavekirken sig snart, og hurtigt fik han folkelig opbakning. Kritikken fik store konsekvenser for både kirke og kejsermagt – og for Luther selv. Han levede sine sidste 24 år som fredløs, men lige til sin død var han en ivrig deltager i såvel teologiske som politiske debatter. ~ Den trofaste følgesvend er en dybdeborende historisk roman om reformatorens liv og levned. Den er baseret på flere års research og maler et både levende, nuanceret og historisk korrekt billede af Luthers private og offentlige liv. Ud over en fængslende historie er romanen en grundig indføring i reformationstidens tanker, som på mange punkter stadig præger vores samfund.

”På kant med Jesus” underkaster Erik Hagens’ store vægmaleri ”EsbjergEvangeliet” en teologisk tolkning. Hagens selv har et kritisk forhold til traditionel folkekirkelig kristendom. Han anser Jesus for at være et etisk forbillede – ikke en frelser. Dette har været med til at vække teolog, sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsens nysgerrighed overfor værket. Han har derfor kastet sig over EsbjergEvangeliet og dets mange finurlige, provokerende og anderledes bibelillustrationer. På den måde mødes traditionel teologi og genfortælling af bibelske historier med nutidig malerkunst og etiske problemstillinger. Forfatterens grundtvigske og folkekirkelige ståsted fremgår tydeligt af hans tolkninger, men Hagens’ syn på kristendommen kommer også til udtryk. Derved opstår der en debat om nogle af de steder i Bibelen, der er illustreret i ”EsbjergEvangeliet”. Bogen er tilrettelagt af Erik Hagens.

Esge drømte.Han var på vej ind i en by sammen med en masse andre vikinger. De bevægede sig hurtigt, men vagtsomt mellem husene. Pludselig blev nattens stilhed splintret af et råb, der gav dem tegn til at sparke dørene ind og begynde deres hærgen. Esge tøvede ikke et sekund, men styrtede ind i det første det bedste hus. Der var lidt mørkere indenfor end udenfor, men han kunne dog ane, hvordan nogle skikkelser forvirret rejste sig fra deres lejer. Et barn klynkede. En mand sagde noget på et sprog, Esge ikke forstod. Nu havde hans øjne vænnet sig tilstrækkeligt til det tætte mørke til, at han kunne se alt, hvad han behøvede. Det var en familie på fem, der boede i huset; en far, en mor, en halvstor dreng og to mindre piger. De havde alle rejst sig. Faderen stod forrest. Han holdt noget i hånden, som Esge ikke kunne se, hvad var. Men det var tydeligt, at han ville bruge det som våben. Esge rystede på hovedet og lo. Så gik manden til angreb. Han svang sit våben, men Esge afværgede slaget med sit skjold. Inden manden var klar til at slå igen, havde Esge løftet sin økse. I samme nu lod han den falde.Sådan begynder den første af 11 danmarksfortællinger fra hver deres århundrede – fra 900-tallet til og med 1900-tallet. Alle beskriver de danmarkshistorien på en anderledes måde med vægt på den indflydelse, kirken og dens mænd på godt og ondt har haft på historiens gang. En oplagt bog til alle drenge og piger med interesse for gamle Danmark.