Bøger af Hannah Arendt

Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

'How could such a book speak so powerfully to our present moment? The short answer is that we, too, live in dark times' Washington PostHannah Arendt's chilling analysis of the conditions that led to the Nazi and Soviet totalitarian regimes is a warning from history about the fragility of freedom, exploring how propaganda, scapegoats, terror and political isolation all aided the slide towards total domination. 'A non-fiction bookend to Nineteen Eighty-Four' The New York Times'The political theorist who wrote about the Nazis and the 'banality of evil' has become a surprise bestseller' Guardian

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Hannah Arendt skrev ”Vi flygtninge” som statsløs flygtning i 1943. Hun beskriver levende de menneskelige omkostninger og eksistentielle dilemmaer forbundet med livet på flugt. Det danner udgangspunkt for en original politisk analyse af integrationens paradokser, nationalstaternes hykleri og behovet for en ny politik, der kan rumme mennesker, som står uden for nationalstaterne. Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske tænkere og er bl.a. kendt som forfatter til Det totalitære samfundssystems oprindelse, Menneskets vilkår og Eichmann i Jerusalem. Bogen er forsynet med et efterord af Mikkel Flohr, der fortæller historien om Arendts flugt samt de politiske og filosofiske inspirationer og aspirationer, som kan aflæses i dette meget personlige essay.

Considering humankind from the perspective of the actions of which it is capable, this text addresses diminishing human agency and political freedom - the paradox that as human powers increase through technology and inquiry, we are less equipped to control the consequences of our actions.

Disse to essays af Hannah Arendt har vist sig særdeles relevante for samtidens politiske tænkning og er de seneste år blevet læst flittigt både i Europa og USA – hermed er de for første gang oversat til dansk. ‘Sandhed og politik’ skrev Arendt som direkte reaktion på den ret massive kritik, hun havde fået af sin bog Eichmann in Jerusalem fra 1963. Hun var blevet overrasket over dele af kritikken, herunder at hun skulle have givet jøderne en del af skylden for Holocaust, og var særligt pikeret over de ret personlige angreb, og hvad hun opfattede som løgne omkring sin person og bog. Det gav anledning til nogle afgørende filosofiske og samtidsorienterede refleksioner over hvorfor og hvordan, der lyves i politik. ’At lyve i politik. Refleksioner over Pentagon-papirerne’ blev skrevet i anledning af de amerikanske avisers afsløring af, at den amerikanske administration systematisk og fra begyndelsen havde løjet om Vietnam-krigen. Storpolitik og sandhed trives ikke godt sammen, men Arendt viser også, hvordan løgnen ændrer karakter i moderne samfund, hvilket peger direkte mod vores egen nutid Bogen er forsynet med et kyndigt og aktualiserende efterskrift ved professor i Idehistorie Mikkel Thorup.

The most intriguing...and thought-provoking book that Hannah Arendt wrote (The New York Times Book Review), The Life of the Mind is the final work by the political theorist, philosopher, and feminist thinker.This fascinating book investigates thought itself as it exists in contemplative life. In a shift from Arendt's previous writings, most of which focus on the world outside the mind, this is an exploration of the mind's activities she considered to be the most fundamental. The result is a rich, challenging analysis of human mental activity in terms of thinking, willing, and judging.

Hannah Arendt er en af det 20. århundredes største tænkere. Gennem sine analyser af totalitarisme, kærlighed, erkendelse, moral, filosofi og politik har hun sat afgørende spor i den vestlige tænkning og inspireret generationer af tænkere. Hun kendes ofte som en politisk filosof eller samfundstænker, men her præsenteres en tænker, der også er optaget af eksistentielle, religiøse og moralske spørgsmål.I en række engagerede artikler diskuterer og analyserer Arendt en række tænkere, herunder Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger, Karl Jaspers, Franz Kafka, Karl Marx, Platon, Augustin, Karen Blixen, lige som hun tager en række væsentlige temaer op fra eksistens¬filosofi, forholdet mellem moral og handling, litteraturens rolle i tænkningen og kristendommens funktion i det moderne. Udvalget af tekster viser en litterært og religiøst interesseret tænker med et aktivt og inddragende forhold til europæisk kultur og tradition.De udvalgte artikler demonstrerer, hvorledes hun forsøger at holde tænkningen åben, at give rum for samtalen med én selv (moral) og med andre (politik), og at dem, hun beundrer – herunder Karen Blixen, Franz Kafka, Søren Kierkegaard og Karl Jaspers – netop er dem, der kæmper for at tænke og skrive nyt, hvorved de udvider rammerne for det mulige og tænkelige.

