Bøger af Gunnar Gjelstrup

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den offentlige sektor organiseres og styres. Det betyder noget for, hvordan børnene bliver passet i børnehaverne, og hvordan veje og kloaker vedligeholdes. Ikke mindst betyder det noget for, hvor meget alle danskere skal betale i skat for at få leveret de ydelser, som de kan forvente. Den offentlige sektor skal med andre ord organiseres og styres med henblik på at sikre, at den lever op til de krav, der stilles til den. Det er ikke mindst relevant i en tid, hvor økonomisk krise sætter pres på de offentlige budgetter. Offentlig styring sætter fokus på styringen af den offentlige sektor. En væsentlig pointe er, at krise er et fænomen, som ikke vil forsvinde ved næste højkonjunktur, men at bl.a. globalisering og demografiske ændringer vil gøre krisedagsordenen relevant i Danmark i lang tid frem.

Starting in the late 1980s and accelerating around the tum of the century, Scandinavia's big cities started decentralising their political, administrative and service-provider organisations. Oslo was first out with its bydelsutvalg, but Goteborg soon followed by introducing stadsdelsniimnder. At the tum of the millennium such decentralised political bodies were in place in the six cities that we have chosen for special scrutiny in this book: Copenhagen in Denmark, Bergen and Oslo in Norway, and Goteborg, Malmo and Stockholm in Sweden. Some of us had been involved in single-city evaluation studies, and, having reported our findings, we came up with the idea that it might be worthwhile to compare our findings. Decentralised political bodies of this kind are by no means unique to Scandinavia, but it seemed as if the very high degree of decentralisation in Scandinavia was quite unique. Central city authorities and mayors had relinquished around three quarters of their budg­ of such far­ ets. Describing and communicating the Scandinavian experiences reaching decentralisation also seemed to be a good idea. With funding from the Joint Committee for Nordic Research Councils for the Humanities and the Social Sciences, we were able to start the project in 2000. The preparations for the book included an inventory of the surveys conducted in the six cities during the course of the evaluation studies. We collected all these data sets and compiled a common data set that was distrib­ uted to all members of the group.

Det danske velfærdssamfund er under opbrud.Det gælder ikke mindst for kommunestyret, det lokale demokrati og den kommunale service.Med New Public Management skete der betydelige ændringer i, hvad der er blevet kaldt den lokale velfærdsstat. Men siden er ændringerne fortsat med øget centralisering og statslig kontrol til følge.I denne bog undersøges disse ændringer, som omfatter strukturreformen, der stærkt begrænsede det kommunale selvstyre, og en total, statslig kontrol med den kommunale økonomi, arbejdsmarkedet og undervisningssektoren.Bogen behandler en række sektorer og problemstillinger, som giver en oversigt over og analyse af en velfærdsstat under omstrukturering.Bogens bidrag er:• Søren Villadsen: Kommunestyrets ideologi og politik og nuværende krise• Kaspar Villadsen og Søren Villadsen: Udviklingen af den kommunale velfærdsstat• Kaspar Villadsen og Søren Villadsen: Den kommunale velfærdsstat i opbrud og krise• Mitchell Dean: Liberale regeringers autoritære træk• Gerd Battrup: Strukturreformen, tilsynsreformen og den kommunale selvstyreret• Per Kongshøj Madsen: Flexicurity, kommunerne og beskæftigelsespolitikken• Niels Christian Mossfeldt Nickelsen: Reformstau og mobilisering upåagtede virkninger af selvforvaltning i folkeskolen• Gunnar Gjelstrup: Magtspillene i København: fastlåst våbenstilstand omkring ændring af styreformen?

Læge og leder er en bog, der er tænkt som en hjælp til de yngre læger, der står foran uddannelsen til speciallæge, og som gennem obligatoriske kurser forventes at tilegne sig en række ikke-kliniske kompetencer. Ledelse er aktuel i lægeverdenen af mange grunde, først og fremmest fordi sundhedsvæsenet er meget komplekst, og fordi det er nødvendigt at tænke ledelse ind i de enkelte patientforløb. At tage imod en patient i skadestuen er en ledelsesmæssig opgave og et tilsvarende ansvar, som omfatter samarbejde med andre personalegrupper og patientens egen læge. En væsentlig faktor i sundhedsvæsenet er økonomien, og det er en stor ledelsesmæssig opgave, at midlerne udnyttes bedst muligt til fordel for patienterne og samfundet. Kapitlerne er skrevet af erfarne ledere i sundhedsvæsenet og er inddelt i fire grupper: Ledelse i hverdagen, på afdelingen, sygehuset og i organisationen, Sundhedsvæsenet som system. Hierarki, videreuddannelse og økonomi, Jura, ansvar og patientens sikkerhed, ledelse og læge, læge og leder.