Bøger af Flemming Balvig

Misforståelser er udbredte. Ikke desto mindre spiller de en stor rolle for, hvordan vi vælger at handle, og hvad vi tror andre mennesker forventer af os. Som flamingoer handler vi ud fra det indtryk, vi har af, hvad normen er.”Flamingoeffekten” påviser, hvor udbredt og hvor mangesidet fænomenet ’sociale misforståelser’ er i vor indbyrdes omgang med hinanden – og de konsekvenser det har for den enkelte og for samfundet. Et klassisk eksempel er unge som tror, at andre unge drikker langt mere end det faktisk er tilfældet – og det får nogle unge til at drikke mere end de har lyst til.Bogen introducerer begrebet social pejling, som en metode til korrektion af sociale misforståelser – eller rettere, en mangfoldighed af forskellige metoder. Med ”Flamingoeffekten” får du en oversigt over disse metoders anvendelse i praksis og resultaterne heraf, i Danmark såvel som i udlandet. Forfatterne giver en række anbefalinger til, hvordan social pejling kan udbygges, understøttes og integreres i forebyggelsesarbejdet vedrørende risikoadfærd såsom kriminalitet, tobaksrygning, overdrevent drikkeri mv.IndholdsoversigtForordArtikel 1. FlamingoeffektenArtikel 2. Normer og sociale misforståelserArtikel 3. Social pejling – fremgangsmåder og virkningerArtikel 4. HashforsøgetArtikel 5. RingstedforsøgetArtikel 6. Variationer over RingstedforsøgetArtikel 7. Social pejling i trafikkenArtikel 8. Aarhus EksperimentetArtikel 9. Social pejling i skolen – om skolenArtikel 10. Social pejling mod vold og mobningArtikel 11. Social pejling mellem kønneneArtikel 12. Sukkersherifferne ser sødtArtikel 13. Med straf skal stemmer byggesArtikel 14. Miljø, skat og social pejlingArtikel 15. Social pejling på direktionsgangenArtikel 16. Social pejling bag tremmerArtikel 17. Når forebyggelse ikke virkerArtikel 18. DanmarksforsøgetArtikel 19. Social pejling i DanmarkReferencer

Hvordan ser verdens bedste politi ud?Helt centralt er, at befolkningen har tillid til politiet. Politiet er i mange henseender retssystemets frontlinje; det er den del af retssystemet, flest borgere kommer i kontakt med (for mange også den eneste). Politiet er samtidig på mange områder statens repræsentanter, og har befolkningen ikke tillid til politiet, har samfundet et demokratisk problem. Har man ikke tillid til, at politiet vil og kan tage affære, når det er nødvendigt, ligger vejen til selvjustits og selvtægt åben.Herudover opregner forfatterne tilgængelighed for borgerne og mulighed for kontakt, tryghed i forhold til kriminalitet og effektivitet i opklaringen af forbrydelser, ordensproblemer samt sager der skal afgøres i rimelig tid.Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem forfatterne og Rigspolitiet der blev indgået i 2006 med formålet at evaluere den forestående politireform. I årene frem mod 2006 havde Danmark på mange måder et af verdens bedste politikorps. Målt med internationale alen havde tilliden til politiet gennem en længere årrække ligget i top. Men hvis det danske politi faktisk kunne siges at være et af verdens bedste, er det nærliggende at spørge, hvorfor politiets skulle reformeres i så omfattende grad, som tilfældet blev? Bogen tilbyder et indblik i politireformen, dens grundlag, konsekvenser og forbedringer.IndholdsoversigtForordIndledningKapitel 1 - Reformens indhold og historie Kapitel 2 - Reformen indefraKapitel 3 - Reformen i forhold til eksterne samarbejdspatnereKapitel 4 - Politiets synlighed, tilgænngelighed og kontakt med borgerneKapitel 5- Borgernes tilfredshed med politietKapitel 6 - Borgernes tryghedKapitel 7 - Tilliden til politietKapitel 8 - Politiet under presKapitel 9 - Opsummering, udsyn og konklusionReferencerAppendiks AAppendiks BAppendiks CAppendiks DAppendiks EAppendiks F

