Bøger af Gustav Wied

"Livsens ondskab" hører til blandt Gustav Wieds allermest populære romaner – en satirisk skildring af en dansk provinsby, Gammelkøbing, anno 1900 med bidende, morsomme portrætter af borgerskabets selvhøjtidelige latterlighed. Persongalleriet tæller blandt andet den lille vanskabte "Thummelumsen", der ønsker at købe familiegården tilbage, realisten og toldkontrolløren Knagsted og vennen, den idealistiske overlærer Clausen. Småborgersatiren strømmer gennem værket, der på nuanceret og psykologisk vis afslører borgerskabets dobbeltmoral og den syndige menneskesjæl. En tragikomisk og giftig skildring af livets meningsløshed. "Livsens ondskab" kan læses som første roman i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Knagsted" og "Pastor Sørensen & co.".OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Pastor Sørensen & Co." er tredje og sidste bind i Livsens Ondskab-trilogien - Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. I vanlig giftige og bidende stil fortsætter han her småborgersatiren og skildringen af det dobbeltmoralske liv anno 1900 i provinsbyen Gammelkøbing. Denne gang står især missionske præster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette får et så stærkt præg af livslede og meningsløshed, at det næsten kammer over i præstehad. Året efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord.

"Dansemus" er et satyr- og læseskuespil af Gustav Wied. Handlingen foregår i fantasilandet Rugmeliens hovedstad Absalonia, hvor stort set alt er lystbetonet, og de fleste mennesker nogle begærlige skabninger. Ægte medfølelse er en sjældenhed og mestres kun af få - til gengæld "...danser alle efter en højere Lirekasse, deres Excellence." Satyrspillet tematiserer blandt andet samfundets dobbeltmoral, retten til selvmord, moderkærlighed og psykisk sygdom.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

Vi kender alle Knagsted - Livsens onskab - , Thummelumsen og Menneske-Mortensen, enten fra romanen eller fra TV-serien. Men rent faktisk blev historien også udgivet som skuespil i 1901. Dette udgives hermed for første gang som e-bog. Skuespillet afviger noget fra det kendte handlingsforløb.

I "Circus Mundi" møder vi i bedste Wied-stil en gruppe afsporede eksistenser, såkaldte "Havanna-Udskud". Smukt skildrer Wied disse personer, der alle som én havde fortjent en bedre skæbne, end den de fik... Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"En forelskets optegnelser. 3. juli - Alt galanteri er kønsdrift, siger Herbert Spencer, hvilket imidlertid turde være en overdrivelse, al den stund jeg gør kraftig haneben til en fyrretyveårig gærdestav med overskæg og 200.000 i medgift. 13. aug. - Hun er rent tosset efter at kysse nu. Alle gode magter, hvem der havde lidt udslæt i mundkrogene. 16. aug. - Nu vil svigermoder Gud hjælpe mig også kysse! 18. aug - Tror, jeg vil forsøge på at få delirium inden brylluppet. 21. aug. - Ak ja, ak ja, ak ja! hvo véd, hvor nær en er sin ende!"11 satiriske tekster af samfundsrevseren Gustav WiedIndhold:"Erotik""Et eksperiment""Kysset""En forestilling""Ungdom og uskyld""De unge og de gamle""I kupéen""I drift""Mandfolk""Madonna med liljerne""Georg Withs sidste levedag"Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

I novellesamlingen "Barnlige sjæle" tager Gustav Wied os med til Lolland og præsenterer os for nogle af de originaler, der boede på gårdene dengang. Foruden de varme og til tider humoristiske skildringer af lollænderne, indeholder bogen den kontroversielle fortælling "De unge og de gamle", hvori Gustav Wied skildrer et forhold, han kendte fra sin egen barndom, nemlig at de gamle piger på gårdene misbrugte børnene seksuelt. Skønt Gustav Wieds beskrivelse er fintfølende og skal ses som en advarsel mod det grumme fænomen, blev han idømt to ugers fængsel for pornografi, efter novellen var blevet trykt i bladet København. Den fremstår ikke desto mindre i dag som en sjælden og vigtig skildring af skyggesiderne ved livet på gårdene.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Nu ble' der jo en farli' Stofyr paa Gaar'en, som begriveli't er. Alle ble' jo opvakte og sprang ud a' deres Senge. Men ingen dristede sig til a' gaa ind i Salen, hvor han laa. Saa var der dog en ung Fyr, der spietede til Døren, saa hun fløj op. Og nu saa' de den døde sitte paa hans Rumpe i Kisten og vinke a' dem. Og lidt etter lidt listede jo én og en anden nærmere. Og Li'et stirrede li'e stift paa dem, og di stirrede li'e stift på Li'et."Fortællingerne i Gustav Wieds bog "Silhuetter" er fyldt med både humor og realisme. Historierne er skrevet med den lollandske dialekt og handler om mennesker på Lolland i slutningen af 1800-tallet. Bogen udkom første gang i 1891 og er Gustav Wieds første skønlitterære værk.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