‘Personligt ansvar i et diktatur’ er et foredrag, som Hannah Arendt holdt i 1964. Det hænger intimt sammen med bogen ‘Eichmann i Jerusalem’ og den kritiske storm, Arendt løb ind i som følge af hendes fremstilling af retssagen mod nazisten Adolf Eichmann. Foredraget sætter fokus på det personlige ansvar under betingelser, som presser personer til at gå på kompromis med deres integritet. Det kan være i et totalitært diktatur som det, den tyske befolkning levede med og deltog i fra 1933-1945, men det kan også være i samfund, der ikke nødvendigvis er rendyrkede diktaturer, men blot er bygget på distinkte og ekskluderende normer. Og i grunden kan de fleste vel genkende problemstillingen mere aktuelt og lokalt. I partier, organisationer, på arbejdspladser, over for venner og familie – alle steder kan det være vanskeligt at sige fra, hvor man burde gøre det.  Den lille bog kan læses som en kort og koncis introduktion til en række af Arendts kernebegreber: dømmekraft, omstændigheder, personligt ansvar og integritet.

Få tænkere øver for tiden så stor indflydelse på den pædagogiske og politiske debat som Hannah Arendt. Denne bog præsenterer for første gang hendes centrale pædagogiske tekster for et dansk publikum. Hannah Arendts politiske tænkning og analyser af totalitære regimer er nogle af de mest læste og diskuterende værker fra det 20. århundrede, og de seneste årtier har hendes ideers betydning for den pædagogiske debat modtaget enorm opmærksomhed. Særligt det først præsenterede essay i denne samling ’Krisen i skolesystemet og pædagogikken’ fra 1958, har været omdiskuteret de senere år.For Hannah Arendt er natalitet (fødthed) essensen af uddannelse og pædagogik. Det vil sige det forhold, at verden konstant fornyes gennem nytilkomsten af individer. Uddannelse og pædagogik handler i grunden om at tage sit ansvar for denne nytilkomne generation på sig.Hannah Arendt: Krisen i skolesystemet og pædagogikken – og andre pædagogiske tekster, introducerer læseren til Arendts pædagogiske ideer med hendes egne ord, kyndigt oversat af Joachim Wrang og med efterord af Morten Timmermann Korsgaard. Læseren vil ud over at stifte bekendtskab med Arendts pædagogiske ideer også få sat ord på mange af de dilemmaer, som præger uddannelse og pædagogik for tiden, blandt andet i relation til lærerens rolle i forhold til barnet/eleven, vores forståelse af forholdet mellem frihed og fælleskab, og ikke mindst en skarp kritik af den tiltagende instrumentelle og politiserede styring af skolesystemet.

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

Som en granitsokkel under alt, Arendt skrev om – hvad enten det var totalitarisme, ondskab, ånd eller menneskenes vilkår – var frihedsproblemet altid til stede og synligt styrende for tankegangen. Men hvad vil det i følge Arendt sige at være fri? Det korte svar er, at dette åbenbarer sig i en revolution, derved at man går sammen og i fællesskab ønsker at skabe noget nyt og vigtigt for fællesskabet.Mennesket har som værende født (dvs. skabt) potentialet til frihed (hvilket intet andet levende har), men det skal udløses, og det skal realiseres og sker gennem fælles handling. Her viser friheden til at være fri sig. I teksten kaldes fænomenet også offentlig frihed. Altså: frihed til at være fri viser sig i form af realiseret offentlig frihed.Måske ville hun med foredraget gøre op med den bølge af revolutionsromantik, som fra slutningen af 60´erne kom til at præge meget store dele af ungdomsoprøret. Det gætter professor Hans-Jørgen Schanz på i bogens efterskrift, som han nåede at affatte inden sin død i 2022.

