Bøger af Frederik Dessau

Det, Frederik Dessau har været optaget af at formidle i diverse medier, er så tæt forbundet med, hvad han selv har oplevet, at han fortæller det under ét. Derfor indeholder denne montage en række emner af almen interesse, holdt sammen med tråde fra Dessaus eget liv, som et forsøg på at forstå, hvorfor det blev, som det blev, og i håbet om, at noget af det vil være genkendeligt for andre.

»Bogen til tidens børn. I Hvor bliver tiden af? kaster Frederik Dessau lys over det mysterium, der hedder tiden – og over vores holdning til mysteriet. Den tid, vi går ind i, når vi bliver født. Den tid, vi går ud af, når vi dør. Den tid, hvis væsen vi aldrig lærer at forstå – mindst af alt det fænomen, der hedder tidens relativitet – men hvis tyranni vi via uret har givet os ind under.Frederik Dessau kommer tæt på det liv, enhver af os lever. Han gør det abstrakte konkret. Han gør det fjerne nærværende. I bedste fald kan han lære os at spille vores gæsterolle en lille smule bedre i denne forunderlige tilværelse, hvor alt holder op, og alt varer ved.«– Jens Kistrup, Berlingske Tidende»En fin, vibrerende og fascinerende bog, som man læser i ét stræk.«– Ole Thyssen, Politiken

Om den russiske forfatter Anton Tjechovs (1860-1904) liv og forfatterskab.

-

I rejsedagbogens form reflekterer Frederik Dessau over nogle af tilværelsens større temaer, fx angsten, alderen, teateret og barndommen, og som altid skriver han letflydende og causerende. "Læseren strækker sig i Frederik Dessaus mildt melankolske, suverænt administrerende, indre oktoberlys ... Den er et must for enhver, der skal til Toscana. Og en intellektuel lystrejse for alle dem, der vælger at blive hjemme." - Weekendavisen. "Markant uden at være grov, tolerant uden at være tandløs og altid sprogligt på mærkerne - sådan er Dessau også i den toscanske opdækning af filosofiske delikatesser." - Jyllands-Posten.

"...en varm og klog bog om den kærlighed, man aldrig bliver klog på..." - Ejgil Søholm i Jyllands-Posten

Tema: Finurligheder i sproget, underforståelser og talemåder, der gør sproget morsomt.Indhold:Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-10)Frederik Dessau: “Den sproglige legelyst” (s. 11-17)Peter Borberg: “En tilstand af opstemt fortvivlelse” (s. 19-24)Ole Togeby: “Historier med omslag” (s. 25-36)Poul Einer Hansen: “Lige lovlig verbalt” (s. 37-48)Georg Metz: “Den udvalgte humor” (s. 49-54)Henning Kirk: “Det går ikke an at smitte dronningen” (s. 55-61)Erling Olsen: “Sjov med sprog i politik” (s. 63-68)Lars Barfoed: “Humor og politik” (s. 69-75)Lasse Harkjær: “Humor i forsvaret” (s. 77-87)John P. A. Jensen: “Sjov med sprog – læger” (s. 89-95)Pia Jarvad: “Sproglig kreativitet og nye ord” (s. 97-101)Jeppe Søe: “Jeg tager sjov alvorligt!” (s. 103-115)Jesper Klein: “Og saadan skal det selvfølgelig være” (s. 117-125)Jørgen Chr. Wind Nielsen: “Pristale til Susse Wold” (s. 127-129)Susse Wold: Takketale (s. 131-133)

I rejsedagbogens form reflekterer Frederik Dessau over nogle af tilværelsens større temaer, fx angsten, alderen, teateret og barndommen, og som altid skriver han letflydende og causerende. "Læseren strækker sig i Frederik Dessaus mildt melankolske, suverænt administrerende, indre oktoberlys ... Den er et must for enhver, der skal til Toscana. Og en intellektuel lystrejse for alle dem, der vælger at blive hjemme." - Weekendavisen. "Markant uden at være grov, tolerant uden at være tandløs og altid sprogligt på mærkerne - sådan er Dessau også i den toscanske opdækning af filosofiske delikatesser." - Jyllands-Posten.

