Bøger af Hans Boll-Johansen

Efter befrielsen i 1945 lukkede danskerne de tyske skoler, og børnene fra tysksindede hjem blev sendt i danske skoler. En sådan ’blandet’ gruppe blev studenter fra Aabenraa Statsskole i 1955.Den generation, der er født i 1930’erne, er nu den sidste med detaljerede personlige minder fra Anden Verdenskrig. Seks studenter fra dengang har mødtes her seks årtier senere for at tale om de gamle modsætninger mellem dansk og tysk - i skoletiden var de nationale konflikter aldrig på dagsorden.Det er først i dag, at det er blevet muligt at tale om svære temaer som hævn, bitterhed og dømte fædre. Med DANSKERPAK OG TYSKERPAK har Hans Boll-Johansen skrevet en erindringsbog, som på én gang medtænker den danske og den tyske vinkel.»Meningen er ikke at skrive historien om, så den får en form alle kan tilslutte sig som udtryk for Sandheden. Heller ikke at vække gammelt fjendskab til live. Vi vil i al stilfærdighed prøve at vende tilbage til den virkelighed, som danske og tyske levede med dengang, hver for sig«, skriver Hans Boll-Johansen i bogens forord

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

INSPIRERENDE OG STOISKE TANKER OM AT BLIVE GAMMELAlderdommen, den tredje alder, det grå guld. Det at ældes har mange betegnelser, og alderdommen er ofte forbundet med resignation og en form for venteposition. Men den kan også være livgivende og et springbræt for nye oplevelser og indsigter, hvilket dr.phil. og kulturhistoriker Hans Boll-Johansens bog vidner om.Udgangspunktet er de samtaler, forfatteren fører i sin gruppe af ligesindede studiekammerater og rejsefæller, og med de mange – især franske og danske – forfattere, han har læst og studeret gennem et langt liv. Bogen kommer omkring de forskellige aspekter af at ældes, herunder ”vagtafløsningen” – det, at yngre generationer erstatter ældre – pensionering, samt hvad det vil sige at blive gammel, fysisk som mentalt. Hele vejen igennem bæres emnet af en undersøgende og munter tone, hvor samtaler, personlige erfaringer og citater fra litteratur, filosofi og kristendom blander sig i en grundlæggende accept og omfavnelse af alderdommen som et uomgængeligt livsvilkår.Hans Boll-Johansen, født 1936, er dr.phil. og tidligere docent i fransk litteratur ved Københavns Universitet. Han har skrevet adskillige bøger – senest Sønderjyder i krig. En europæisk historie. Bosiddende i København og Holbækområdet.

Det er forkert at tro, at Europas nationer kulturelt set er på vej til at smelte sammen. Dertil er forskellene mellem dem for store. Tesen i denne bog er, at den franske identitet er så dybt forankret i det franske samfunds praksis og historie, at holdninger og handlinger i lang tid fremover vil være præget af det – uanset hvor vidtgående den politiske og økonomiske integration i Europa ender med at blive. Det er ikke muligt, og heller ikke ønskeligt, at udslette de nationale særpræg. Et bæredygtigt Europa er ikke et Europa, hvor man forsøger at gøre alle ens, men et mangfoldigt Europa, hvor man respekterer hinandens særpræg.Det siges ofte, at franskmænd har et særligt talent for social omgang og en eminent evne til at æstetisere det daglige liv. Men kan man generalisere på den måde om noget så komplekst som national identitet? Hans Boll-Johansen går en anden vej for at indkredse fransk identitet. Han afsøger fire hovedområder, hvor udsagn om det særligt franske kommer til sprogligt udtryk: grundbegreber i franskmændenes selvopfattelse, i deres livsfortolkning op gennem århundrederne, i de principper, der strukturerer deres institutioner (familien, kirken, skolen og det politiske system) og endelig franskmændenes forhold til de fremmede, såvel indenfor som uden for Frankrig.Hans Boll-Johansen er docent, dr. phil., ansat ved Romansk Institut. Københavns Universitet, hvor han bl.a. underviser i fransk kultur. Han har i fem år undervist ved et fransk universitet, udgivet sin disputats på fransk i en international faglig specialserie og redigeret bøger om fransk og italiensk litteratur. Den tværfaglige vinkel i bogen om De franske stammer fra en trearig tilknytning til Københavns Universitets Humanistiske Forskningscenter, hvor han også redigerede Europas opdagelse. Historien om en idé (1988) og L'identité française (1989).