From Hannah Arendt, the author of The Origins of Totalitarianism, her influential essay examining the relationship between violence, power, war and politics'Violence can destroy power; it is utterly incapable of creating it'Why has violence played such a significant role in human history? Written in 1970, with the Holocaust and Hiroshima still fresh in recent memory, war in Vietnam raging and the streets of Europe and America exploding into student protest, Hannah Arendt's seminal work dissects violence in the twentieth century: its nature and causes, its relationship with politics and war, its role in the modern age. Arendt warns against the glamorization of violence by revolutionary causes, and argues that true, lasting power can never grow 'out of the barrel of a gun'.'Incisive, deeply probing, written with clarity and grace, it provides an ideal framework for understanding the turbulence of our times' The NationWith an introduction by Arendt expert, Lyndsey Stonebridge, Professor of Humanities and Human Rights at the University of Birmingham.

Hannah Arendt skrev ikke sine bøger i en af de mest håbefulde perioder af menneskehedens historie. I kølvandet på Anden Verdenskrig var det så som så med troen på, hvad fremtiden ville bringe, og den dystre eksistentialisme med dens fokus på angst, fortvivlelse og kvalme var på mode inden for filosofien.Men i sin bog ‘Mennesker i en mørk tid’ fra 1968 insisterede Arendt på at præsentere en række kunstnere og tænkere, hvis liv og tænkning lyste op i første halvdel af det tyvende århundrede: Walter Benjamin, Bertolt Brecht, Hermann Broch, Karl Jaspers og Karen Blixen m.fl. Som optakt til de i alt ti store personligheder, som introduceres, har Arendt placeret den vigtige, indledende tekst ’Tanker om Lessing: Menneskelighed i en mørk tid’.

Om vold, tænkning og moral er oversat fra engelsk efter ”On Violence” (1969) og forelæsningen ”Thinking and Moral Considerations” (1971) af henholdsvis Per Borch og Karen Dinesen. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-75) modtog Sonningprisen på Københavns Universitet i 1975 og regnes for en af det 20. århundredes mest betydningsfulde politiske filosoffer. I de to tekster, som er bragt sammen i denne bog, viser hun, hvordan hun med afsæt i Vietnamkrigen og det nye venstre kan analysere sig ind til kernen i voldens blodige univers og lægge både humane og radikale perspektiver frem. Og hvordan hun på baggrund af sit arbejde med Eichmann-processen ("det ondes banalitet") kan gå i dybden og påvise, at – kort sagt – amoral og vold reelt skyldes en fatalt manglende evne til at tænke og at se det andet ved at indleve sig i andre sind og værdier.Bogen udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Responsibility and Judgment gathers together unpublished writings from the last decade of Arendt's life, where she addresses fundamental questions and concerns about the nature of evil and the making of moral choices. At the heart of the book is a profound ethical investigation, "Some Questions of Moral Philosophy,” in which Arendt confronts the inadequacy of traditional moral "truths” as standards to judge what we are capable of doing and examines anew our ability to distinguish good from evil and right from wrong. We also see how Arendt comes to understand that alongside the radical evil she had addressed in earlier analyses of totalitarianism, there exists a more pernicious evil, independent of political ideology, whose execution is limitless when the perpetrator feels no remorse and can forget his acts as soon as they are committed.Responsibility and Judgment is an indispensable investigation into some of the most troubling and important issues of our time.

The essence of the correspondence between Arendt and Scholem can be said to lie in three things. Above all it provides an intimate account of how two great intellectuals try to come to terms with being both German and Jewish, and how to think about Germany before, during, and after the Holocaust. They also debate the issue of what it means to be Jewish in the post-Holocaust world whether in New York or in Jerusalem. Finally, the specter of Benjamin haunts the work and in a sense the letters are as much about Benjamin as the other two questions since his life and tragic death epitomize them both. Arendt and Scholem's letters on these weighty questions are lightened by more routine exchanges: on travel itineraries, lunch or dinner parties where important people were present, and so forth. These daily details are woven throughout the correspondence and provide vivid biographical information about Arendt and Scholem that is unavailable in any other source.