Denne gang står især missionske præster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette får et så stærkt præg af livslede og meningsløshed, at det næsten kammer over i præstehad. Året efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord.

Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds bøger om Knagsted så populære. ”Knagsted” kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller ”Livsens ondskab” og ”Pastor Sørensen & co.”.

Småborgersatiren strømmer gennem værket, der på nuanceret og psykologisk vis afslører borgerskabets dobbeltmoral og den syndige menneskesjæl. En tragikomisk og giftig skildring af livets meningsløshed.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Gustav Wieds roman Fædrene æde Druer fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:"I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme." Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland.

Humoristisk og grotesk skildring af en dansk herregårdsslægts opløsning og forfald i 1800-tallet. Den viser arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse. Den kan læses som en selvstændig fortsættelse af Gustav Wieds roman fra 1898, Slægten, og har da også undertitlen Slægten, Opus 2. "Godset Egeborg smuldrer under slægten Uldahl-Eges erotiske udfoldelser. Etatsrådens uægte imbecile afkom fylder godsets asyl. Gården flyder af uappetitlighed. Sønnen Nils har erobret en yndig krokone, Line; men efter at han har bedraget hende med deres børns lærerinde, vil hun ikke længere give sig "hans syge Sanser i Vold." Følgen er, at Nils drikker med gårdens tjenende kvinder. Døtrene farer vild. Nils går fallit og godset splittes ad. Etatsrådens bror, Joachim på Ravnsholt, gifter sig in extremis med sin husbestyrerinde, madam Henriksen, og det er hendes granvoksne sønner af et tidligere ægteskab, som bliver arvinger til godsets gårde. Nils synker i Wieds øjne så dybt, at han bliver en ydmyg kristen bekender og kirkegænger." - F.J. Billeskov Jansen Titlen "Fædrene æde Druer" er et citat fra Det gamle Testamente efter Jeremias' Bog (31,29), hvor fortsættelsen lyder: "Og Børnenes Tænder bliver sure."

Hovedpersonen i "Slægten" er den kvabsede baron, Helmuth, som efter sin fars død har overtaget en stærkt amputeret ejendom. Fremprovokeret af hasardspil og dumhed har familien gradvist formøblet deres formue. Ja, man har ligefrem rykket bygninger ned og solgt rub og stub (tømmer og sten) for at klare terminen. Fortællingen tager fart, da Helmuth ved et lykketræf skal giftes med Alvilda Raskowitz, et vaskeægte overklasseløg fra København. Med hendes entré eskalerer den familiære ... De dekadente anlæg findes ikke kun i familien Hieronimus v. Leunbach. En anden markant personlighed er den dameglade præst, Adolf Mascani, som stort set er far til alle børn i sognet. Når de unge piger snupper en svømmetur, lurer præsten fra klitterne. I en central scene afsværger Mascani ligefrem selve Herren, mens den måbende menighed desperat forsøger at bremse den gale prædikant. (Martin Toft, Litteratursiden)

Eks-Toldkontrollør Knagsted arvede i "Livsens Ondskab" et betragteligt beløb efter den svagelige konsul Mørch. Nogle af disse penge har han brugt på at leje sig ind hos to søstre i København, og har bl.a. fået et "med mere", som viser sig at være et lyserødt toilet, naturligvis med træk og slip. Efter at have set sig ond på en rødhåret andenrangsdigter og nogle mandhaftige almuelærerinder, beslutter Knagsted at invitere sin ven og modsætning overlærer Clausen på kurophold i Karlsbad. Bogen kredser omkring denne rejse, hvor Knagsted spolerer Clausens syn på Unter den Linden i Berlin, Den Tyske Kejser, seksuel anstændighed overfor 15-årige piger, Raphaels Madonna i Dresden, selskabelighed overfor andre rejsende danskere, og naturligvis hvordan man kurtiserer i Nordsjælland.

