Bøger af Grethe Jacobsen

I 1400- og 1500-tallet sad mange adelige kvinder som lensmænd rundtom i Danmark. Her havde de magt på lige fod med mændene. Kvinderne kom stort set alle fra de vigtigste familier i samfundet, men historikere har helt overset eller glemt dem. Den magtfulde Margrete 1. var nemlig slet ikke så enestående, som eftertiden har gjort hende til. I det hele taget spillede samtidens dronninger vigtige roller, og deres forhold til magten danner baggrund for historien om de kvindelige lensmænd. Magtens kvinder er et vigtigt bidrag til at forstå danmarkshistorien. Bogen fortæller om de mange kvinder, der på grund af deres fødsel, netværk og økonomiske ressourcer kunne udøve magt – og gjorde det. Mange fik deres len som enker, men en stor del fik len tildelt helt uafhængigt af en ægtemand. Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

Første biografi nogensinde om Birgitte Gøye — en af Danmarkshistoriens mest indflydelsesrige kvinder. Vi kender hende fra børnerimet og som biperson i andres historie: farens, rigshofmester Mogens Gøyes, og hendes mands, søhelten Herluf Trolles. Det bliver der rådet bod på med denne biografi om den handlekraftige adelsdame og lensmand, der levede 1511-74. Som purung nægtede Birgitte Gøye at gifte sig med manden, hendes familie havde lovet hende væk til. Hun grundlagde Herlufsholm sammen med den mand, hun selv valgte sig, og selvom skolen fik hans navn, var det hendes penge, der betalte gildet. Hun blev skolens første reelle forstander. Derudover var hun dybt involveret i trekantdramaet omkring Anne Hardenberg, Oluf Krognos og Frederik 2. Ligesom hun trak i trådene, så Anne Hardenberg til sidst fik den mand, hun elskede. Birgitte Gøyes enorme netværk blandt nordens magtelite omfattede såvel en dronning som en kurfyrstinde. Hun spillede en stor kulturel og politisk rolle i 1500-tallets Danmark, hvor hun fik betydning for indførelsen af den lutherske tro og som opdrager af to generationer af adelskvinder.

"Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder" fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

"Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder" fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

Der brænder en ild i os alle – nogle slukker den, mens andre lader den få liv. Nogle kan styre den – andre kan ikke.Det er det centrale tema i Små erotiske fortællinger, en novellesamling om sex og seksualitet. For sex er mere end blot sex. Det er magt og underkastelse, iscenesættelse og impulsivitet, kærlighed, selvforståelse, forløsning og mange andre ting. Det er noget, vi alle må forholde os til, og et fælles træk for novellerne er, at persongalleriets lyster udforskes ærligt og uden fordømmelse. De bruger deres egen seksualitet på vidt forskellige måder for at afsøge lykken, og de ved, de næppe finder den ved at underkaste sig samfundets normer.Små erotiske fortællinger er anderledes læsning. Usmagelig i nogles øjne, befriende i andres. Men konsekvent udfordrende og altid vedkommende.Uddrag af bogen:– Vi vil begge gerne lære dig bedre at kende.– Hvad? Jeg vender mig og kigger spørgende på Peter. Han smiler. – Du hørte mig godt.– Er det noget med at bolle med den ene om dagen og elske med den anden om natten? spørger jeg frækt, og Peter lægger sine hænder på mine skuldre.– Ja, noget i den retning.– Godmorgen. Christian dukker op på terrassen og giver mig et blidt kys på halsen.– Tak for i nat, hvisker han i mit øre.Jeg glor på ham og dernæst på Peter. De smiler begge to. Fuck, fuck, fuck! tænker jeg og løber væk fra terrassen og hen ad stranden.Om forfatteren:Grethe Jacobsen (f.1961) er uddannet sygeplejerske og har arbejdet skiftevis i hjemmeplejen og psykiatrien. Hun har læst skrivekunst på SDU. Små erotiske fortællinger er hendes første udgivelse.