Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
'Et held jeg har dig!' Sådan siger moderen til Nancy den grå novembermorgen, hvor faderen bæres væk på den våde sti af grankviste. Og armen om skulderen bliver et kærlighedsåg. For Nancy kan da ikke forlade sin mor nu? Flytningen og friheden må vente en tid endnu.'Nancy' udspiller sig i årene 1941 til slutningen af 1945. Nancy og hendes mor Frida kæmper for værdighed og overlevelse, til at begynde med i de velkendte omgivelser neden for åsen i Lunda, indtil den dag da nøglen til huset hænges på et søm for sidste gang, og tiden er inde til at bryde op og flytte til Uppsala. Sammen skaber de en ny tilværelse i en lille lejlighed med das i gården og naboer at drikke kaffe med. Kærlighedsågets vægt bliver stadig lettere, og Nancy ser endelig sine egne muligheder udkrystallisere sig.Nancy er 3. del af Elsie Johanssons anmelderroste Nancy-trilogi.'Elsie Johansson er en forfatter, der tryllebinder sine læsere ... En født klassiker.' - Katinka Bruhn, Weekendavisen'Et vidunderligt portræt af en ung pige på vej til at blive kvinde.' - Alt for Damerne
'Jeg mærkede glæden i min krop. Tænk, den første varme uge i maj hvor jeg endelig kunne cykle hjemmefra om morgenen kun iført nederdel og bluse og trøje og med hvide bomuldssokker i tynde, lette sko. Jeg elskede at se ned på mine fødder på pedalerne, hvordan de strakte sig ud og og bøjede sig. Og blæsten gennem håret, tænk at mærke den, og duften af grønt i næsen og fuglekvidderet omkring mig. Ingen mørklægningsgardiner der plagede mig længere. Ikke noget tungt gammelt vattæppe med fedtet overkant ...´Den lange, kolde vinter 1940-41 kan endelig krænges af og lades tilbage som skiftet slangeham, lige så sej og snærende og med samme mugne lugt. Verdenskrigen raser rundt om Sveriges grænser. Hos TåPelles lytter man til den bekymrede stemme i radioen og til statsminister Per Albin Hanssons forsikringer om det gode beredskab. Nancys mor finder trøst i Sibyllens spådom, og faderen hugger generatorgasbrænde. Nancy mærker kroppens længsler og drømmer om forår og kærlighed.'Forårsblomsten er 2. bog i Elsie Johanssons anmelderroste trilogi om Nancy.TåPelles Nancy er nu blevet lidt ældre, og hun har fået et arbejde, som giver hende en position i det lille samfund og sikrer hende friheden til at fortsætte sine studier. Og en dag møder hun så endelig kærligheden, dens svimlende lykke og afgrundsdybe smerte.'Et vidunderligt portræt af en ung kvinde på vej til at blive kvinde.' - Alt for Damerne'Forårsblomsten illustrerer med hjerteskærende tydelighed, hvor håbløst det kan være at kæmpe mod tåbelige fordomme, men samtidig vibrerer romanen af trodsig livsglæde ...' - Katinka Bruhn, Weekendavisen
'Mor havde bare ben i et par gamle gulbrune lærredssko, hun havde ikke korselet på, så brysterne hang frit, og forklædet var mørkt af fedt hen over maven. Da hun kom hen imod mig i døråbningen, så jeg, at der piblede små svedperler ned ad hendes hals mod udskæringen i bomuldsblusen, og jeg elskede hende uudholdeligt højt, om ikke andet så for de hårtjavser der havde løsnet sig fra knolden og hang ned i nakken.'Sådan ser Nancy sin mor den trykkende sommermorgen, hvor alting tager sin begyndelse, hvor Doras brune kuffert af hårdtpresset pap står gemt inde under loftstrappen, og Stockholms Charlie sover i slagbænken på loftet. Stilheden i det lille hus er lysegul og total, men alligevel kravler uroen hen over tapeterne som en tyndbenet edderkop. Der er et eller andet galt med den kuffert! Det fornemmer Nancy. Hvorfor er moderen ellers så bange?Glasfuglene handler om Tåpelles, en svensk udkantsfamilie i tiden op til 2. verdenskrig. I fokus står den 13-årige Nancy. Lidt efter bliver hun opmærksom på skyggerne i den elskede storesøster Doras liv. Hun ser familiens udsathed. Hun ser moderens kamp og faderens indadvendte sorg. Og vreden og kærligheden vokser i hende ...Elsie Johansson roman er en stærk og følelsesladet fortælling om en arbejderfamilie, hvis medlemmer ikke lader sig kue, hverken af fattigdom, sorg eller skam.Glasfuglene er 1. bog i Elsie Johanssons anmelderroste trilogi om Nancy.'Den første bog i rækken har sat sig dybe spor med sit indblik i sorg, glæde og menneskeskæbner, fortalt så dybfølt, at man lever med. Kan varmt anbefales.' - Ugemagasinet Søndag'Elsie Johansson er en forfatter, der tryllebinder sine læsere ... En født klassiker.' - Katinka Bruhn, Weekendavisen
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.