Bøger af Erik Kulavig

Bogen er skrevet af Ruslandseksperten Erik Kulavig og omhandler hele Ruslands historie fra Kiev-riget ti Putin

DEN RUSSISKE REVOLUTION 1917 er den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte som en tragedie. I februar 1917 indledtes en euforisk tid i Rusland med håb om bedre tider - en periode, hvor Rusland blev kaldt verdens frieste stat. Det skulle hurtigt ændre sig. I løbet af 1917 voksede uroen, og i oktober var det slut, da bolsjevikkerne med Lenin i spidsen tog magten. Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Men da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det var begyndelsen på mere end 70 års diktatur, der først sluttede i 1991 med den kommunistiske stats sammenbrud.

SLXErik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

Betegnelsen KGB er ildevarslende og urovækkende selv for dem, der ikke har mærket den sovjetiske sikkerhedstjeneste på deres egen krop. Det er naturligvis fordi, KGB og forgængerne som NKVD og MVD er forbundet med de talrige historier om forfølgelse af hundredetusinder almindelige sovjetborgere og politiske dissidenter, om tævene og nakkeskuddene i Lubjanka-fængslets kældre og om de umenneskelige Gulag-lejre.Terroren og frygten var især fremherskende indtil Stalins død. Senere stækkede Gorbatjovs og Jeltsins reformer sikkerhedstjenesten, men den blev aldrig for alvor underlagt demokratisk kontrol. Forklaringen er, at begge lederne på paradoksal vis var afhængige af den, og i dag er der mange, der mener, at Rusland [igen?] er kommet i sikkerhedstjenestens vold.I denne bog følger vi den russiske sikkerhedstjenestes første spor fra Ivan den Grusomme i det 16. århundrede, videre gennem tsarernes Rusland og bolsjevikkernes Sovjetunionen til Putins sikkerhedstjeneste. Hovedvægten i bogen ligger på tjenestens aktiviteter inden for landets grænser, men der tages enkelte afstikkere til de udenlandske aktiviteter, herunder også til Danmark. Til slut diskuteres det, om Rusland i virkeligheden stadig kan betragtes som en politistat.

”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

”I krigens første uger og måneder talte meget for, at Hitlers drøm og Stalins mareridt skulle blive til virkelighed. De tyske tropper stormede frem, titusinder af sovjetiske soldater og officerer overgav sig uden kamp, og frustrationerne over regimets manglende evne til at forsvare landet kom for dagen i form af kritiske udsagn, strejker og optøjer. Endelig modtog mange tyskerne som befriere.”Hvorfor var Sovjetunionen så dårligt forberedt på tyskernes angreb under Anden Verdenskrig? Hvad gjorde, at den befolkning, der i årevis var blevet holdt i Stalins jerngreb, pludselig turde trodse regimet? Hvordan lykkedes det imod alle odds det Den Røde Hær at nedkæmpe tyskernes militær?Erik Kulavig fortæller om Anden Verdenskrig set inde fra Sovjetunionen. Bogen fortæller om industrien og landbruget, der skulle forsyne den enorme hær, om folkestemningen, der ændrede sig i takt med at krigen skred frem, og om brugen af propaganda til at styre befolkningen i den ønskede retning.Bogen udkom første gang i 2004 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

Historiker og ruslandsekspert Erik Kulavig gennemgår de historiske hovedlinjer i den russiske nationalismes udvikling. Bogen fokuserer på Sovjetunionens sidste år og undersøger de forskellige aspekter af den russiske nationalisme, og hvilken betydning denne udvikling fik for det postsovjetiske Rusland.Bogen udkom første gang i 1995.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

DEN RUSSISKE REVOLUTION 1917 er den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte som en tragedie. I februar 1917 indledtes en euforisk tid i Rusland med håb om bedre tider - en periode, hvor Rusland blev kaldt verdens frieste stat. Det skulle hurtigt ændre sig.I løbet af 1917 voksede uroen, og i oktober var det slut, da bolsjevikkerne med Lenin i spidsen tog magten. Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Men da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det var begyndelsen på mere end 70 års diktatur, der først sluttede i 1991 med den kommunistiske stats sammenbrud.

DEN RUSSISKE REVOLUTION 1917 er den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte som en tragedie. I februar 1917 indledtes en euforisk tid i Rusland med håb om bedre tider – en periode, hvor Rusland blev kaldt verdens frieste stat. Det skulle hurtigt ændre sig.I løbet af 1917 voksede uroen, og i oktober var det slut, da bolsjevikkerne med Lenin i spidsen tog magten. Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Men da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det var begyndelsen på mere end 70 års diktatur, der først sluttede i 1991 med den kommunistiske stats sammenbrud.

Den russiske revolution i 1917 blev fulgt af en vild og kaotisk tid, som vi kommer helt tæt på gennem borgernes egne beretninger. Det var en tid, hvor befolkningen skulle finde sig til rette og leve i et nyt system og i en ny kultur. Den gamle magt var blevet styrtet, borgerkrigen hærgede, og de nye magthavere forsøgte at befæste deres magt. Erik Kulavig fortæller i denne bog, hvordan bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen fik bønder, arbejdere, skolelærere, husmødre, ingeniører, embedsmænd og alle de andre medlemmer af samfundet til at spille efter de nye og meget anderledes regler. Bogens kilder er indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater af møder i arbejder-, soldater- og bonderådene, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer og endelig optegnelser fra kommissærer og andre, der var sendt ud i landet for at forsøge at få sat skik på tingene. Erik Kulavig har i forbindelse med arbejdet på denne bog tilbragt seks måneder i et unikt arkiv på Harvard University, der rummer store dele af den sovjetiske stats og det kommunistiske partis arkiv.

Det røde tyranni giver en fascinerende analyse af væsentlige begivenheder i Stalins liv, af tiden, af den kulturelle og politiske arv og af den samtidige politiske kultur. Men bogen er i lige så høj grad en beskrivelse af, hvordan det var at være bonde, arbejder, intellektuel og lejrfange i Stalins samfund. Gennem rystende breve fra den almindelige Sovjet-borger til Stalin afsløres de forfærdelige forhold, folket levede under, hvor sult, vold og undertrykkelse var en del af hverdagen.Stalin kan betragtes fra to synsvinkler. Hvis det, der tæller, er evnen til at opbygge en stærk stat, må man betegne ham som en succes. Hvis det derimod er menneskelig frihed, der tæller, var Stalin en dundrende fiasko. Der er ikke mange tilbage, der mener, at Stalin var nødvendig, men et eller andet sted rumler stadig en forestilling om, at betingelserne var sådan i Sovjetunionen og i Europa i øvrigt, at der var brug for ekstraordinære midler. Bogen beskriver disse midler og de forfærdelige konsekvenser, de havde, for folket og deres land. Erik Kulavig, lektor ved Syddansk Universitet, har tidligere udgivet meget roste bøger om Stalin, bl.a. Stalins hjemmefront 1941-45.