Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dette er den første egentlige kommentar til rigsrevisorloven (lov om revisionen af statens regnskaber m.m.) og statsrevisorloven (lov om statsrevisorerne).Begge love er fra 1975, men bygger i vidt omfang på tidligere lovgivning. Selv om det har været robuste love, er de dog blevet ændret adskillige gange siden, særligt som følge af ændret organisering af den statslige forvaltning og behovet for løbende at modernisere og effektivisere revisionsprocessen.Fremstillingen bygger i hovedsagen på forarbejderne til lovgivningen og praksis, som den har udviklet sig i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne i samspil med Folketinget og med ministrene og andre repræsentanter for den udøvende magt, samt på litteraturen om emnet. Kommentarerne er skrevet af tre forfattere med juridisk og revisionsfagligindsigt.Peter Christensen er cand.jur. og ph.d. Han var ansat i Rigsrevisionen1972-1999, derefter stiftamtmand i Aarhus indtil 2007 og har været eksternlektor i offentlig ret på Københavns Universitet og i kirkeret (teologi) på Aarhus Universitet, hvor han nu er censor og næstformand i censorkorpset for jura.Gitte Korff er cand.scient.pol. med mange års erfaring med offentlig revision både fra hendes ansættelse i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne, hvor hun har været sekretariatschef siden 2005. Før dette har hun arbejdet i Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor hun var controller.Britt Scherfig er cand.jur. og har været ansat i Rigsrevisionen siden 2012 og før dette i Folketingets Administration som bl.a. udvalgssekretær.
Dette er den første egentlige kommentar til rigsrevisorloven (lov om revisionenaf statens regnskaber m.m.) og statsrevisorloven (lov om statsrevisorerne). Begge love er fra 1975, men bygger i vidt omfang på tidligere lovgivning. Selv om det har været robuste love, er de dog blevet ændret adskillige gange siden, særligt som følge af ændret organisering af den statslige forvaltning og behovet for løbende at modernisere og effektivisere revisionsprocessen. Fremstillingen bygger i hovedsagen på forarbejderne til lovgivningen og praksis, som den har udviklet sig i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne i samspil med Folketinget og med ministrene og andre repræsentanter for den udøvende magt, samt på litteraturen om emnet. Kommentarerne er skrevet af tre forfattere med juridisk og revisionsfagligindsigt. Peter Christensen er cand.jur. og ph.d. Han var ansat i Rigsrevisionen1972-1999, derefter stiftamtmand i Aarhus indtil 2007 og har været eksternlektor i offentlig ret på Københavns Universitet og i kirkeret (teologi) på Aarhus Universitet, hvor han nu er censor og næstformand i censorkorpset for jura. Gitte Korff er cand.scient.pol. med mange års erfaring med offentlig revision både fra hendes ansættelse i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne, hvor hun har været sekretariatschef siden 2005. Før dette har hun arbejdet i Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor hun var controller. Britt Scherfig er cand.jur. og har været ansat i Rigsrevisionen siden 2012 og før dette i Folketingets Administration som bl.a. udvalgssekretær.
Den offentlige revision er organiseret meget forskelligt ved begyndelsen af det 21. århundrede.Revisionen indgår i forskellige styringssammenhænge og tilgodeser forskellige formål og brugere. Samtidig er revisionen blevet mere standardiseret, idet den offentlige revision anvender internationale revisionsstandarder, som er inspirerede af den private sektor. Den offentlige revision som demokratiets kontrollant er under pres, og det efterspørges, at revisionen får en rådgivende rolle. Det rejser spørgsmålet, om den offentlige revisions funktion er at skabe politisk-administrativ gennemskuelighed og ansvarlighed eller at skabe en effektiv forvaltning gennem rådgivning og anbefalinger. Artiklerne sætter fokus på disse udviklingstræk og sætter dem til debat.Bogen belyser disse emner ved at behandle spørgsmål som:Hvad kendetegner offentlig revision i det 21. århundrede?Hvem udfører offentlig revision?Hvad er revisionspraksis og hvad bruges revisionsresultaterne til?Hvilke udfordringer står den offentlige revision overfor, f.eks. som følge af et ændret mediebillede, ændrede organisationsformer i den offentlige sektor og øget internationalisering?Hvilken funktion har den offentlige revision: demokratisk kontrol, konstruktiv rådgivning, eller er det en funktion, der først og fremmest skal skabe tillid til den offentlige forvaltning?Artiklerne er skrevet af forskere og revisorer. Forskernes artikler har et samfundsvidenskabeligt eller revisionsfagligt perspektiv og afspejler den internationale teoretiske debat. Praktikernes artikler bidrager med erfaringsbaseret viden om offentlig revision. Herudover er der et interview med Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), og politisk kommentator Hans Engell om offentlig revision i en medieskabt virkelighed. Forordet er skrevet af Mogens Lykketoft, der har oplevet den offentlige revision på første hånd både som minister, siden som statsrevisor og senere som Folketingets formand.RedaktørerBogens redaktører er Rolf Elm-Larsen, ekstern lektor i revision på Copenhagen Business School (CBS) og Gitte Korff, sekretariatschef hos Statsrevisorerne i Folketinget. Begge cand. scient. pol.MålgruppeMålgruppen er studerende bl.a. på revisorkandidatstudiet (stud. merc. aud.), statskundskabsstuderende (stud. scient. pol.) og journaliststuderende, revisorer, politikere og embedsmænd og forskere og andre med interesse for politik, forvaltning og revision.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.