Bøger af Else Christensen

I debatterne om det danske samfunds udvikling, værdier og sammensætning har der været stigende fokus på tosprogede børn. I de senere år er der sket meget inden for forskningen i disse børns liv og opvækstvilkår, og det er resultaterne af denne forskning, der fremlægges i Tosprogede børn i det danske samfund.Ved tosprogede børn forstås børn, der har brug for mere end et sprog i deres dagligdag. Mange mennesker har at gøre med tosprogede børn i en professionel sammenhæng, og bogen vil være et nyttigt redskab for dem i deres daglige arbejde. Samtidig kan bogen med sine baggrundsanalyser og fremdragelse af eksisterende viden forhåbentlig være med til at imødegå en række af de fordomme, der eksisterer om tosprogede børn.Tosprogede børn i det danske samfund indeholder kapitler om: Sprogs betydning for tosprogede børn Minoriteter i Danmark Racisme og ligestilling Kulturbegrebet og kulturmødet i børnehaven Tosprogede børns møde med den danske skole Tosprogede børns opvækstvilkår og kompetenceudvikling Forældresamarbejde Pædagogisk praksis i det danske samfund Bogen beskæftiger sig med børn i alderen op til ca. 12 år. Den rummer bidrag af en række af landets førende forskere på området. Bogen henvender sig til studerende (bla. pædagog-, lærer- og lægestuderende og politielever), uddannede pædagoger og lærere, socialrådgivere, læger og psykologer.

Social arv og social ulighed er baseret på resultaterne af et større dansk forskningsprogram og fokuserer på sammenhængen mellem social baggrund og social ulighed. Forfatterne ser på, hvordan personer med forskellig social baggrund klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og på, hvordan de samfundsmæssigt vigtige institutioner som børnehaven og folkeskolen håndterer børns sociale og kulturelle forskelle.I bogen belyses de sociale forskelle mellem opvæksten for nutidens voksne - dem, der var unge i 1970'erne - og nutidens børn - dem, der er født i 1995. Bidragyderne undersøger sociale forskelle i daginstitutioner, i folkeskolen og blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen, og endelig afdækkes sociale forskelle i sundhed og indkomst.Social arv og social ulighed er en bred introduktion til social arv og social ulighed. Bogen giver både viden om den nyeste danske empiri på området og - med reference til den internationale litteratur - også et bud på teoretiske forståelser af spørgsmålet om social ulighed. Den kan således både læses som en samlet fremstilling om social ulighed og social baggrund og som en introduktion til analyser af dette emne på en lang række områder.Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarerne og de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, samt til praktikere.

Asylsøgende børn (og voksnes) forhold har de seneste år været i søgelyset, både i medierne og i de politiske diskussioner. Debatten har omhandlet asylsøgende børns livsvilkår omkring opholdstider samt bolig-, skole- og familieforhold. Den politiske og samfundsmæssige debat har dog generelt manglet forskningsmæssig forankring. Denne antologi bidrager kvalificeret og mangefacetteret til denne diskussion. En fællesnævner for antologiens analyser er, at de retter et kritisk, nuanceret, samt empirisk og teoretisk funderet lys på de forhold asylsøgende børn (ledsagede som uledsagede) har og har haft de seneste år i Danmark.   Antologiens bidrag dækker: De juridiske rammer for og menneskeretlige aspekter af asylsystemet og asylansøgeres vilkår, dansk flygtninge- og immigrations­politik i en historisk-politologisk kontekst, asylsøgende børns livsvilkår i praksis, afviste asylansøgeres familieforhold, traumatiske oplevelser i hjemlandet, og hvad det betyder for børnenes psykiske sundhed ved ankomst til Danmark, psykiske reaktioner på opholdstiden på asylcentre, identitetsmæssige konsekvenser af opholdstiden, betydningen af udflytning til boliger uden for asylcentrene for børnenes trivsel, asylsøgende børns status i asylsystemet, samt livsvilkårene for de uledsagede asylsøgende børn. Disse forhold belyses gennem en række forskellige videnskabelige optikker: En sociologisk, psykologisk, antropologisk, sundhedsvidenskabelig, juridisk, menneskeretslig samt politologisk optik. Gennem denne tværdisciplinære tilgang skaber antologien et bredt videnskabeligt baseret billede af asylsøgende børns hverdag og livsvilkår. Antologiens forfatterne repræsenterer et bredt felt af relevante institutioner, forskningstraditioner og faglige perspektiver på asylbørn.

”Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen… Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet… Hun kom hjem og var så hos os om aftenen. Så kom politiet, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små, dengang. Så kom vi på børnehjem…”Hvordan føles det for børn, når deres forældre kommer i fængsel? Hvor gamle skal de være for at forstå, at mor og far ikke bare er ’på ferie’? Hvordan forandres livet for ægtefællen til den indsatte, når han eller hun pludselig står med ansvaret for hele familien selv?Gennem en række interviews med forældre, der er sat i fængsel, deres partnere og deres børn tegner Else Christensen et billede af de store sociale og psykiske konsekvenser, en indsættelse har for både den indsatte og de pårørende. Bogen er udgivet første gang i 1999 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har tit svært ved at tale om det. De skammer sig over familien, har et ambivalent forhold til den forælder, der udøver vold, og oplever enorm angst, som de ofte ikke formår at udtrykke. Gennem en række iagttagelser af legetests hos 4-6-årige børn på kvindekrisecentre beskriver psykolog Else Christensen disse børns overlevelsesstrategier, deres måde at tackle de svære følelser på og deres forsøg på at forhindre angstprovokerende situationer i at opstå.”Opvækst eller overlevelse” udkom første gang i 1988.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Vold mod kvinder kan have mange former. Den form, denne bog beskæftiger sig med, er den fysiske (og psykiske) vold, mænd udøver mod den kvinde, de er gift med eller lever sammen med. Det er vold i form af tæv, legemsbeskadigelse, tvang og psykisk terror. Ofte grov vold, der ligner det, vi i andre sammenhænge kalder tortur.”Hvert år udsættes tusindvis af kvinder for vold af deres partner. Mange lever i et voldeligt forhold i årevis uden at kunne eller turde forlade den voldelige mand. På baggrund af sit arbejde på kvindekrisecentret Dannerhuset og mange års forskning i netop dette emne fortæller psykolog Else Christensen om de mekanismer, der er på spil i et voldeligt parforhold. I bogen forsøger hun at kaste lys over, hvorfor det kan være så svært for kvinden at forlade voldsmanden, og hun diskuterer samtidig årsagerne til, at samfundet og de pårørende så sjældent griber ind over for vold i hjemmet, selvom problemet ikke kan skjules.Bogen udkom første gang i 1984, men emnet er desværre stadig uhyggeligt aktuelt.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget.Da der er gået 15 minutter med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet.Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede 1 times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor.”Ordet omsorgssvigt er stærkt og ladet, og derfor skal man passe på med at bruge det i flæng. Alligevel er det nogle gange nødvendigt at bruge det for sundhedsplejerskerne, der tilser nye familier. Psykolog Else Christensen har lavet en lang række interviews med sundhedsplejersker om deres oplevelser med problemer hos familier med nyfødte børn. Bogen indeholder både konkrete eksempler og de alarmerende tal, der viser, at der er alt for mange børn, der vokser op med omsorgssvigt.Bogen er udgivet første gang i 1992 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Alkoholmisbrug har ikke bare store fysiske og psykiske konsekvenser for misbrugeren selv, men kan også gøre stor skade på de børn, der vokser op med en mor eller far, der drikker. Else Christensens bog fra 1994 om alkoholmisbrug i hjemmet er baseret på interviews med 32 børn i aldersgruppen 5-16 år og deres forældre. Bogen giver et spændende og vigtigt indblik i konsekvenserne af alkoholmisbrug for en familie, og hvordan man som fagperson kan hjælpe både børn og forældre. Undersøgelsen er foretaget for Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Når et par får deres første barn, er der meget, der ændrer sig, både praktisk, personligt og i parforholdet. Else Christensens bog "Første barn" fra 1980 undersøger, hvad der sker i en ung familie i tiden op til og efter, man får det første barn. Den meget omfattende undersøgelse, der ligger til grund for bogen, er foretaget i perioden fra 1974 til 1979 og er en spændende mulighed for at sammenligne synet på parforhold, forældreskab og kønsidentitet i slutningen af 1970’erne med det, vi ser i dag. Undersøgelsen er foretaget for Sexologisk Afsnit, Psykiatrisk Poliklinik, Rigshospitalet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Holocaust bog 1: (Auschwitz:)MASSEMORDETS STØRSTE GERNINGSSTEDAuschwitz var den største og mest berygtede af denazistiske koncentrations- og udryddelseslejre.Med kommandant Rudolf Höss i spidsen blevlejren forvandlet til en effektiv drabsfabrik. Imensforsøgte enkelte dristige sjæle at rapportere omrædslerne inde fra helvedes dyb.Om serienHolocaust:FORBRYDELSEN, VI ALDRIG MÅ GLEMMEDe sovjetiske soldater troede ikke deres egneøjne, da de nåede til Auschwitz. Deamerikanske og britiske tropper kunne hellerikke fatte de rædsler, der mødte dem bag pigtråden ikoncentrationslejrene i Tyskland.Endnu i dag virker holocaust som en uvirkeligbegivenhed. Men det skete. For 75 år siden blev sløretfor alvor løftet for nazisternes forbrydelser. I Auschwitz,der blev befriet 27. januar 1945, kunne flere tusindoverlevende fanger fortælle om det Helvede på Jord,som lejren havde været. Andre steder talte bunker af lig,knogler og aske deres eget tydelige sprog. I alt blevomkring seks millioner jøder dræbt, ligesommennesker med handicap, homoseksuelle og romaerogså var ofre for den nazistiske udryddelsesstrategi.Fortællingerne her handler om holocaust. Her erhistorierne om de værste bødler og de mest berygtedekoncentrationslejre. Men vigtigst af alt møder læserneen række af de skæbner, der mødte nazisternes effektivedrabssystem. De kommende sider er ubehageliglæsning og ikke for sarte sjæle. Men fortællingerne ervigtige. Vi skylder ofrene at fortælle om rædslerne, ikkeglemme forbrydelsen i al dens gruopvækkende omfang– og sammen sikre, at den aldrig vil gentage sig.