4. reviderede udgave af denne klassiker.   Sociologi – en grundbog til et fag har i mange år været et centralt værk i dansk sociologi og samfundsvidenskab. Bogen er en bred indføring i sociologiens teoretiske og empiriske univers og rummer bidrag af førende kræfter på tværs af landet.   Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Kapitlerne om social klasse og social ulighed, økonomi, produktion og arbejde, familie og kultur er nyskrevne. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om byens sociologi.     Bidragydere:   Hans Thor Andersen (AAU) John Andersen (RUC) Flemming Balvig (KU) Anders Blok (KU) Connie Carøe Christiansen (KU og RUC) Peter Gundelach (KU) Erik Jørgen Hansen (DPU) Hanne Foss Hansen (KU) Bjørn Evald Holstein (KU) Lars Bo Kaspersen (GBS) Anker Brink Lund (SDU) Flemming Mikkelsen (AU) Nils Mortensen (AU) Niels Møller (DTU) Henning Salling Olesen (RUC) Mai Heide Ottesen (SFI) Inge Kyger Pedersen (KU) Annick Prieur (AAU) Ole Riis (AU)     Sociologi - en grundbog til et fag kan også fås som e-bog. Klik her.

Misforståelser er udbredte. Ikke desto mindre spiller de en stor rolle for, hvordan vi vælger at handle, og hvad vi tror andre mennesker forventer af os. Som flamingoer handler vi ud fra det indtryk, vi har af, hvad normen er.”Flamingoeffekten” påviser, hvor udbredt og hvor mangesidet fænomenet ’sociale misforståelser’ er i vor indbyrdes omgang med hinanden – og de konsekvenser det har for den enkelte og for samfundet. Et klassisk eksempel er unge som tror, at andre unge drikker langt mere end det faktisk er tilfældet – og det får nogle unge til at drikke mere end de har lyst til.Bogen introducerer begrebet social pejling, som en metode til korrektion af sociale misforståelser – eller rettere, en mangfoldighed af forskellige metoder. Med ”Flamingoeffekten” får du en oversigt over disse metoders anvendelse i praksis og resultaterne heraf, i Danmark såvel som i udlandet. Forfatterne giver en række anbefalinger til, hvordan social pejling kan udbygges, understøttes og integreres i forebyggelsesarbejdet vedrørende risikoadfærd såsom kriminalitet, tobaksrygning, overdrevent drikkeri mv.

I denne bog beskrives resultaterne af et storstilet og enestående projekt "Ringstedprojektet" vedrørende unges tobaksrygning, forbrug af alkohol, hashrygning, brug af andre former for narkotika, vold og anden form for kriminalitet. De unges risikoadfærd sættes i forhold til livsstil, livsbetingelser og levemåder.Det er første gang, der er gennemført et projekt i Danmark, der belyser risikoadfærd i hele ungdomsperioden, lige fra barn til voksen (11-24 år)Det er første gang, et så bredt spektrum af risikoadfærd og relationen mellem disse adfærdsformer belyses dybtgåendeDet er første gang, at såvel kvantitative som kvalitative metoder er anvendt i den udstrækning, som tilfældet er: Over en treårig periode har ungdommen i et typisk og repræsentativt dansk lokalsamfund - Ringsted kommune - udfyldt op mod 7.000 spørgeskemaer; der er foretaget op mod 100 båndinterviews; 200 skoleelever har haft mulighed for at komme direkte til orde i skoleinterviews; der er interviewet et stort antal myndighedspersoner, dørvogtere, bartendere, skolelærere m.fl. - og der er foretaget mellem 700 og 900 timers deltagerobservation i natte- og gadelivet, på værtshuse og diskoteker, til private fester mv.Projektets resultater stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten af oplysning og kampagner, som hidtil har været de mest anvendte måder at forsøge at forebygge risikoadfærd på. Ringstedforsøget er et kontrolleret eksperiment, der blev gennemført som en del af projektet, og som indeholder nye og lovende perspektiver for forebyggelsesarbejdet. Omdrejningspunktet er sociale overdrivelser - det forhold, at unge søger at leve op til vildt overdrevne forestillinger om andre unges rygning, tobaksforbrug, brug af narkotika osv. Ringstedforsøget viser, at det er muligt at påvirke den slags overdrivelser, og ikke mindst, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757412030

