Bøger af Esther Langsted

At tage tråden op er at fortsætte samtalen, samværet, emnet eller aktiviteten på et senere tidspunkt. Der behøver ikke at være en tidshorisont. Det kan være alt fra et øjeblik til flere år.” ”Vi fortsætter, hvor vi slap”.Således tog jeg tråden op, da jeg begyndte min proces igennem et broderi-eventyr i eftersommeren 2022.Jeg begyndte at brodere for mange år siden, da jeg som knapt 12-årig blev anbragt på børnehjemmet Møllebakken i Sdr. Højrup i nærheden af Ringe.I frk. Jensens systue, som var en slags udestue, opbevaredes linned af alle slags, rent tøj til os børn, og også strikkegarn og sysager. Her duftede altid dejligt rent, og jeg husker det som et lyst og spændende sted.Vi store piger fik udleveret garn af frk. Jensen, så vi kunne strikke dukketøj til vores babydukke – en gave fra børnehjemmet. Jeg lagde mærke til, at nogle af de andre piger sad med broderier. Det fangede min interesse, og da jeg bad om det, fik også jeg en ”klud”, broderigarn og et enkelt korsstingsmønster at brodere efter.Meget hurtigt opdagede jeg glæden og ”friheden” ved at fordybe mig i sytøjet. Jeg havde mit eget kreative frirum, hvor der ikke fandtes triste tanker, savn eller længsel. Ved at fokusere på mønster, sting, tælling af tråde, og alt hvad der hører til, fandt jeg sikkerhed og tryghed. Her følte jeg mig ”fredet”. Jeg skabte min egen verden med struktur og forudsigelighed – og glæde.At det også virkede som en slags terapi, var jeg ikke klar over dengang.”Alle broderierne er udført med genbrugsmaterialer.100 sider med broderier og ideteksterne.Affotograferet og indbundet.

Jane Vigsø skriver i forordet: ”En bog vi alle kan blive klogere af.” Det er også en nødvendig bog, som Esther Langsted ikke kunne lade være med at skrive. Hun havde brug for at skrive forløbet ned, for at få fortiden lagt på plads. Forstå og erkende hvad det er hun har haft med som ballast igennem sit liv, helt fra sin barndom. Hvis læserne vil forstå Esthers barndom og ungdom anbefales hendes bøger ’Alle gode gaver’ og ’Stellas Stemme’.Tag angsten i hånden og byd den op til dans er nutid, historien om hvordan Esther har gennemlevet en tid, hvor angsten tvang hende til en dans. Det er også en bog om angst og kærlighedskraft, om hvordan Esther har brugt sine egne ressourcer, taget imod hjælp fra professionelle og familien. Så det ender med, at hun med en tangoholdning kan byde angsten op til dans, og ’danse’ sig igennem de kriser, som hun bærer med sig i hendes ’livsrygsæk’.Læs den for at forstå et forløb med angst.Læs den for at kigge på din egen angst, og få lidt inspiration, ikke alle behøver at danse, angsten kan bydes op til mange andre ting, aktiviteter. Det vigtigste er at du gør noget du finder glæde ved, at du derfra kan se angsten i øjnene på samme måde som du gør i dansen.

Bogen strækker sig over de første 20 år af mit liv, og delt op i fire hoveddele.1. del Min familie2. del Barndommen3. del På børnehjem4. del Ud at tjeneDet er ca. 20 år siden jeg startede projektet – både med at fortælle og skrive om min anbringelse på børnehjemmet og tiden før.I forbindelse med min uddannelse til pædagog som 32-årig, fik jeg indblik i og viden om børn, som var nyt for mig. Førte mig videre og igennem et stort arbejde med mit eget ´stof´ for at kunne virke som hjælpsom pædagog.De smertelige processer gav mig ny indsigt og var helt nødvendig for at bryde med det psykologiske arvegods, som det var vigtigt for mig at få lidt hold på for derefter at kunne forsone mig med min historie og blive mig selv.Det er meget lidt fristende og ulystbetonet at arbejde med sig selv, men nødvendigt, for os mennesker hvis vi vil opnå lyst og livsglæde, tror jeg .