Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Evaluering har spillet en stadig større rolle i den offentlige sektor de seneste årtier, og politiske tiltag og reformer evalueres som standard for at vurdere deres værdi. Denne grundbog i evaluering giver et samlet overblik over området og spiller en dobbelt rolle: For det første beskrives, hvordan evaluering af offentlig politik og administrativ praksis har ændret sig de seneste år, herunder hvordan de politiske vinde påvirker måden at evaluere på, og omvendt hvordan evalueringsbølgen påvirker måden at føre politik på. For det andet præsenteres de mest centrale måder at evaluere på.Bogen giver dermed en praktisk indføring i evalueringshåndværket for nuværende og kommende evaluatorer samt offentligt ansatte, der selv skal bestille evalueringer.Redigeret af Thomas Bredgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, AAU.
Da Danmark blev befriet den 5. maj 1945 var der ca. 230.000 flygtninge i landet. Disse var anbragt i flygtningelejre rundt omkring i Danmark. Den største lejr var lejren i Oksbøl. Den var, da den var størst, på ca. 35.000 indbyggere. Lejren var omgivet af pigtråd og lejrens beboere havde ikke mulighed for at bevæge sig udenfor lejren, ligesom den danske befolkning ikke måtte omgåes flygtningene. På trods af disse strenge restriktioner, blev der som det eneste sted i Danmark, etableret spejderarbejde. For disse børn og unge blev det, ud over en adspredelse i den triste hverdag, også deres første møde med en demokratisk ungdomsorganisation.Bogen fortæller om hvorledes unge spejderførere fra Det Danske Spejderkorps og KFUK spejderne udførte dette vanskelige arbejde.
Arbejdsmarkedsregulering indeholder for første gang samlede fremstillinger af det danske arbejdsmarkeds måde at blive reguleret på – både historisk og aktuelt – og hvordan og hvorfor regulering og magt hænger sammen. Mere konkret indeholder bogen: En præsentation og ajourført introduktion til ”Den danske model”, den særlige måde at regulere arbejdsmarkedet på ved hjælp af arbejdsmarkedets parter og staten. En beskrivelse og analyse af de væsentligste aktører og deres strategier, samspil og mulige sendrægtighed eller forandringsiver. Især fagbevægelsens situation og partssystemets problemer tildeles opmærksomhed. Kritiske analyser af, hvordan ændringer på arbejdsmarkedet fanges op fagligt og politisk. Det gælder på den ene side aftale- og samarbejdssystem og på den anden f.eks. arbejdsmiljøindsatsen. Forklaringer på, hvordan aktørhandlinger og institutioner hænger sammen, og hvorfor det undertiden kan være svært for arbejdsmarkedets parter og staten at finde løsninger på opståede problemer. Perspektiverendediskussioner af, hvad ydre pres og indre krav sætter af fornyelsesproblemer for arbejdsmarkedsreguleringen, men også af, hvor betydningsfuld partsregulering vil være i fremtiden.Det er ikke en ukritisk lovsang til ”Den danske model”, men analyser af grundtræk, pres, problemer og problemløsninger i arbejdsmarkedsreguleringen. DNA ´et i dansk aktørsamspil og regulering er søgt indkredset og vurderet.
Bogserien Arbejdsmarkedsforhold er en platform for videnskabeligeudgivelser om det danske arbejdsmarked i et nationalt og internationaltperspektiv.Bogserien publicerer alene fagfællebedømt forskning og læggervægt på den gennemarbejdede analyse, god sproglig fremstilling og enlæsevenlig formidling.
Kritikken af velfærdsstaten er taget til i de senere år. Der er for meget bureaukrati, indsatserne er for rigidt tilrettelagt, og borgernes viden og egne perspektiver inddrages ikke nok. Beskæftigelsesområdet, ofte med jobcentrene i sigtelinjen, har i den sammenhæng været det måske allermest udskældte system. Denne bog viser, hvordan lydhørhed over for borgerne og aktiv deltagelse fra borgeres side kan udgøre en væsentlig vej til at finde løsninger. Forfatterne tager livtag med, hvordan de udskældte offentlige organisationer på beskæftigelsesområdet kan udvikle deres inddragelse af borgerne, så de reelt bliver medskabere af de beskæftigelsespolitiske indsatser hen imod mere holdbare løsninger. Med afsæt i forskellige teoretiske og praksisnære perspektiver undersøges, hvorfor borgerinddragelse står højt på dagsordenen, hvad borgerinddragelse kan betyde og bestå af, samt hvilke udfordringer, der er forbundet med at ændre indsatserne, så de bliver mere borgerinddragende. Bogen giver et bud på, hvordan offentlige organisationer kan arbejde med disse omstillingsprocesser i samspil med forskningen. Budskabet er positivt. Selv inden for et område som beskæftigelsespolitik, hvor detailreguleringen er stor, og hvor der også skal stilles krav til borgerne, er det muligt at udvikle en mere effektiv borgerinddragende indsats, som ikke går på kompromis med de samfundsmæssige krav. Borgerinddragelse i beskæftigelsespolitikken formidler forskningsviden, der både er praksisbaseret og praksisrettet. Målgruppen er således både studerende, forskere og ansatte, der interesserer sig for og arbejder med beskæftigelsesområdet. Dorte Caswell er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og Flemming Larsen er professor ved Institut for Politik og Samfund, samt professor II på OsloMet Universitetet. De to leder sammen forskningsgruppen WISER (Welfare, Innovation, Social Work and Employment Relations) og forskningscentret CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser).