Bliver borgerne tryggere af at se mere til politiet?Kan en satsning på nærpoliti øge kontakten mellem borgere og politi i Danmark?Har nærpolitiet indflydelse på kriminalitet og andre problemer i lokalområdet?Dette er blot nogle af de spørgsmål, som belyses i denne evaluering af en række nærpolitiforsøg i Danmark. Forsøgene, der omfattede seks politikredse, løb fra 1997-2002, og for første gang i dansk politis historie blev forsøgene forløb og resultater vurderet af eksterne forskere.Med udgangspunkt i data fra observationer af politiets arbejde, interviews med politifolk og samarbejdspartnere, resultater fra en række borgerundersøgelser, samt skriftlige kilder, gives et detaljeret indblik i nærpolitiets arbejde, ligesom virkningerne på det omgivende samfund vurderes. Evalueringen fokuserer primært på forsøget i Helsingør politikreds, men beskriver også resultaterne fra de øvrige politikredse, ligesom de danske resultater vurderes i forhold til erfaringer fra udlandet.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757401586

Hvordan ser verdens bedste politi ud?Helt centralt er, at befolkningen har tillid til politiet. Politiet er i mange henseender retssystemets frontlinje; det er den del af retssystemet, flest borgere kommer i kontakt med (for mange også den eneste). Politiet er samtidig på mange områder statens repræsentanter, og har befolkningen ikke tillid til politiet, har samfundet et demokratisk problem. Har man ikke tillid til, at politiet vil og kan tage affære, når det er nødvendigt, ligger vejen til selvjustits og selvtægt åben.Herudover opregner forfatterne tilgængelighed for borgerne og mulighed for kontakt, tryghed i forhold til kriminalitet og effektivitet i opklaringen af forbrydelser, ordensproblemer samt sager der skal afgøres i rimelig tid.Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem forfatterne og Rigspolitiet der blev indgået i 2006 med formålet at evaluere den forestående politireform. I årene frem mod 2006 havde Danmark på mange måder et af verdens bedste politikorps. Målt med internationale alen havde tilliden til politiet gennem en længere årrække ligget i top. Men hvis det danske politi faktisk kunne siges at være et af verdens bedste, er det nærliggende at spørge, hvorfor politiets skulle reformeres i så omfattende grad, som tilfældet blev? Bogen tilbyder et indblik i politireformen, dens grundlag, konsekvenser og forbedringer.

Bogen handler om vold og fængsler i henholdsvis USA og Danmark. Den kraftige voldsfokusering og den kraftige fokusering på politi og straf som voldsbekæmpelsesmidler findes næppe noget sted stærkere i den vestlige verden end i USA.Bind II's første del er et besøg i dette magtfulde volds- og fængselsfokuserende samfund.I anden del rejses spørgsmålet om, i hvor høj grad »amerikaniseringen« af kriminalpolitikken i Danmark har vundet fodfæste. Der fremlægges også alternative strategier, såvel forskningsmæssige og kriminalpolitiske: Vi skal forskningsmæssigt fortrinsvist kigge indad frem for udad - og vi skal mobilisere befolkningen konkret og direkte i det strafferetlige system.Flemming Balvig, er professor i Retssociologi ved Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er leder af Det retsvidenskabelige Institut D, formand for Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi og formand for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg.Til den trykte bog: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757458723

Flere meningsmålinger har vist, at befolkningen betragter vold som samfundets største problem, og at befolkningen især på dette område ønsker skærpede fængselsstraffe.I »Det voldsomme samfund« gives den hidtil mest omfattende og dybtgående analyse af voldens og fængselsstraffens omfang og udvikling i Danmark. Bogen bygger hovedsagelig, men dog ikke udelukkende, på artikler som Flemming Balvig har publiceret om emnet inden for de senere år. Originalartiklerne er ajourført og i en række tilfælde uddybet.Det påvises i bogen, at selvom vi havde en stigning i volden i 60erne og 70erne, så lever danskerne nu indbyrdes en langt mere fredelig tilværelse i det daglige end ved det forrige århundredeskifte, og at danskernes risiko for at blive udsat for vold ikke er steget de sidste 10-15 år.Holdningen til vold er blevet kraftigt skærpet. Vi ser mere alvorligt på vold end nogensinde. Derfor anmelder vi oftere vold til politiet, politiet gør oftere noget ved anmeldelserne, domstolene udmåler strengere straffe og medierne og politikerne beskæftiger sig også langt mere end tidligere med voldstemaet.Flemming Balvig, er professor i Retssociologi ved Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er leder af Det retsvidenskabelige Institut D, formand for Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi og formand for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757401578