Bøger af Elisabeth Åsbrink

"Forladtheden" er en slægtsroman som bygger på Elisabeth Åsbrinks egen familiehistorie. Den følger tre kvinder fra tre generationer, Rita, Sally og Katherine, i tre forskellige byer, London, Stockholm og Thessaloniki. Historien udspiller sig over det meste af det 20. århundrede, med spor tilbage til de jødiske forfædres skæbne. Jeg-fortælleren vil én gang for alle sætte navn på den mørke skygge, der har fulgt hende gennem livet, og som hun fejlagtigt regner for en normaltilstand. Ved at dykke ned i Rita, Sally og Katherines skæbner erkender hun, hvordan had og hemmeligheder har påvirket hendes familie over tid, og hvordan en følelse af forladthed destilleres gennem generationer."Forladtheden" er en fængslende beretning om kærlighed og emigration, og om menneskeliv i hadets skygge. Den er også en udforskning af, hvordan de vilkår, vi lever under, former dem vi er, og hvorfor vi har behov for både at huske og at glemme – og for at fortælle historier for at kunne leve. Om forfatteren: Elisabeth Åsbrink (f. 1965), er forfatter og journalist, bl.a. på SVT, og bosat i både Stockholm og København med sin danske mand. I 2016 udgav hun "1947 – Her begynder nu" om hvordan verden begyndte at tage form efter anden verdenskrig. Denne bog blev hendes store internationale gennembrud og blev oversat til en lang række sprog. Med "Forladtheden" debuterer Elisabeth Åsbrink som romanforfatter.

Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det. I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system? Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

After decades of uncritical adoration of all things Scandinavian, the award-winning author of 1947 (an NPR Best Book of 2018) examines some harsher Swedish realities and explores the roots of nationalism, racism, eugenics, Lebensraum, and xenophobia.

Winner of the August Prize, the story of the complicated long-distance relationship between a Jewish child and his forlorn Viennese parents after he was sent to Sweden in 1939, and the unexpected friendship the boy developed with the future founder of IKEA, a Nazi activist. Otto Ullmann, a Jewish boy, was sent from Austria to Sweden right before the outbreak of World War II. Despite the huge Swedish resistance to Jewish refugees, thirteen-year-old Otto was granted permission to enter the country-all in accordance with the Swedish archbishop's secret plan to save Jews on condition that they convert to Christianity. Otto found work at the Kamprad family's farm in the province of Småland and there became close friends with Ingvar Kamprad, who would grow up to be the founder of IKEA. At the same time, however, Ingvar was actively engaged in Nazi organizations and a great supporter of the fascist Per Engdahl. Meanwhile, Otto's parents remained trapped in Vienna, and the last letters he received were sent from Theresienstadt. With thorough research, including personal files initiated by the predecessor to today's Swedish Security Service (SÄPO) and more than 500 letters, Elisabeth Åsbrink illustrates how Swedish society was infused with anti-Semitism, and how families are shattered by war and asylum politics.

500 breve fra Wien, omhyggeligt sorteret efter dato, omviklet med snor og gemt af vejen. Adressaten er Otto Ullmann, en 13-årig jødisk dreng, som i vinteren 1939 ankom til Skåne fra det nazistiske Østrig – uden sine forældre.Josef og Elise Ullmanns 500 længselsfulde breve til deres søn og eneste barn er et vidnesbyrd om et jødisk forældrepars sorg og fornedrelse i Wien og Theresienstadt. Indtil korrespondancen en efterårsdag i 1944 hører op. Det er en tragedie pr. post, skrevet netop så lavmælt og håbløst fuldt af fortrøstning, som man må skrive til en dreng, der er alene i et fremmed land. Elisabeth Åsbrinks bog om familien Ullmann er samtidig et personligt og bevægende opgør med en nation og et folk, som ikke handlede, som man bør over for mennesker i yderste nød. For midt under Holocaust, i det jødiske folks mest desperate stund, blomstrede antisemitismen hele vejen op gennem det svenske samfund og ind i sagsbehandlerkontorerne, hvor jøders ansøgninger om asyl blev forsynet med et »m« for mosaisk – og af den grund oftest afvist.