Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Gordon P. Henriksen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 17%
    af Gordon P. Henriksen
    237,95 - 288,95 kr.

    Et liv i fisk handler ikke om hvordan man fanger fisk, men mere om hvorfor vi fanger dem: eventyr, oplevelser, fællesskaber, udfordringer, kammeratskaber, mental sundhed og tid til ro og fordybelse. Og ikke mindst muligheden for at få den friskeste, dejligste råvare med hjem til spisebordet. Der er inspiration til fiskeeventyr rundt omkring i Danmark – ved fjorde og kyster, på søer og på havet – såvel som en masse dejlige opskrifter der kan laves på fisketurene eller hjemme i køkkenet. Størstedelen af opskrifterne er Gordons, men flere af hans fiskekammerater, bl.a. kokkene Simon Jul, Thomas Rode og Francis Cardenau, byder også ind med deres lækkerier. Med Columbus Leths mange inspirerende og flotte fotos er bogen en hyldest til lystfiskerlivet og alt hvad det har at byde på – uanset om man er erfaren fisker eller nybegynder. Gordon P. Henriksen fangede sin første fisk som syvårig i Lake Butler i Florida. Siden da kan man roligt sige at hans liv er gået i fisk. Han er Danmarks mest kendte lystfisker, og hans selvstændige lystfiskerkarriere inkluderer et hav af radio-og tv-programmer, YouTube-serier, foredrag, events og artikler som har inspireret mange til at komme ud i den danske natur med en fiskestang i hånden.

  • Spar 16%
    af Gordon P. Henriksen
    237,95 - 292,95 kr.

    Ha’ det for vildt handler om alle de oplevelser man kan have med et gevær, en fiskestang eller en køkkenkniv i hånden – i skoven, ved kysten eller på fjeldet. Den fortæller om hvordan vi får en tættere og mere meningsfuld forbindelse med naturen når vi fisker, jager og tilbereder de vilde råvarer. Og om hvordan man kan ha’ det for vildt samtidig med at man bliver klogere på sig selv. Ligesom Et liv i fisk, Gordons første bog, er kammeratskabet og fællesskabet i centrum. Det skinner igennem i Columbus Leths fantastiske fotos og i de lækre og inspirerende opskrifter hvor det handler om eventyr med kammeraterne og om at lave mad til familie og venner – nu også med vildt. Michelinkokken Christian F. Puglisi og smørrebrødskongen Adam Aamann bidrager med opskrifter inspireret af naturoplevelser de har haft med Gordon. Der er masser af inspiration at hente til nye jagtformer, fiskemetoder og ikke mindst tilberedning af fangsten og byttet for både nybegyndere og de mere erfarne jægere og fiskere. Gordon P. Henriksen er en af Danmarks mest erfarne formidlere af lystfiskeri og lever af at dele sin passion gennem foredrag, bøger, tv, radio, podcast, events og artikler. I 2019 fik han jagttegn, og siden har jagt og mad med vildt fyldt mere og mere i hans liv. Denne bog er et håndgribeligt bevis på at man sagtens kan blande sine passioner og inspirere andre til bare at ha’ det for vildt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.