Bøger af Gitte Broeng

Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede “talende ure”. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar. En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere. Anmeldercitater ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ (Seks stjerner) "mesterligt (...) så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere." - Merete Reinholdt, Berlingske f f f f f (fem f'er) “Denne bog er den fineste perle” - Julia Lahme, Femina “Urkomisk (...) en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy.” - Lars Bukdahl, Weekendavisen “Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske ’Frøken Klokken’, der bør blive forfatterens gennembrud” - Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad “formfuldendt og morsom” - Lise Garsdal, Politiken ”Det er en på alle måder skøn roman (…) Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng." - Marianne Träff, Litteratursiden

Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede ’talende ure’. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar.En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i disse historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang, de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere."Mesterligt … så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere." – Merete Reinholdt, Berlingske, ******"Urkomisk … en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy." – Lars Bukdahl, Weekendavisen"Det er en på alle måder skøn roman … Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng." – Marianne Träff, Litteratursiden"Denne bog er den fineste perle." – Julia Lahme, Femina, *****"Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske Frøken Klokken, der bør blive forfatterens gennembrud." – Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad"Formfuldendt og morsom." – Lise Garsdal, Politiken

BAGSIDER er en billedbog uden billeder! Forfatteren Gitte Broeng har skrevet 30 tekster, der poetisk og med stor humor fremmaner de hverdagsscener, der – måske – udspiller sig på forsiden af de 30 anonyme fotos, hvis bagsider gengives i bogen. Billederne stammer fra Samlingen af Anonymt Fotografisk Materiale (SAFOM), som i over tyve år har indsamlet tusindvis af fotos, som er blevet tabt, smidt ud, glemt eller ved en fejl endt i en kuvert, som sidenhen er endt i en kasse med papirer, der skal kasseres. Før folk gik rundt med et kamera i telefonen, og fotografier svævede oppe i skyen, blev billeder fremkaldt på papir. Dengang var fotografier ting, som man kunne rive i stykker, klistre i læderindbundne fotoalbum, skrive på bagsiden af … BAGSIDER fortæller om en praksis fra den nære fortid, der i dag nærmest er forsvundet. Dermed taler bogen samtidig om vores egen tids omgang med billeder. De store mængder fotografier, som fx fremvises på Instagram eller facebook, har ingen bagsider og er vel egentlig ikke ting, men data, som kun lever, så længe de fodres med strøm.Den smukke og eksklusivt udførte bog er designet af Iben West og redigeret af Lars Kiel Bertelsen.

