Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Museums and the Culture of Copies aims to make the copying practices of museums visible and to discuss, from a range of interrelated perspectives, precisely what function copies fulfil in the heritage field and in museums today.
Kunsthistorikere arbejder som regel med kunstværkerne og deres historie, men diskuterer sjældent deres arbejde som udtryk for særlige fagtraditioner, praksisser og videnskabssyn.I Forskydningens kunst diskuterer Hans Dam Christensen, hvordan dette udenomsværk præger kunstværkets betydning, og hvilke forståelser af national identitet, køn, subjektivitet og kunst, som kan siges at ligge til grund for det.Undervejs behandler forfatteren - teoretisk og praktisk - emner så forskellige som kunstformidling, billedanalyse, oversigtsværker, kunstnerbiografier, guldalder, connoirseurship, kunstmuseer og kunstpsykologi.Bogen placerer sig inden for en ny kritisk faghistoriografi, som bliver mere og mere synlig i ikke blot det kunsthistoriske, men hele det videnskabelige felt. Den stiller spørgsmål til videnskabernes historie, nutid og fremtid.
Kapitel 4 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.
Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.