Bøger af Erling Agergaard

Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderensmere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individueltanliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund,blandt andet helgenerne. Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning iDanmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det erkun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået atblive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgenerer de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener. Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har bådenutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finderstadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgenertaler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark.talaf de danske helgener, der bat udøve,ende, ke med hård hånd. I flere kirkefindes der inskriptioner, hvor det hedder "m dem, Alligevel er der også i dagens Danmark mange synlige sporefter helgenerne og en religiøs praksis, som nutidens protestantisme og ateismefor længst har nedskrevet og forsøgt at dekonstruere. I de fleste aviser er deren rubrik med dagens navn (en helgen!), ligesom vore højtider refererer tildem: Helligtrekongers aften, Mortens aften, Valborgsaften, Mikkelsdag.M.fl. I det hele taget: Byerne oggaderne, vi gerne vil besøge, har næsten alle forbindelse til dem: Mariager,Maribo, Viborg, Nikolaj Plads, Sankt Mogensgade osv. Reformationen hældte dem ud af kirkerne, med ikke med hårdhånd. Den dag i dag findes i flere kirker inskriptioner, hvor der står”Helgener skal æres, men ikke tilbedes.” Erling Agergaards forfatterskab omfatter en række bøger omkirkehistoriske og ikonografiske emner. Bogen er rigt illustreret.

De fantasifulde myter om de lunefulde græske guder har gennem alle tider glædet og fornøjet os. De har udfordret os, og de har inspireret os. Men myterne har også mødt os i en søgen efter livets hemmeligheder og i en søgen efter at forstå os selv. Myterne har givet os en tilværelsesforklaring. På den måde blev de til en evig inspiration til vores psykologi, filosofi, politik samt poesi. Ikke for ingenting har alle disse begreber rod i det gamle, græske sprog. De græske guder og helte har aldrig sluppet os. Dels indgår de en fantasifuld og kraftfuld fortælleverden, som altid vil overleve. Dels møder vi dem stadig overalt i nutidens Grækenland. På gadeplan, i navne på hoteller og restauranter, på stjernehimlen, og ikke mindst pryder de i deres skønhed museer over hele verden. Denne bog indeholder nogle af de bedste og mest uforglemmelige, måske hårrejsende, fortællinger fra den græske mytologi. Endvidere er den et leksikon for den, der søger viden om en både antik og aktuel mytisk verden. Derfor er denne bog velegnet til inspirerende og underholdende læsning derhjemme, ligesom den i høj er velegnet til at tage med i kufferten på den næste rejse til Grækenland.

Aarhus er ikke bare en af Danmarks ældste byer. Byens udvikling er uløseligt knyttet til byens kirker. Samtidig med Ribe og Slesvig opnåede Aarhus status som Danmarks første bispesæder. Dette fandt sted i år 948, altså knap 20 år før Kong Harald Blåtand proklamerede Danmark som et kristent rige. Et besøg i det indre Aarhus er på mange måder en fodrejse værd. Og for den vågne gæst er det ikke svært at spore en linje fra byens nutidige navne og lokaliteter bagud til en bevægende middelalderlig beretning om byudvikling og kirkebyggeri – og bagud til et magtspil, ikke at forglemme. Den historie ligger til grund for fortællingen om de to helgener, som byen først og fremmest skylder sin position: Sankt Clemens og Sankt Niels. Derfor vil stofområdet i bogen falde i flere afsnit. Der er desuden en nødvendig teologihistorisk forklaring på europæisk og dansk helgenvæsen. Endelig bliver læseren taget med på en byvandring i skrift og billeder, hvor altertavler og kalkmalerier i byens domkirke »Sankt Clemens Kirke« af indlysende årsager får et særligt kapitel. Hvilke helgener har man mon taget i ed, da man anlagde en ny bydel, Aarhus Ø, ude i vandet?Erling Agergaard (*1951) har i over 30 år foretaget indgående studier i middelalderkirker og -historie samt dansk og europæisk helgenvæsen og -biografier, også kaldet hagiografi. Studierne har givet sig udslag i nu fem værker (bl.a. Danmarks helgener) om emnet samt adskillige foredrag på både folkeligt og akademisk niveau.Bogen er rigt illustreret.

Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderens mere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individuelt anliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund, blandt andet helgenerne.Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning i Danmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det er kun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået at blive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgener er de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener.Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har både nutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finder stadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgener taler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark.Erling Agergaard (f.1951) er forfatter og højskoleleder. Han har undervist i dansk, historie og religion samt udgivet en række bøger om kirkehistoriske og ikonografiske emner.