Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Grundbog i idrætssociologi er en bredviftet introduktion til idræt i et større samfundsperspektiv, især i en skandinavisk kontekst. Den er opbygget i tre hoveddele med fokus på henholdsvis teori, metode og tematiske emner. Alle kapitler inddrager cases fra idrættens verden. Bogen er tiltænkt studerende på de videregående uddannelser, som har et idrætsfagligt sigte, men den kan med fordel læses af alle med interesse for samspillet mellem idræt og samfund. Det gælder også studerende på professionshøjskoler og på de gymnasiale uddannelser. Grundbog i idrætssociologi er skrevet af førende norske og danske idrætsforskere. Forfatterne beskriver blandt andet idrætten ud fra emner som integration, migration, doping, elitetræning, talentudvikling, kommercialisering, massemedier, globalisering, vold og hooliganisme, køn og seksualisering samt livsstil og fitness.
Der arbejdes i dag ihærdigt på at skabe ’kønsbalance’ i fx bestyrelser, ledergrupper og regeringer. 2020 er blevet året med en hel bølge af favoriseringspolitik – inden for kunst og forskning endog via lovstridige metoder. Samtidig foregår der et massivt statsligt pres på offentlige institutioner og private virksomheder for særbehandling af kvinder. Den begrundes i reglen med et behov for at imødegå ubevidst diskrimination og arbejde for øget repræsentation af forskellige befolkningsgrupper. Argumenterne herfor hviler, viser bogen, på omfattende manipulation, og hvis tendensen til at udforme lovgivning på baggrund af flere og flere kollektive identiteter fortsætter, vil det rokke ved det moderne oplyste samfunds grundpiller - og den kan komme til at skubbe kvinderne ind i en beskyttelseskultur med risiko for, at de vil blive opfattet som et B-hold. I stedet for at favorisere kvinder ved ansættelser og særbevillinger bør vi arbejde for at gøre det mere attraktivt for kvinder at gå i gang med og fastholde en karriere f.eks. inden for sektorer som forskning og entreprenørskab.Bogens titel, ”Vi vil have vores fair andel!”, er et udtryk fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kampagne forud for EU-kommissionens sammensætning.
Gennem de sidste årtier er idrætten fra politisk hold blevet tildelt stadig flere funktioner som middel til fx sundhedsfremme, bekæmpelse af overvægt samt kønslig, social og etnisk integration.Denne antologi undersøger, hvordan etniske minoritetsgrupper i det danske samfund har brugt idrætten som løftestang for deres identitetsarbejde, og hvordan den danske stat, regioner og kommuner forsøger at løse samfundsopgaver ved at bruge idrætten til etnisk integration.Den danske idrætsmodel er traditionelt baseret på idræt i lokale foreninger med krav om kontingentbetaling, forældreengagement og relativt uniform idrætspåklædning samt faste mødetidspunkter, opdeling i hold ud fra alders- og færdighedskriterier, deltagelse i foreningsdemokrati og fælles badning efter endt holdundervisning. Hvad der virker som helt naturligt for en dansker med generationslange aner i landet, kan af tilflyttere opleves som fremmede, mærkværdige og rigoristiske krav.Den første del af antologien beskriver og nuancerer den historiske og politiske udvikling, der danner baggrund for, at dansk idræt i dag fremstår som en vigtig integrationsarena. Den anden del problematiserer fodbold og kampsport som særlige idrætsgrene, der kan fremme etniske minoriteters integration, mens antologiens sidste del beskriver, hvordan den aktuelle politiske opmærksomhed og støtte til idræt som integration bidrager til kategorisering og forsimpling af opfattelsen af etniske minoriteter.Antologiens artikler anlægger i særlig grad historiske, kulturanalytiske og sociologiske perspektiver på den etniske integration gennem idræt.Bidragydere:Hans Bonde, Jørn Hansen, Sine Agergaard, Martin Treumer Gregersen, Lian Malai Madsen, Glen Nielsen, Gertrud Pfister, İlknur Hacısoftaoğlu og Annette Michelsen la Cour.Sine Agergaard, lektor, Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, Aarhus UniversitetHans Bonde, professor, Institut for Idræt, Københavns Universitet
”Judo betyder i direkte oversættelse ’den milde vej’. Grundideen i judo er, at den lille og svage ved at give efter for den store og stærkes angreb kan besejre denne. Judo blev skabt for omkring hundrede år siden på baggrund af datidens jiu-jitsusystemer i Japan.”Den mangeårige judodyrker og idrætshistoriker Hans Bonde fortæller om judoens historie, dyrkelse og principper. Sagligt og med indlevelse beskriver han de ting, der gør judo til langt mere end en kampsport. Det kan både bruges til afstresning, træning af muskler, opbyggelse af selvtillid og til at danne et fællesskab med andre udøvere.Bogen udkom første gang i 1989 og er interessant læsning for garvede judodyrkere såvel som nybegyndere.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.
"Idrætten er en aktiv kulturel kraft som giver os en nøgle til, hvordan det er at være mand (eller kvinde) i vort århundrede. Idrætten er en celle som i fortættet og legemliggjort form rummer en kode til hele samfundsorganismen."I "Mandighed og sport", der udkom første gang i 1991, fortæller Hans Bonde mændenes historie set ud fra idrætten i årene 1880-1920, da idrætten for alvor begyndte at spille en rolle i det danske samfund. I bogen fokuseres blandt andet på kønsaspektet i sport, definitionen af mandighed samt hvilken rolle idrætten spiller inden for begrebet maskulinitet.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.
I disse år foregår der i Danmark en indædt kamp for lige kønsrepræsentation: Kvinder skal op ad karrierestigen, ikke ved at deltage i lige og åben konkurrence på kvalifikationer, men fordi de i kraft af deres køn er moralsk overlegne, fordi de står for mangfoldighed, og fordi de har ret til andele af samfundets topposter.Denne favorisering foregår især i den offentlige sektor, men den er også godt på vej i erhvervslivet, køn går forud for kvalifikationer, og fortsætter denne udvikling, vil det ifølge Hans Bonde kunne medføre et radikalt brud med helt centrale principper om fairness og demokrati.FORDI DU FORTJENER DET er en debatbog om faren ved at forveksle lige-stilling med lige-repræsentation, om, hvordan feminismen er godt i gang med at udarte til ”favorisme”, og om, hvordan og hvorfor det kunne ske.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.