Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Hakan Kalkan

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om gadens liv på Nørrebro
    af Hakan Kalkan
    294,95 kr.

    I bogen afdækker Hakan Kalkan livet blandt unge marginaliserede multietniske mænd og deres færden på gaderne i Københavns Nørrebro. Efter gennem ni år at have levet blandt de unge mænd på gaden, viser Hakan Kalkan i sociologiske analyser, hvordan følelsen af fremmedgørelse og manglende anerkendelse fra det dominerende samfund driver de unge mænd ud i et parallelt gadeliv; et liv med stoffer, kriminalitet og vold, der er præget af en maskulinitet inspireret af ”gangsteren” og amerikanske billeder af ghettolivet. Bogens indblik i de unge mænds syn på eksempelvis det andet køn og det samfund, de møder, og i deres forliste drømme om en almindelig fremtid er forstemmende, men rummer alligevel et håb om forandring. ”Hakan Kalkans værk er banebrydende. Aldrig før er der på dansk grund blevet foretaget en så dybdegående undersøgelse af, hvad nogle kalder for ’bander’ og ’banderelaterede’ miljøer […] Resultatet er en sand guldgrube af videnskabelig funderet viden, der kan hjælpe os med at forstå og håndtere unge mænd på kanten af samfundet.” SÉBASTIEN TUTENGES, docent ved Lunds Universitet.HAKAN KALKAN er født i 1981 i Tyrkiet og kom til Danmark i 1990’erne med sine forældre. Han har en doktorgrad i sociologi fraKøbenhavns Universitet, og hans forskning i bander og gadevold er anerkendt for sit helt unikke indblik i en ellers lukket underverden. Bogen er baseret på Kalkans sociologiske doktorafhandling Shababs – gadekultur, gadens økonomi og respekt på Nørrebro, også udgivet på Hans Reitzels Forlag.

  • af Hakan Kalkan
    431,95 kr.

    Med SHABABS – GADEKULTUR, GADENS ØKONOMI OG RESPEKT PÅ NØRREBRO udgives nu Hakan Kalkans samlede sociologiske doktorafhandling om unge mænd på kanten af samfundet.Kalkans forskning repræsenterer et fagligt kvantespring med sit etnografiske feltarbejde i udsatte grupper og kriminelle subkulturer.I SHABABS – GADEKULTUR, GADENS ØKONOMI OG RESPEKT PÅ NØRREBRO får vi en dybdegående forståelse af den fremmedgørelse og marginalisering, der baner vejen for kriminalitet – en forståelse, som yderst få lignende internationale studier kan fremvise, og Hakan Kalkan evner at koble sine data om kriminalitetsformer til en sofistikeret sociologisk forståelse af gadekultur.SHABABS – GADEKULTUR, GADENS ØKONOMI OG RESPEKT PÅ NØRREBRO kan læses som det teoretiske og empiriske arbejde, der danner grundlag for Hakan Kalkans redigerere og kortere bog om det samme med titlen Veje til respekt – om gadens liv på Nørrebro (Hans Reitzels Forlag, 2021).HAKAN KALKAN er født i 1981 i Tyrkiet og kom til Danmark i 1990’erne med sine forældre. Han har en doktorgrad i sociologi fra Københavns Universitet og er ansat på Roskilde Universitet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.