Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Emnet har været sørgeligt underbelyst i mange år – indtil nu, hvor Morten Ingemann og Hans Bjerregaard tager det under kærlig behandling. Vi prutter. Du prutter. Dronningen prutter. Kronprinsesse Mary, Trine Dyrholm og pave Frans prutter under deres skørter, selv om man ikke lige kan se det på dem.Men skønt fænomenet er akkurat lige så almenmenneskeligt som at spise og drikke, som at sove og elske, er emnet sørgeligt underbelyst i både medier, litteratur og kulturliv.Se bare hvor mange kogebøger, der udkommer om året. Skønt prutter er en uundgåelig del af madlavningens slutprodukt, er der ikke udkommet en bog henvendt til voksne på dansk om emnet de sidste 20 år.I 2001 udkom Mega Pruttebogen. Den havde tekst af Henrik Krüger og var illustreret af en 20 år yngre Morten Ingemann. Siden er der blevet pruttet vildt mange prutter, og der er sket meget videnskabeligt, kulturelt og vel også med den gode tegner, så det er nok ikke et øjeblik for tidligt at udsende en ny bog om det fascinerende emne.Tiden kalder nærmest på det.
Miljøet i denne roman er en ganske almindelig dansk provinsby og Johannes Halmose er en ganske almindelig dreng, hvis udvikling vi følger fra han er 12 til 16 år.Da bogen begynder, er han et barn. Hans verden er barber Gülckes have, skolen og killingen Mads, der vokser op til en krigersk hankat, der får revet skind under kampe med rivalerne om natten. Johannes døber den om til Porthos. Katten dør, og med denne begivenhed er det, som om barnet dør i Johannes.Der går et par år. Han fanges af hverdagens kedsommelige realiteter og driftslivet vågner. Han forelsker sig gang på gang, famlende, forvirret, forelskelserne omsættes, bliver til forskellige former for drengeærgerrighed, og ligesom katten får han revet skind.Han bliver til sidst klar over, at lillebyens hverdag og drifterne spinder ham i et ubrydeligt net. Han er ikke dreng mere, han er fanget.Forløbet i bogens handling er en skildring af pubertetens skiftende spil i et drengesind. Det ene øjeblik ser vi en poetisk, famlende Johannes, det næste en pågående lømmel. Hans Bjerregaard er født i 1907 og død i 1987. Han var i henved 60 år sognepræst i Hjermind. Udover Fanget har han blandt andet skrevet romanerne De afmægtige (1942) og Sorte Nordlys (1947).
Moderne roman om vor tids mennesker og om tidens brændende problemer. En bog, hvis handling spiller fra midten af 30’erne til krigsudbruddet i september 1939. Romanen har satirisk sigte, men rummer tillige en mængde virkelighedsstof fra højst forskellige miljøer i krisernes og krigsfarens tegn. Der afbildes en række samfundstilstande med en accent, der var typisk for tiåret 1930-40.Der fortælles om det trygge borgerskab, om de store forretningsmænd, om den unge, desillusionerede akademiker, om bourgeoisiets damer og arbejderpiger, om idealisten og den kyniske stræber, om ejeren af varehuset Stambul og udgiveren af bladet Folkets Røst – et tværsnit af alle samfundslag og et indblik i tidens både åndelige og materielle modeluner. Der berettes om seksdagesløb, badeliv, faldskærmsudspring, storbyens underverden og forrygende danseaftener i DanmarksParken. Bogens voldsomme handling munder ud i katastrofen, lige da krigsudbruddet kommer. Bogens personer konfronteres med jerntidens barske virkelighed og føler sig afmægtige over for tidsskæbnens blinde tilfældighed. Hans Bjerregaard er født i 1907 og død i 1987. Han var i henved 60 år sognepræst i Hjermind. Udover Fanget har han blandt andet skrevet romanerne De afmægtige (1942) og Sorte Nordlys (1947).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.