Bøger af Freuds Agorá

Mødet med det fremmede i sjælelivet har vi valgt at gøre til omdrejningspunkt for artiklerne i dette hæfte af FOREGANGE, der blandt andet fremlægger en ny dansk oversættelse af en af Freuds bestræbelser på at redegøre for vanskelighederne ved psykoanalysen, der som oftest, også i dag, optræder som modstande mod den, modstande der, også efter ethundrede år, er kendetegnet ved en uskøn blanding af logisk nøjsomhed og lidenskabelighed, som Freud skriver. Foruden artikler om psykoanalysens modtagelse i Danmark og de vedvarende og lidenskabelige bestræbelser på at holde psykoanalytiske erkendelser på afstand også i dag, fx i positiv psykologi og mindfulness-baseret behandling, præsenterer vi en oversættelse af en kort, men vidtrækkende artikel af Jacques Lacan om "Freuds 'Trieb' og psykoanalytikerens ønske" sammen med en grundig introduktion til teksten. Hæftet indeholder desuden en eksemplificering af subjektiveringens vanskeligheder i 1900-tallets begyndelse i form af udbredelsen af såkaldte sundhedsgymnastiske systemer.

I den forudgående afhandling har jeg ved siden af arbejdet med psykologien ved visse sjælelige sygdomstilstande også forsøgt at bringe seksualteorien et stykke videre. Dog begrænsede jeg mig i den forbindelse til at udbygge læren om libidoens prægenitale organisationstrin. Denne del af seksualteorien omfatter de forvandlinger, der sker med hensyn til seksualmålet i løbet af et menneskes psykoseksuelle udvikling. Men siden Freuds grundlæggende undersøgelser sondrer vi mellem disse og de foregange, der angår forholdet til seksualobjektet. De antagelser vi indtil nu har haft om objektkærlighedens ontogenese, yder ikke fænomenerne retfærdighed i tilstrækkelig grad. Især psykoanalysen af de sygdomstilstande, som vi med Freud sammenfatter som de narcissistiske neuroser, stiller os over for et antal psykoseksuelle forekomster, som kræver en tilpasning af vor teori. Det er hvad jeg vil forsøge i det følgende.Karl Abraham: Libidoens udviklingshistorie, 1924

Studiet af afasierne er et omdrejningspunkt i Sigmund Freuds udvikling af psykoanalysen. Udgivelsen af Afasistudierne i 1891, der præsenteres i dette hæfte for første gang på dansk, markerer en slags 'point of no return' i Freuds begrebsudvikling og formulering af et funktionelt synspunkt for foregangene i det sjælelige apparat, der snart får betegnelsen det psykiske apparat. Det hævdvundne klinisk-anatomiske og lokalisationsteoretiske neurologiske synspunkt, der dominerer al neuroanatomi og psykiatri på denne tid, udsætter Freud for en sønderlemmende kritik i Afasistudierne. Med dette studie rykker sprogapparatet, og dermed opfattelsen af de psykiske foregange som sproglige forekomster, ind i centrum af Freuds undersøgelser. Dermed er grundlaget lagt for de senere undersøgelser, der kulminerer (foreløbigt) i det store værk om Drømmetydningen fra 1900. Et lille citat fra Afasistudierne kan anskueliggøre Freuds fremgangsmåde i kritikken af den etablerede neurologi:"Vi kan kun slutte så meget som, at selv om nervefibrene, der når frem til hjernebarken efter at være trængt igennem grå substanser, ganske vist indebærer en forbindelse til kroppens periferi, kan de dog ikke mere give et topisk overensstemmende billede af den. De indeholder kroppens periferi på samme måde, som et digt indeholder alfabetet, for nu at låne et eksempel fra den genstand, der beskæftiger os her,nemlig i form af en omordning, der tjener andre formål.""Som et digt indeholder alfabetet", bedre kan det ikke siges, at afasierne må anskues ud fra en funktionel opfattelse af sprogapparatet. Ikke neuroanatomien, men sproglige foregange er det materielle substrat for det psykiske apparat. Denne erkendelse er fortsat gældende.