De glemte værkers bog I forbindelse med udstillingen AD ACTA – ARKIVEREDE VISIONER udgiver KØS Museum for kunst i det offentlige rum en tankevækkende og original publikation om kunstneriske visioner, deres fascinationskraft og deres betydning for vores fælles kulturhistorie. Kunstner Lasse Krog Møller er kendt for sit eksperimenterende arbejde med bøger som en omfattende del af sit kunstneriske virke. Han har udgivet over 35 af dem og derfor har KØS Museum for kunst i det offentlige rum i forbindelsen med hans aktuelle udstilling besluttet sig for at udgive et ambitiøst og originalt bud på en kunstbog. Bidragsydere til bogen tæller ti forfattere, forskere og historikere, heriblandt forfatter Gitte Broeng, digter Morten Søndergaard og professor ved Arkitektskolen i Aarhus Anders Troelsen. De skriver hver især om et af de ikke-realiserede kunstværker, der er med på udstillingen. Disse værker er udvalgt af Lasse Krog Møller fra museets omfattende samling af skitsearbejder og i bogens tekster filosoferer, analyserer og mediterer bidragsyderne over de kunstneriske visioner bag dem, den tid, de blev skabt i, og hvilke historier, de kan være med til at fortælle os. Det er tekster, der går i kødet på kunstprojekterne, og det er tekster, der ofte dykker ned i de politiske dramaer, værkerne var eller kunne have været med til at starte. Det er poetiske, humoristiske og kritiske historier, der beskriver visionen bag bygningen, skulpturen eller mindesmærket, der kunne være blevet virkelighed. Bogens gennemførte visuelle side er skabt af grafikeren Anni’s og væver teksterne sammen med værkfotografier af Anders Sune Berg og ikke mindst et veloplagt udvalg af de værker Lasse Krog Møller har skabt til udstillingen. Her er tale om akvareller, der portrætterer de arkiverede visioner som en del af det offentlige rum, de var tiltænkt, og fotodokumentationer fra Lasse Krog Møllers feltekspeditioner rundt i Køge by.Disse billeder fremmaner en alternativ virkelighed, hvor det, der før gemte sig i museets magasiner, står levende for os og byens oversete detaljer toner frem som en vigtig del af dens identitet. Ad Acta – arkiverede visioner er en bog der peger på fremtidens foranderlighed og på alt det, der kunne have været, men aldrig blev. Ad Acta – arkiverede visioner er redigeret af kuratoren på udstillingen Peter Ole Pedersen. Bidragsyderne til bogen er: Forfatter Gitte Broeng, professor på Arkitektskolen Aarhus Anders Troelsen, forfatter Morten Søndergaard, litteraturforsker Kasper Green Munk, kunsthistoriker Christian Salling, lektor i kunsthistorie Lars Kiel Bertelsen, kunstformidler og kurator Rikke Lund Paulsen, samlings- og forskningschef Lene Bøgh Rønberg, kurator Peter Ole Pedersen og inspektør på Holstebro Kunstmuseum Teresa Østergaard.

Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede “talende ure”. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar.En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres."mesterligt (...) så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere." - Merete Reinholdt, Berlingske, ******"Denne bog er den fineste perle." - Julia Lahme, Femina, *****"Urkomisk (...) en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy." - Lars Bukdahl, Weekendavisen"Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske ’Frøken Klokken’, der bør blive forfatterens gennembrud." - Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad"Formfuldendt og morsom." - Lise Garsdal, Politiken"Det er en på alle måder skøn roman (…) Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng." - Marianne Träff, Litteratursiden

Indbyggerne i Planetbyen er på en måde helt almindelige. De gør ting og sager, der giver mening for dem selv, men ikke nødvendigvis for andre. Gitte Broengs prosastykker handler om de mærkelige logikker, der styrer mennesker – så det ind i mellem kan føles som om, vi alle lever på hver vores planet. Planetbyen fortæller om Gudrun Rask, familien Jensen, Helle Enochsen m.fl. Teksterne skaber et kort, koncentreret møde med dem i deres miljø. Planetbyen kredser om kommunikation mellem mennesker eller manglen på samme. Meget bliver holdt tilbage: bag hækken, i mellem linjerne, men af og til tages saks og haglgevær i brug. Hos Broeng er alt beskrevet i en lavmælt, sorthumoristisk tone, der favner alvoren og det banale ved planetbyboernes på én gang almindelige og ualmindelige liv i nærheden af hinanden og noget større. Den Store Danske Encyklopædi definerer i øvrigt en planetby som “en selvstændig forstad med eget erhvervsliv, der ligger frit i en kreds omkring moderbyen uden at være vokset sammen med den.”Bogens lommeformat er bl.a. inspireret af de små, gule klassiker-billigbøger fra det tyske forlag Reclam. Forfatteren har selv illustreret og tilrettelagt bogen. Hver tekst i samlingen har sin egen titelside, der samtidig fungerer som en dør ind til personerne, der bor bagved. Planetbyen udgør på den måde en formmæssig helhed, hvor den enkelte tekst får sit eget rum i universet.