Although Hannah Arendt is not primarily known as a Jewish thinker, she probably wrote more about Jewish issues than any other topic. As a young adult in Germany, she wrote about German Jewish history. After moving to France in 1933, she helped Jewish youth immigrate to Palestine. During her years in Paris, her principle concern was the transformation of antinomianism from prejudice to policy, which would culminate in the Nazi "final solution." After France fell, Arendt escaped from an internment camp and made her way to America. There she wrote articles calling for a Jewish army to fight the Nazis. After the war, she supported the creation of a Jewish homeland in a binational (Arab-Jewish) state of Israel.Arendt's original conception of political freedom cannot be fully grasped apart from her experience as a Jew. In 1961 she attended Adolf Eichmann's trial in Jerusalem. Her report, Eichmann in Jerusalem, provoked an immense controversy, which culminated in her virtual excommunication from the worldwide Jewish community. Today that controversy is the subject of serious re-evaluation, especially among younger people in the United States, Europe, and Israel.The publication of The Jewish Writings-much of which has never appeared before-traces Arendt's life and thought as a Jew. It will put an end to any doubts about the centrality, from beginning to end, of Arendt's Jewish experience.

Hannah Arendt's authoritative and controversial report on the trial of German Nazi leader Adolf Eichmann first appeared as a series of articles in the New Yorker in 1963. This revised edition of Eichmann in Jerusalem contains further factual material that came to light after the trial, as well as Arendt's postscript commenting on the controversy that arose over her book.

Inspired by the trial of a bureaucrat who helped cause the Holocaust, this radical work on the banality of evil stunned the world with its exploration of a regime's moral blindness and one man's insistence that he be absolved all guilt because he was 'only following orders'.

Kærlighedsbegrebet hos Augustin - forsøg på en filosofisk fortolkning er titlen på Hannah Arendts doktorafhandling fra 1929, som aldrig tidligere har været oversat til dansk og som udkom på engelsk så sent som i 1996.Inspireret af sine to læremestre Martin Heidegger og Karl Jaspers tager Arendt for første gang livtag med de tre forskellige kærlighedsbegreber hos kirkefaderen Augustin, som senere skulle komme til at optræde gennem hele forfatterskabet.Især Augustins amor mundi, kærligheden til verden, blev meget central for Arendt, men også natalitetsbegrebet, menneskets fødthed, blev hos hende et kernebegreb om menneskets eksistens, som stammer fra læsningen af Augustin.Bogen er forsynet med efterskrift ved Niels Grønkjær.

More urgent than ever: as we grapple with how to respond to emerging threats against democracy, Library of America brings together two seminal essays about the duties of citizenship and the imperatives of conscience Together for the first time, classic essays on how and when to disobey the government from two of the greatest thinkers in our literature. In "Resistance to Civil Government" (1849), Henry David Thoreau recounts the story of a night he spent in jail for refusing to pay poll taxes, which he believed supported the Mexican American War and the expansion of slavery. His larger aim was to articulate a view of individual conscience as a force in American politics. No writer has made a more persuasive case for obedience to a "higher law." In "Civil Disobedience" (1970), Hannah Arendt offers a stern rebuttal to Thoreau. For Arendt, Thoreau stands in willful opposition to the public and collective spirit that defines civil disobedience. Only through positive collective action and the promises we make to each other in a civil society can meaningful change occur. This deluxe paperback features an introduction by Roger Berkowitz, Founder and Academic Director of the Hannah Arendt Center for Politics and Humanities and Professor of Politics, Philosophy, and Human Rights at Bard College, who reflects on the tradition of civil disobedience and the future of American politics.

“Kære frøken Arendt!Jeg må absolut komme til dig allerede i aften og tale til dit hjerte. Alt skal være ligefremt og klart og rent imellem os. Alene sådan kan vi værdige det, at vi har fået lov at møde hinanden. ..Med disse ord indledes brevvekslingen mellem to af det tyvende århundredes største tænkere, Hannah Arendt og Martin Heidegger. Da brevene første gang så offentlighedens lys, udviskede de den sidste rest af tvivl om, hvorvidt deres livslange venskab var indledt med en kærlighedsaffære.På trods af dette er bogens bærende indhold i meget begrænset omfang privat. Derimod tilbydes vi gennem brevene en personlig åbning til begges arbejde i tænkningens rum, og vi får glimtvise indtryk fra det levede liv, som de sjældent løfter sløret for i deres respektive værker. Ikke mindre end 119 breve, postkort og noter til Arendt er bevaret fra Heideggers hånd, mens vi må nøjes med 33 fra hende til ham. Ved siden af brevene er en række centrale dokumenter gengivet i bogen, bl.a. Arendts manuskript “Skygger” fra 1925 samt en lang række digte, som de to skænkede hinanden over det halve århundrede, hvori brevvekslingen fandt sted.