Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Esbern Juhl

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Esbern Juhl
    73,95 - 130,95 kr.

    Langt hovedparten af de 72 digte, der udgør Klokkerne, er ganske korte digte. Mange af dem leder automatisk tankerne hen på den japanske haikutradition. Digtsamlingen præges dog i høj grad af ordspil og finurlige vendinger, hvilket i flere tilfælde er med til at udfordre læserens fantasi. Selv om humoren er generelt betegnende for Klokkerne – eksempelvis et kendt ordsprog i en ny sammenhæng – er der også plads til alvorlige temaer af mere eksistentiel karakter.

  • af Esbern Juhl
    88,95 - 122,95 kr.

    De 55 digte, der udgør Stilstand, kredser om emner som natur, byliv, kærlighed, længsel og tiden. For hovedparten af digtene gælder det, at de med ganske få ord forsøger at gengive en stemning, en finurlig situation eller en særlig handling. De mange ordspil og dobbeltbetydninger udfordrer læseren og skaber i flere tilfælde et humoristisk tvist. Dette uden at slække på digtsamlingens mere alvorlige karakter, som kommer til udtryk gennem temaer som livets genvordigheder og verdens forfatning. Uddrag af bogen Udspring Resten er historie kan man roligt sige om mammutjægeren der løftede sit blik I den frostklare nat slog det ham med et spyddet afbildet som tre stjerner på stribe Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Stilstand er hans fjerde udgivelse. Tidligere er udkommet Indkredsninger (2020), Vægten af omstændigheder og Domicilet og andre noveller (begge 2019).

  • af Esbern Juhl
    147,95 kr.

    I Indkredsninger, der hovedsageligt består af korte, afrundede tekster, bliver læseren præsenteret for et galleri af forskellige mennesker. Disse mennesker har enten noget interessant at berette om, eller også foretager de sig noget særligt. Værtshusgæsten, som har haft en spektakulær oplevelse, man mest af alt forbinder med science fiction-film; drengen, der har opfundet sin helt egen tryllekunst; ægteparret, der på en køretur pludseligt får brug for assistance; kvinden, som forbereder en grum hævn. Med deres stemningsbeskrivelser, underfundige handlingsforløb og overraskende slutninger udfordrer flere af teksterne læserens fantasi, og forholdene er ikke altid helt, som det ved første øjekast ser ud til. Som en variation til de 27 tekster – heriblandt deciderede noveller – præsenteres fire såkaldte humoresker. Her er der nærmest tale om oneliners; små vittige, plotbårne konstateringer. Uddrag af bogen Nu ville de fleste nok automatisk gå ud fra, at NN beboede et traditionelt forfatterhjem, hvor fyldte bogreoler dækker en betragtelig del af stuens vægge. Det var på ingen måde tilfældet. NN’s bogsamling var overraskende lille; ja, den oversteg ikke engang 200 bind. En smal reol var nok til at rumme hele hans bibliotek. Og der var kun ganske få ældre værker i smukke indbindinger at se; langt størsteparten af samlingen så ud til at stamme fra almindelige boghandlere eller populære bogklubber. Jeg husker, at jeg studsede noget over denne særlige omstændighed. Hvorfor ejede en anerkendt forfatter som ham dog ikke flere bøger? Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Indkredsninger er hans tredje udgivelse. Den selvbiografiske fortælling Vægten af omstændigheder og novellesamlingen Domicilet og andre noveller udkom begge i 2019.

  • af Esbern Juhl
    147,95 kr.

    Vægten af omstændigheder er en fiktiv selvbiografisk fortælling. Gennem en række tematiske kapitler beskriver Malthe Hviid forskellige situationer fra sin barndom og ungdom. Fortælleren, der er midt i 40’erne, ser tilbage på sit liv og fremhæver oplevelser, der optager en særlig plads i hans hukommelse. Oplevelser knyttet til temaer som musik, alkohol, rejser, kærligheden og døden. I tilknytning til disse erindringer gør Malthe Hviid sig overvejelser af mere eksistentiel og filosofisk karakter. Bogen giver således et unikt indblik i en reflekterende mands personlighed. Hvordan hans tilværelse har formet sig, og hvordan verden omkring ham har påvirket – og stadig påvirker – ham. Uddrag af bogen Jeg husker, at jeg som barn godt kunne lide at finde den store telefonbog frem og bare sidde og bladre. Det var sjovt at løbe igennem hundredvis af ultratynde sider og studere de mange navne og tal. I forhold til efternavne som Jensen og Sørensen optrådte Hviid kun ganske få gange, og yderst sjældent spottede jeg mit fornavn. Af og til faldt jeg over en person, som garanteret måtte være i familie med en kendt fra fjernsynet, eller et navn, som var umuligt for mig at udtale. Jeg husker særligt telefonbogens allerførste sider. Her kunne man se en vejledning over, hvad man skulle gøre i tilfælde af et atomangreb eller et kemisk udslip. Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Lige siden barndommen har musik og sang haft hans særlige interesse. En interesse, der tydeligt fremgår af herværende bog.

  • af Esbern Juhl
    137,95 kr.

    Domicilet og andre noveller består af 30 – langt overvejende – små tekster, der præsenterer læseren for forskellige personer, der befinder sig i forskellige situationer. En mand oplever en sand tychobrahesdag; to tvillingebørn finder en snedig måde at tjene penge på; en kvinde bærer på sin helt egen hemmelighed; en cafegæst undrer sig over pudsige sammentræf. Et gennemgående tema for mange af novellerne er spørgsmålet om tilfældighed. Tilfældige personer, som kommer ud for tilfældige begivenheder. I disse glimt fra hverdagen er der, trods tilfældigheden, ofte forbindelse til større overvejelser; overvejelser, der knytter sig til emner som filosofi, psykologi, matematik – og skæbne. Således er der for mange af novellernes vedkommende tale om korte, afrundede handlingsforløb, hvor essentielle og mere tidløse forhold kommer til udtryk. Uddrag af bogen Ringhjørne. Ordet har altid fascineret mig. Det er der mange andre ord, der også gør – eksempelvis syltetøj, bundgarnspæl, luftkastel eller spøgefugl. Alligevel er der noget helt specielt ved ordet, der faktisk kun bliver benyttet i forbindelse med kampsport, fortrinsvis boksning. Når man tænker nærmere over det, giver det jo ikke rigtig nogen mening, vel? En cirkel indeholdende kanter; det må høre hjemme under det, som man kalder kontradiktioner, ikke? Et udsagn, der logisk set strider mod sig selv. Skal man være en smule nørdet, kan man argumentere for, at en cirkel er en geometrisk figur bestående af et uendeligt antal kanter. Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Ud over Domicilet og andre noveller har han skrevet den selvbiografiske fortælling Vægten af omstændigheder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.