Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Hans Christian Davidsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En kulturguide til Sydslesvig
    af Hans Christian Davidsen
    228,95 kr.

    Grænselandet gemmer på en rigdom som ingen anden egn inden for det danske kulturområde. Ikke blot mødes dansk og tysk på den smalle landstrimmel mellem Nordsøen og Østersøen, der er også frisisk, plattysk og sønderjysk kultur. Og hvor grænserne går, sprogligt og kulturelt, er ikke altid let at udpege, men de er der, og de har sat og sætter stadig deres præg på landsdelen. De mange fortællinger, som Sydslesvig gemmer på, er især et resultat af kulturelle og politiske sammenstød – på godt og ondt. I området mellem Ejderen og Kongeåen har menneskene i højere grad været tvunget til at træffe valg – ofte skæbnesvangre – ikke blot mellem dansk og tysk, men også dybe etiske og moralske valg i de krige og konflikter, der ramte området. »Danmark syd for grænsen« er en kærlighedserklæring til det gamle danske land Sydslesvig, hvor flere kulturer i dag ses som en berigelse og ikke som et problem. Sådan har det ikke altid været. Bogen er ment som en håndsrækning til både danskere fra kongeriget og sydslesvigere, der gerne vil blive klogere på den kulturhistoriske diversitet, der hersker i området. Bogen er en kulturguide til de kendte og især til mindre kendte lokaliteter af kulturel eller kulturhistorisk interesse. Kan Danmark en gang imellem forekomme provinsiel, som et puslingland, så er det en god ide at besøge Sydslesvig – for det er Danmarks kosmopolitiske landsdel – syd for grænsen.Hans Christian Davidsen er kulturredaktør på Flensborg Avis.

  • - Maleren, der trådte ved siden af
    af Hans Christian Davidsen
    188,95 - 238,95 kr.

    I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys. Emil Nolde er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male, og hvis malerier blev fjernet fra tyske museer. Han var selv medvirkende til, at det er den historie, vi har hørt, og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere og kunstkritikere og understøttede efter Anden Verdenskrig den udlægning. Også ledelsen på Nolde-museet lige syd for den dansk-tyske grænse var bevidst med til at skabe en usand fortælling.Hans Christian Davidsen har i 20 år været på sporet af Noldes antisemitiske holdninger og hans fascination af nazismen, og han har i mange år forsøgt at få adgang til arkiverne på Nolde-museet. Det blev først for alvor muligt, da museets nuværende leder tiltrådte. I museets arkiver fandtes en omfattende korrespondance mellem Nolde og hans kone, Ada, som viser, at de begge beundrede Adolf Hitler.Der er gennem tiden skabt myter om mange af Noldes billeder, der ikke holder længere. Andre værker skal ses i et helt nyt lys. For selv om han aldrig tilpassede sin kunst til nazisternes smag, så tog hans motivvalg en drejning efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Nolde malede værker for at indynde sig i toppen af nazistpartiet. I bogen gennemgås det, hvilke malerier der er der tale om, og hvordan de kan tolkes i dag.Nolde blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i byen Nolde, der siden 1920 har været en del af Danmark. Hans familiebaggrund var sønderjysk-tysk-frisisk, og han beholdt sit danske statsborgerskab fra 1920 og til sin død.

  • - maj 1945 i Flensborg - mellem ofre og gerningsmænd
    af Hans Christian Davidsen
    241,95 kr.

    Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

  • - insider tips fra grænsebyen
    af Hans Christian Davidsen
    224,95 kr.

    Hans Christian Davidsens Forelsket i Flensborg – insidertips fra grænsebyen giver læseren langt mere, end man kan forvente af en almindelig guide-bog. Den gamle danske by gemmer på forunderlige historier, markante steder og en dramatisk fortid fra før Margrethe den Første lærte at stave. En rig fortid, som mange danskere bestemt overser, når de fylder bilen op med øl og vin, chokolade og madvarer og regner ud, hvor meget de har sparet.Bogen viser stederne frem og fortæller historier om Flensborg, som ingen eller næsten ingen kender: Fra Jugend-stil og erotik-kvarterer, til beretningen om erotik-dronningen, der i hemmelighed solgte erotik fra byens kirkekontor. Selvfølgelig undlader Davidsen ikke at fortælle historien om nazi-regimets sidste tilholdssted – i Flensborg, og om de hundredtusindvis af flygtninge, der efter 1945 kom til byen, men der er ikke mindst bizarre, tragiske, muntre fortællinger, der understreger, at vi i Flensborg har vi den lille kosmopolitiske storby, lige uden for vores dør, som mange af os savner til hverdag. Og så er bogen sprængfuld af meget varierede og indbydende fotos.

  • af Hans Christian Davidsen
    138,95 kr.

    Hans Christian Davidsens Forelsket i Flensborg – insidertips fra grænsebyen giver læseren langt mere, end man kan forvente af en almindelig guide-bog. Den gamle danske by gemmer på forunderlige historier, markante steder og en dramatisk fortid fra før Margrethe den Første lærte at stave. En rig fortid, som mange danskere bestemt overser, når de fylder bilen op med øl og vin, chokolade og madvarer og regner ud, hvor meget de har sparet.Bogen viser stederne frem og fortæller historier om Flensborg, som ingen eller næsten ingen kender: Fra Jugend-stil og erotik-kvarterer, til beretningen om erotik-dronningen, der i hemmelighed solgte erotik fra byens kirkekontor.Selvfølgelig undlader Davidsen ikke at fortælle historien om nazi-regimets sidste tilholdssted – i Flensborg, og om de hundredtusindvis af flygtninge, der efter 1945 kom til byen, men der er ikke mindst bizarre, tragiske, muntre fortællinger, der understreger, at vi i Flensborg har vi den lille kosmopolitiske storby, lige uden for vores dør, som mange af os savner til hverdag. Og så er bogen sprængfuld af meget varierede og indbydende fotos.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.