Holocaust bog 4: BEFRIELSE, AFSLØRING OG STRAFI takt med at tyskerne blev slået tilbage, blev flereog flere kz-lejre befriet af allierede soldater. Etenormt oprydningsarbejde kunne nu begynde:De overlevende fanger skulle hjælpes tilbage tillivet og forbryderne stilles for en dommer.Om serienHolocaust:FORBRYDELSEN, VI ALDRIG MÅ GLEMMEDe sovjetiske soldater troede ikke deres egneøjne, da de nåede til Auschwitz. Deamerikanske og britiske tropper kunne hellerikke fatte de rædsler, der mødte dem bag pigtråden ikoncentrationslejrene i Tyskland.Endnu i dag virker holocaust som en uvirkeligbegivenhed. Men det skete. For 75 år siden blev sløretfor alvor løftet for nazisternes forbrydelser. I Auschwitz,der blev befriet 27. januar 1945, kunne flere tusindoverlevende fanger fortælle om det Helvede på Jord,som lejren havde været. Andre steder talte bunker af lig,knogler og aske deres eget tydelige sprog. I alt blevomkring seks millioner jøder dræbt, ligesommennesker med handicap, homoseksuelle og romaerogså var ofre for den nazistiske udryddelsesstrategi.Fortællingerne her handler om holocaust. Her erhistorierne om de værste bødler og de mest berygtedekoncentrationslejre. Men vigtigst af alt møder læserneen række af de skæbner, der mødte nazisternes effektivedrabssystem. De kommende sider er ubehageliglæsning og ikke for sarte sjæle. Men fortællingerne ervigtige. Vi skylder ofrene at fortælle om rædslerne, ikkeglemme forbrydelsen i al dens gruopvækkende omfang– og sammen sikre, at den aldrig vil gentage sig.