Rejsen og forvandlingen er grundlæggende tematikker i Vibe Bredahls arbejde. Inspireret af J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard sommerrejse for 166 år siden fik hun i sommeren 2009 besøg af sine værkstedsfæller. Tanken var at gentage herrernes rejse i moderne tempo og efterfølgende lave en ny version af udstillingen Sommerrejsen til Vejby 1843 – , der var blevet vist på Statens Museum for Kunst 20 år forinden. Lidt som en kinesisk æske hvor en ny, men lignende æske åbenbarer sig, for hver æske der åbnes, er Sommerrejsen – en kunstnerisk rejse fra Vejby til Viborg på Skovgaard Museet endnu en æske i æsken af rejser og udstillinger. Til udstillingen har Bredahl lavet værket " Fra Vejby til Viborg" der består af en stor væg med collager. Hæftet her er en del af værket. Igen beskæftiger Vibe Bredahl sig med ‘rejsen’, men gør også ophold ved P.C. Skovgaards familiehistorie, som collagerne rummer mange referencer til. Og dog er de umiskendeligt Bredahlske. Hæftet FODNOTER TIL REJSEN indholder tekst af Gitte Broeng og et katalog som viser alle værkerne og forklarer lidt om collagernes referencer og værkerne fra museets samling, som Vibe Bredahl har valgt ud.

Digtsamlingen Interiør er Gitte Broengs debut.Interiør handler om rum og huse. Indeni. Den bevæger sig i feltet mellem litteratur og billedkunst. Bogen er i sig selv et ´hus´. Omslaget ligner en arkitektonisk plantegning eller et Mondrian maleri, man kan gå ind i. Indenfor er digtene opdelt i fem rum ved hjælp af ´vægge´ - eller rettere fem monokrome sider i henholdsvis: blå, gul, rød samt sort og hvid. De forskellige rum og huse i digtsamlingen afspejler mentale tilstande i en frit flydende bevægelse mellem indre og ydre rum. Mellem konkrete forlæg og fantasiens huse. Der er således tale om en udgivelse, som på flere forskellige niveauer forsøger at forene det visuelle og det poetiske. Ord og billeder. Rum. Med oplevelsen af at være til i verden.

Engang var afstanden fra København til Vejby i Nordsjælland længere end i dag. Kilometermæssigt er der naturligvis ingen forskel, men tidsmæssigt og mentalt var afstanden en ganske anden. I slutningen af maj 1843 drog vennerne J. Th. Lundbye og P.C. Skovgaard af sted til Vejby og blev der sommeren over. Rejsen resulterede i en lang række tegninger og oliestudier, som Statens Museum for Kunst viste samlet i 1989 på udstillingen ”Sommerrejsen til Vejby 1843” i den forbindelse udgav de kataloget af samme navn. Kataloget til museumsudstillingen, ligner i udformning og opbygning til forveksling denne nye bog. Selv overskrifterne i den nye bogs tekst er med enkelte modifikationer de samme. Titlens tilbage refererer derfor både til det at vende tilbage til et sted, og til det at kigge bagud i tiden - på alle tænkelige måder.Sommerrejsen tilbage med fem kvindelige samtidskunstnere er på flere måder en gentagelse af disse fortidige hændelser - med de forskydninger og forskelle, tiden og personkredsen nu en gang fører med sig. Inspireret af udstillingskataloget fra Statens Museum for Kunst, kom Bredahl på idéen at lave en ny version. Ligesom Skovgaard var vært for sin ven Lundbye i sommeren 1843, inviterede hun derfor sine værkstedsfæller til Vejby med henblik på at skabe en bog og en udstilling senere hen. Og måske kan projektet bedst beskrives som en slags reenactment. Men det siger sig selv, at Sommerrejsen tilbage er alt andet end en nidkær genskabelse af Lundbye og Skovgaards rejse, eftersom deltagerne i den opdaterede version var fem kvindelige kunstnere. Således er projektet Sommerrejsen tilbage en slags opdateret version, der på flere måder adskiller sig fra originalen og dermed kaster lys over forskellige syn på landskab/natur, køn og begrebet rejse – fra dengang og så til nu.