Emanuel Thomsen er besat af ønsket om at købe sin fædrene Møllegård tilbage, efter at han og mor Karen har været nødt til at fraflytte den. Han spinker og sparer, spiller på lotterisedler og tager ekstraarbejde for at samle midler til at få opfyldt sin drøm. Han vinder i lotteriet, men trods den store gevinst bliver intet, som han ønsker det. Han serverer for Ædedolkenes klub, byens honoratiores, der mødes fire gange om året på byens hotel (Prindsen) for at indtage et overdådigt måltid. Toldkontrollør Knagsted er den kyniske satiriker, mens hans modstykke og ven overlærer Clausen er lalleglad idealist. "Livsens Ondskab" kan læses som første bind i en trilogi, der består af "Livsens Ondskab" (1899), "Knagsted" (1902) og "Pastor Sørensen og Co." (1913). Bogen foregår i den fiktive sjællandske købstad Gammelkøbing, og dens hovedpersoner er blevet klassikere i dansk kultur.

"Knagsted" følger op på persongalleriet fra "Livsens ondskab" og har som hovedpersoner vennerne nihilisten Knagsted og den godhjertede, naive Clausen. De to tager sammen på en længere udenlandsrejse, der blandt andet fører dem til Berlin, Dresden og kurbadene i Karlsbad og til mødet med en række komiske personligheder. Makkerparret er, trods uadskilleligheden, uenige om alt og diskuterer rejsen igennem små og store hændelser. Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds bøger om Knagsted så populære. "Knagsted" kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Livsens ondskab" og "Pastor Sørensen & co.".OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

En komedie i tre akter om borgerskabets dobbeltmoral og koketteri. Chefredaktør Hans Willmer har i en periode forsøgt sig med en række investeringer i blandt andet jernbane- og fabriksindustrien, men investeringerne har ikke givet det forventede afkast. Chefredaktøren bliver lokket til at holde sandheden skjult i forsøget på at hente flere investorer til projektet. Men som det så ofte sker, så har sandheden det med på en eller anden måde at komme for en dag ...Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.Karen Bramson (10 August 1875-27 January 1936) var en dansk forfatterinde. Hun var en af de få, af datidens forfattere, der brød igennem i udlandet. Bramsons fortrukne genre var dramaet, men hun skrev også romaner. Hendes tidligere arbejde beskæftigede sig med den undertrykkelse kvinder var udsat for i ægteskabet og havde stor betydning for datidens kvindepolitiske debat.Senere flyttede hun til Frankrig, hvor hun var knyttet til det pressens hus som blev oprettet i Paris under 1. verdenskrig for at fremme forståelsen af Frankrigs situation i udlandet.

Historien om en mystisk gammel pavillon i Jægermesterens have, som de lokale sladrer meget om. Nogle mener, at der er penge derinde. Andre, at pavillonen er fyldt med dyre flasker. Men hvad der i virkeligheden er derinde, havde de færrest nok forestillet sig ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

I "Digt og virkelighed" skildrer Gustav Wied sin barn- og ungdom helt tilbage fra fødslen 6. marts 1858."Jordemoderen var fuld og tumlede fælt med mig. Snart havde jeg Hovedet nedad og snart Benene. Jeg tænker, det er Grunden til, at jeg altid senere har været lidt underlig...". De selvbiografiske skilderier befinder sig derfor et sted mellem digt og virkelighed tilsat en stor portion galgenhumor.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

En ironiserende komedie om den sværmeriske og filosoferende Anton Peter von Borgen, der som en ægte romantiker sværger til længslens bitre sødme og fornægter realiteterne. Også selv om det kommer til at koste ham alt, hvad han ejer og har ...Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

En djævelsk komedie i fem akter om en gammel, udspekuleret enkebaronesse, hvis egns skik tvinger hende forlade sit prægtige hjem ved datterens nye giftermål. Men enkebaronessen er ikke sådan at vippe af pinden, så hun indgår et væddemål med pastoren om, at hun vil være tilbage på "Næsset" inden for et år. De unge skal ikke tro, at de kan slippe af sted med at lade hende bo i et mindre fornemt hus. For som enkebaronessen selv siger, så har hun tidligt lært "at væmmes ved det, I kalder "Hjerte"..." og så er hun formidabel til at smede rænker ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.