Hans Boll-Johansen trækker i denne bog "Mellem lykke og moral" på sin viden om økonomi, men især om litteratur og på overbevisningen om, at ”de bedste litteraturværker altid har haft noget interessant at sige om alting,” når han begynder at skrive om pengene og deres væsen og virkning. Det gør han med en gennemgang af typer som ”spekulanten”, ”spilleren”, ”iværksætteren”, og om ”at spare”, ”at bruge”, ”at give” og ”at mangle”, hvilket giver anledning til at bringe såvel forfattere som Dostojevskij, George Eliot, Marcel Proust, St. St. Blicher, Søren Kierkegaard, Kirsten Thorup, Lise Nørgaard som foretagsomme typer som H.N. Andersen, Stein Bagger, Jørgen Poulsen, Knud W. Jensen m.m.fl. i spil.

Oplysende og underholdende bog om forholdet mellem dansk og fransk kultur, om ægte glæde ved det franske – og om snobberi i samme forbindelse.

En fortælling om madens betydning og symbolværdi, som f.eks. i forbindelse med social status, liv og død ... og seksualitet. Med udgangspunkt i såvel egne erfaringer og iagttagelser som litterære citater fortæller Hans Boll-Johansen om bordskik i hjem og på restaurant, om råvarer og tilberedning, om kokkedyrkelse og tjeneradfærd, drømmekøkkener og kogebøger - og beskriver de betydelige forskelle på dansk og især fransk madkultur, og hvad man kan lære af dem. Illustreret.

Hans Boll-Johansen har tidligere udgivet bl.a. De franske og De franske og de danske, om forskelle mellem dansk og fransk levevis, og Ved bordet, om madkultur.Nu er det pengene, det gælder. Et stort, velskrevet essay om penge, om brug af penge, om den rolle penge spiller for os alle sammen.Forfatteren belyser sine pointer med eksempler fra historien, danmarkshistorien såvel som verdenshistorien, og ikke mindst fra litteraturens verden: Kirsten Thorup, Henrik Pontoppidan, Jens Smærup Sørensen, Knud Sørensen, Dostojevskij, Balzac, Dickens, Stendhal, Proust. 

Den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) opholdt sig i Danmark i seks år, 1945-51. Det er allerede grund nok til at interessere sig for ham her i landet.Alle hans værker tager udgangspunkt i hans egen livshistorie, men alt fortælles med så bastante overdrivelser, at læseren ikke kan undgå at komme i tvivl om, hvor grænsen går mellem selvbiografi og roman. Det centrale for Céline er at illuminere virkeligheden ved hjælp af sproget, ikke at fortælle sandheden.Hans Boll-Johansens introduktion til Céline prøver at adskille digt og sandhed. Han gennemgår i syv afsnit Célines liv og værk, hans kærlighedsopfattelse, poetik, forholdet til danskerne og – det der har gjort ham allermest forkætret – hans antisemitiske skrifter i slutningen af 1930’erne. Et perspektiverende kapitel til sidst i bogen argumenterer overbevisende for, at Céline er én af de uomgængelige forfattere i det 20. århundrede.Louis-Ferdinand Célines liv var så omtumlet som det 20, århundrede selv. To verdenskrige blev han trukket med i, kolonialismens sidste krampetrækninger i Afrika og et nervepirrende fængselsophold i Vestre Fængsel i København.Intet af det, han oplevede, gav ham lyse tanker om livet.Alligevel kan han med sin feltlygte finde en slags vej i den europæiske nat. Ikke ved at stille håb i udsigt, men paradoksalt nok ved at gøre tingene endnu værre, end de er. Céline bruger alle slags latter som værn mod verdens sammenbrud: den rå, den satiriske, den groteske, den ironiske, den forfinede, den umærkelige. Latter i dødens skygge siger han selv om den tilstand, der for ham er den skabende. Han opsøgte både i sit liv og i sine romaner sammenbruddet – og satte ord på det.Jean-Paul Sartre: ‘Måske overlever han os alle’.