Bogen samler fascismens historie, som den kom til udtryk i Italien i perioden 1922-1945. Trådene trækkes bagud til fascisternes beundring for det gamle romerrige og op til i dag, hvor tidligere neofascister spiller en stadig større rolle i italiensk politik.Historien om det fascistiske Italien er også historien om Benito Mussolini, Il Duce, der personificerede fascismen i både Italien og det omgivende europæiske samfund. Både ideologien, diktaturet og personen Mussolini kommer til live i Fascismens Italien.Flemming Larsen redegør for og analyserer fascismens fødsel, fascisternes magtovertagelse og diktatur, deres kamp for at skabe et nyt romerrige, indblandingen i den spanske borgerkrig, deltagelsen i 2. Verdenskrig samt fascismens sammenbrud.Hovedvægten er lagt på det fascistiske diktatur og dets fremgangsmåder: propaganda, opbygning af et autoritært system, undertrykkelse af enhver opposition, pagten med den katolske kirke etc. Det er et studie i, hvordan et diktatorisk regime kommer til magten og bevarer den.I et selvstændigt kapitel forsøger forfatteren at finde ind til ’fascismens væsen’; hvordan definerer man fascisme? Hvordan er ideologien kommet til udtryk rundt om på kloden? Og ikke mindst: hvilke psykologiske forklaringer er der på fascismen. I bogens to afsluttende kapitler gennemgås henholdsvis neofascismen fra 1945 til i dag og den stadigt eksisterende debat om fascismen i Italien.Bogen udkommer i serien his2rie, der udover en lang række bøger består af undervisningsmateriale på www.his2rie.dk.Flemming Larsen har i mange år undervist på erhvervsskoler i bl.a. samfundsfag. Han er i dag pensioneret fra lærerjobbet, men er aktiv dels i mange ’Italien-sammenhænge’ og dels som oversætter og skribent i blade og tidsskrifter.
Da Danmark blev befriet den 5. maj 1945 var der ca. 230.000 flygtninge i landet. Disse var anbragt i flygtningelejre rundt omkring i Danmark. Den største lejr var lejren i Oksbøl. Den var, da den var størst, på ca. 35.000 indbyggere. Lejren var omgivet af pigtråd og lejrens beboere havde ikke mulighed for at bevæge sig udenfor lejren, ligesom den danske befolkning ikke måtte omgåes flygtningene. På trods af disse strenge restriktioner, blev der som det eneste sted i Danmark, etableret spejderarbejde. For disse børn og unge blev det, ud over en adspredelse i den triste hverdag, også deres første møde med en demokratisk ungdomsorganisation.Bogen fortæller om hvorledes unge spejderførere fra Det Danske Spejderkorps og KFUK spejderne udførte dette vanskelige arbejde.
I den offentlige debat er kommunal aktivering et omstridt emne, hvor mange har bidraget med eksempler på gode og dårlige aktiveringsforløb. Frem for at uddele karakterer til enkeltkommuner og enkeltprojekter, sætter denne bog sig for at give en samlet karakteristisk og kortlægning af den kommunale aktiveringspolitik. Hvad er det reelt for en “aktiv-linie”, der er sat igennem? Hvordan placerer den sig i spændingsfeltet mellem integration og disciplinering, og hvor aktiv er “aktivlinien” egentlig? Disse spørgsmål afdækkes og ses i sammenhæng med den faktiske udformning af den kommunale styring og organisering. Det sker eksternt i forhold til hvem kommunerne samarbejder med i praksis og hvilke mulige netværksdannelser, der kan iagttages. Hvordan er eksempelvis samarbejdsrelationerne til lokale koordinationsudvalg, arbejdsmarkedetsparter, arbejdsformidlingen, uddannelsesinstitutioner og andre kommuner? Men det ses også internt i relation til måder at tilrettelægge indsatsen på, herunder hvordan nye moderne forvaltningsprincipper indvirker på aktiveringsindsatsen. Med bogen er der givet en ny og anderledes både dækkende og dybdeborende analyse af kommunernes indsats i arbejdsmarkedspolitikken.
Den offentlige sektor skal være bedre, billigere og mindre bureaukratisk. Det er i hvert fald målsætningerne bag at udlicitere. I Danmark er turen nået til beskæftigelsesområdet, som med reformen »Flere i arbejde« fra 2002 er blevet delvist udliciteret til andre - fortrinsvis private - aktører. Hermed følger Danmark i slipstrømmen på en række andre lande, som enten har eller er i fuld gang med at udlicitere beskæftigelsesområdet. Pionererne - og de mest radikale eksempler - er Holland og Australien.I denne bog behandles spørgsmålet om, hvad Danmark kan lære af disse lande samt hvilke generelle mekanismer udliciteringen har sat i gang på tværs af landene.Kan der skabes et marked for beskæftigelsesindsatser, som er bedre og billigere end det hidtidige offentlige system? Fungerer dette marked som et rigtigt marked? Hvad betyder det for styringen og organiseringen af beskæftigelsesindsatsen, at denne reguleres gennem udbudsrunder, præstationsaflønninger, og andre aktører? Hvilke serviceydelser leverer andre aktører, og hvordan behandles de ledige? Skifter beskæftigelsespolitikkens indhold karakter, når den varetages af andre aktører? Dette er blot nogle af spørgsmålene, som behandles i bogen.Thomas Bredgaard (adjunkt, ph.d.) og Flemming Larsen (lektor), er fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.