Med udgangspunkt i en opskrift på det daglige brød skriver Frederik Dessau om almene og fællesmenneskelige emner. Køkkenskriveri kalder han sine personlige overvejelser om orden og kaos, om frihed og tvivl, om mod og fejghed, om hvad der gør mennesker skabende, om hvor gammel man skal være, og om dét man må forsone sig med i sit liv. »Det er flot af en bog og en forfatter på den måde at kunne formulere også os andre ud af noget. Spis, drik og læs dig glad!«– Ejgil Søholm, Jyllands-Posten

-

Med Rom som udgangs- og omdrejningspunkt delagtiggør Frederik Dessau os i de tanker, som netop dén by sætter i gang hos ham, fordi fortiden og nutiden er så stærkt til stede på samme tid. Han kommer bl.a. ind på emner som nationalisme, natur vs. kultur, værdikrise, familiens forandring, alderdommen og dens ultimative alternativ: kirkegården. Illustreret.

I Efter min mening gør Frederik Dessau sig personlige og etiske overvejelser om sit eget og andres liv i den velkendte essayistiske form. Bogen henvender sig, med Dessaus egne ord, til dem, der ikke ved alting i forvejen.

Dessau på vanlig slentrende, underholdende og tankevækkende vis om nogle af de temaer, der optager ham mest: tidens træk og trends, identitet og forandring, rejselyst og alderdom og historiens gang. Det er nemlig Dessaus pointe, at historien ikke gentager sig, men fortsætter. Alt er under stadig forandring, ved nærmere eftertanke.

"Hvad jeg har været optaget af at formidle i mit arbejde som medieflakke - fra dagblade, teater og tv til radioens P1 og forlagsverdenen - hænger så tæt sammen med min personlige udvikling, og hvad jeg selv har oplevet, at jeg må fortælle om det under ét. Ikke fordi jeg har blandet det sammen, kun fordi det er uadskilleligt.Og hvis andre end de nærmeste skal interessere sig for ens erindringer, synes jeg de må byde på lidt mere, end dét man selv har været ude for og stadig kan huske - eller ikke kan glemme. Derfor denne collage om almene emner, holdt sammen af min egen livstråd og hvad den er spundet af."-Frederik Dessau

Menneske bliver man i forhold til andre mennesker - mor og far som præger en, ham eller hende man vælger selv, af lyst, til kærlighed eller venskab, og alle de andre som man er forbundet med og afhængig af, og som er afhængige af én. - Om det svære og lette ved vores forhold til de fællesskaber vi lever i, de nære såvel som de fjerne, handler denne bog. Om at blive sig selv, være sig selv og lade andre være dem de er. "Han skriver med stor sans for den sproglige pointe, der ofte udtrykker sig klarere end selv de mest sofistikerede teorier ... sine steder skriver han med et underfundigt lune og sine steder ligefrem smukt, men klog er han i hvert fald." - Bo Møhl, Politiken.

Dette er en vaskeægte Dessau. Bogens første korte stykke beskriver forfatterens daglige gåtur omkring Sortedamsøen, og herfra glider bogen som en anden spadseretur 'rundt i kvarteret', men selv om kompositionen tilsyneladende er lidt tilfældig og ud-i-det-blå, navigeres der sikkert. De små essayistiske kapitler glider over i hinanden, det ene skridt tager det næste, og da turen er færdig, er læseren blevet præsenteret for erindringsstykker, refleksioner og kommentarer af en guide, der ved, hvad han taler om og i mange tilfælde selv har gjort erfaringen med. En bog at blive klog af.Lydbogen er indtalt af forfatteren.

Dessau øser af sin store viden og lægger sine holdninger frem. Bogen ind på så forskellige emner som Monet, kunst og kreativitet, byen og fotografiet, fastelavn, karneval og latter, medmenneskelighed, medier, ensomhed og venskab, død og tid. Alt skrevet i en lang sammenhængende associationskæde - (næsten) kun for et syns skyld brudt op i kapitler.