Bøger af Esther Nørregaard-Nielsen

Spørgeskemaer er et populært og effektivt værktøj, når man skal indsamle information til opgaver eller undersøgelser. Men hvordan laver man et godt spørgeskema? Hvem skal man spørge? Og hvordan sikrer man sig, at man får svar på det, man gerne vil vide? Spørgeskemaer i virkeligheden giver en vejledning til, hvordan man opbygger en spørgeskemaundersøgelse. Her kan studerende og andre blandt andet finde svar på: Hvordan man udvælger og håndterer målgrupper Hvordan man konstruerer og tester et spørgeskema Hvilke indsamlingsformer, der egner sig til hvilke undersøgelser Hvilke etiske overvejelser man bør gøre sig før, under og efter undersøgelsen Hvordan man analyserer spørgeskemadata Hvordan man bruger spørgeskemaer i evalueringer. Denne gennemreviderede 2. udgave er skrevet af fem forfattere, der alle har førstehåndserfaring med spørgeskemaundersøgelser fra forskningspraksis og konsulentvirksomhed. De deler rundhåndet ud af deres erfaringer, så studerende og praktikere kan undgå spørgeskemaundersøgelsens fælder og faldgruber. Bogen henvender sig primært til studerende, der overvejer at bruge spørgeskemaer som led i projektarbejde eller i forbindelse med større opgaver. Med sin grundige gennemgang, virkelighedsnære eksempler og mange praktiske råd er den relevant for alle, der skal lave en spørgeskemaundersøgelse.

Værdier, holdninger og køn afgør, hvor klimavenligt vi handler i dagligdagen. Komplicerede opgørelser over CO2-udledninger er derimod uden større betydning for folks handlinger. Politiske initiativer skal være forenelige med hverdagslivets rutiner for at have en effekt.Denne bog er den første sociologiske analyse af, hvordan danske unge forholder sig til den globale opvarmning. Fokus ligger på de 18-35-årige, hvis adfærd bliver afgørende for fremtidens klima. Undersøgelsen viser, at unge er bekymrede for klimaforandringerne og generelt vil påtage sig et ansvar for at mindske udledningen af CO2. Men de ved ikke hvordan, og mange tvivler på, at den personlige indsats nytter i det store perspektiv. Et flertal efterlyser derfor et stærkere politisk lederskab på klimaområdet.Klimaets sociale tilstand giver indsigt i forhold, der enten modvirker eller støtter de unges udvikling af en mere klimavenlig adfærd. Da mange unge integrerer deres klimaforståelse med en bekymring for naturen, kan statslige indgreb fx med fordel knyttes til individets naturinteresse og ønske om at beskytte miljøet.